Pelle Dragsted har i sin bog Nordisk Socialisme argumenteret for, at en fremtidig socialistisk økonomi ikke skal være statsstyret, men en demokratisk ikke-kapitalistisk markedsøkonomi, som tager afsæt i ”Nordens socialistiske erfaringer”.
Men, hvori består de socialistiske erfaringer?
Der er ca. 278.000 (aktive) privatejede virksomheder i Danmark. Af disse er formodentligt kun ca. 7.000 demokratisk ejede. Hertil kommer et antal helt eller delvist kommunalt og regionalt ejede virksomheder samt ca. 520 statsligt ejede virksomheder. Når vi, uagtet det store antal private antal virksomheder, taler om ”Nordisk socialisme”, så er det, fordi henved 45% af BNP udgøres af offentlige udgifter, som styres af få men store offentlige virksomheder.
Statens opgaver er ved at flytte til det private
Styringen af offentlige virksomheder i den ”Nordiske socialisme” er under pres af den liberalistiske styreform ”New public management” og går med konkurrencestaten i retning af øget ”firmatisering”. Formål med den liberale ”firmatisering” af det offentlige er, at opgaveløsningen i størst muligt omfang flyttes fra det offentlige til det private. Dette reducerer den offentlige sektor til at være lovgiver og kontraktholder, (hvis ikke også dette privatiseres). Den parlamentarisk styring og kontrol er dermed overladt til et kontraktsystem på det ”private markeds” vilkår og ofte i 10-30-årige kontrakter.
‘Firmadanmark’ skal ikke blive ved med at overtage opgaver og beslutninger fra folkestyret
Den offentlige sektor skal sikre opretholdelse af et skattefinansieret velfærdssystem for alle og hverken, hospitaler, universiteter eller skoler skal overtages af det liberale ”Firmadanmark”.
Det er ligeledes ikke demokratisk, at det private ”Firmadanmark” udøver ideologisk og politisk indflydelse på den offentlige sektors valg af mål, midler og organisering. Fondsmidler (der altovervejende er skattefinansieret erhvervstilskud til virksomhederne) skal fx ikke kunne påvirke resursetildeling og prioriteringer af grundforskningen på universiteter. Heller ikke de statsfinansierede private konsulenter skal have politisk indflydelse på den demokratiske beslutningsproces ved påvirkning af politiske beslutninger om behov for økonomiske midler og effektiviseringer, da dette eksempelvis påvirker Forsvarets muligheder for at løse de politisk besluttede mål og opgaver.
Folkestyret skal tilbagetage det politiske ansvar for opgaver
Folkestyret skal derfor tilbagetage det politiske og demokratiske ansvar for staten, regioner og kommuner og beslutte, hvilke opgaver der skal løses inden for offentligt regi. Den politiske beslutningsproces kan styrkes, hvis politiske aftaler omfattes af klare hoved- og delmål og udmøntes af den ansvarlige minister i bekendtgørelser. Indstillinger fra ansvarlig minister til den politiske beslutningsproces skal være udarbejdet af de ansvarlige departementschefer, styrelsesdirektører og fagansvarlige embedsmænd, uden ”overkontrol og styring” fra konsulenthuse og Finansministeriet.
Hvad kan Enhedslisten gøre?
Det er vigtigt, at Enhedslisten kæmper for, at den demokratiske beslutningsproces bliver langt mere gennemsigtig, og at der i indstillinger til politiske aftaler og finanslove oplyses forskellige faglige og økonomiske konsekvensvurderinger.