På finansloven for 2022 fik Enhedslisten indført gratis tandpleje for de unge, og der blev sat et klasseloft for de laveste klasser. Men i lyset af de nye aftaler om arbejdsudbud, som Enhedslisten er sat helt ude af, var finansloven langt fra noget at være stolt af
Aktive i RØDderne/Århus: Freddy Jensen, Gert Møller, Joachim Speck, Karen Nygård, Kit Aastrup, Marti Williams, Poul Krogsgård, Søren Bundgaard Poulsen, Ulla Böwadt & Viggo Jonasen
Enhedslisten indgik i december et finanslovsforlig med regeringen, SF, Radikale, Alternativet og Kristendemokraterne. I forhandlingerne fik Enhedslisten gennemført gratis tandpleje for 18-21årige. Det er selvfølgelig positivt, men det er alligevel tankevækkende, at det var det eneste, som Enhedslisten fandt grund til at fremhæve i sin pressemeddelelse om forliget, som jo handler om hele statens budget.
Der var også andre positive ting i aftalen som et klasseloft på 26 elever i 0.-2. klasse, som især SF har fremhævet, der blev afsat et mindre beløb til en værdig ældrepleje og 1 mia. kr. til sygehusvæsenet.
Man får den fornemmelse, at hvis støttepartierne får bare en enkelt sag igennem, er det tilstrækkeligt til at tilslutte sig den samlede finanslov. Men det er det ikke, især fordi der i de kommende måneder skal være forhandlinger om Ydelseskommissionens forslag og regeringens forslag ’Danmark kan mere 1’, der lægger op til væsentlige forringelser af det sociale sikkerhedsnet. Da disse forhandlinger i meget høj grad også har indflydelse på statens finanser, burde de have været inddraget i forhandlingerne om finansloven. Ved at udskyde dem til senere bliver det meget vanskeligt for Enhedslisten at forhindre forringelserne, idet regeringen vil have flertal for dem med de borgerlige partier.
På klimaområdet var der heller ikke meget at komme efter. Der blev godt nok afsat ca. 0,8 mia. kr., men heraf går 0,75 mia. kr. til CCS (CO2-fangst og -lagring), og kun 0,05 mia. kr. til vedvarende energi. Så den del af aftalen er ikke meget værd. De to beløb kunne passende skifte plads, så de 0,75 mia. går til vedvarende energi, hvor vi har brug for øjeblikkelige konkrete projekter. CCS er i finanslovforligets kontekst en fejlagtig klimaløsning, fordi den fastholder aktiviteter, der burde nedtrappes eller ophøre.
Socialområdet tilføres slet ingenting, selv om niveauet på området har været faldende i en årrække, fordi bevillingerne ikke har fulgt med udviklingen i behovet. Tilbage står økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne, der siger, at kommunerne må prioritere, det vil sige fortsætte nedskæringerne på området.
Ikke noget at være stolt af
Vi synes derfor ikke, at finansloven er noget, vi kan være særligt stolte af. Også fordi vi nu kender resultatet af forhandlingerne om regeringens udspil ’Danmark kan mere 1’. Forhandlingerne om Ydelseskommissionens anbefalinger om et nyt kontanthjælpssystem vil også snart komme i gang. Regeringen har nu vist, at Enhedslisten ikke vil få indflydelse i disse forhandlinger.
Ydelseskommissionen lægger op til en forenkling af systemet, således at der fremover kun vil være to satser for kontanthjælp plus et børnetillæg. Men den lave sats er uanstændigt lav, og selv om integrationsydelsen forsvinder af navn, vil den i praksis stadig eksistere, idet et af kravene for at komme på den høje sats er et opholdskrav.
’Danmark kan mere 1’ spillede også en væsentlig rolle i statsministerens nytårstale under overskriften “flere i arbejde”. I praksis handler det imidlertid om at stramme dagpengereglerne for dimittenderne i form af en lavere dagpengesats og en kortere dagpengeperiode. Derudover handler det om en 37-timers arbejdspligt for indvandrere i form af såkaldte nyttejobs til en betaling langt under mindstelønnen.
Får vi nok ud af at støtte regeringen?
Det er et krav fra de radikale, at der gennemføres lovgivning, der øger arbejdsudbuddet, fordi de mener, at Arne-pensionen har sænket det. Det fremgår også af forståelsespapiret, der blev underskrevet ved regeringens dannelse, at hvis der gennemføres lovgivning, der sænker arbejdsudbuddet, skal der gennemføres anden lovgivning, der hæver det tilsvarende. De radikales ønske kan vi imidlertid ikke ses som andet end et ønske om løntrykkeri, og det kan vi naturligvis under ingen omstændigheder deltage i.
Med forliget om ’Danmark kan mere 1’ er de radikales ønske blevet opfyldt. Både dagpengesatsen og dagpengeperioden er blevet voldsomt beskåret for dimittender. Enhedslisten står uden for forliget, men kan ikke stille meget op, fordi vi ikke tog det op allerede i finanslovsforhandlingerne.
Det er imidlertid også en del af forståelsespapiret, at uligheden skal reduceres i denne regeringsperiode. Det fremgår klart, at de økonomiske skel i samfundet ikke må forøges, skatten i toppen ikke må sænkes, og det sociale sikkerhedsnet ikke må forringes.
Enhedslisten bør derfor melde klart ud, at forliget om dagpengeforringelser er et brud med det forståelsespapir, som var grundlaget for, at vi blev en del af regeringens parlamentariske grundlag.
Overordnet giver forløbet med finansloven og forhandlingerne om arbejdsudbuddet stof til eftertanke: Får vi nok ud af at støtte regeringen? Lever den førte politik op til de principper, der er formuleret i forståelsespapiret? Disse spørgsmål bør give anledning til eftertanke i partiet, ikke mindst i hovedbestyrelsen og folketingsgruppen.
Vil du vide mere om RØDderne, så kontakt Karen Nygård. [email protected]