Med Enhedslistens støtte til at levere våben til Ukraine er det svært at se, hvordan vi efterhånden adskiller os fra de andre ’realistiske’ partiers politik. Enhedslisten må kunne komme med andre løsninger end at levere våben til Ukrainerne
Af Eva Bertram, medlem af Enhedslisten Østerbro
Der blev en larmende stilhed i min hjerne, da Enhedslisten stemte for at levere våben til Ukraine.
Den blev til en total forfrysning, da partiet valgte ikke at støtte en demonstration mod planerne om at stationere amerikanske tropper og amerikansk krigsmateriel i Danmark.
Det var tilsyneladende kun væsentligt at forholde os til Putins beskidte krig mod Ukraine – og ikke til det lige så krigeriske land USA’s ønske om at udbrede sit magtrum til andre lande, denne gang Danmark. Mette Frederiksen fik held med sin spin-taktik: USA sendte sit forslag om baser i Danmark for et helt år siden. Men hvis det blev offentliggjort midt i en krise, ville ingen turde protestere.
Desværre kom det til at betyde, at Enhedslistens hovedbestyrelse ikke valgte at anbefale demonstrationen den 5. marts. Hovedbestyrelsen kunne åbenbart ikke gå ind for parolen om at ”vi siger derfor nej til aftalen om, at der skal være amerikansk militær i Danmark”.
Mange former for ’realisme’
Når man fremsætter disse kritikpunkter, bliver man ofte mødt med opfordringer til at ”være realistisk”. Men en af grundene til, at jeg støtter Enhedslisten, er, at partiet fastholder det faktum, at der findes mange forskellige former for ”realisme”. Vi oplever ofte, at folk – også politikere – taler om ”den nødvendige politik” og opfordrer dem, de er uenige med, til at ”komme ind i virkeligheden”.
Enhedslistens manglende ’realisme’ er i mine øjne partiets største styrke.
Jeg har to gode venner, der er medlemmer af SF, og vi har nogle gode venskabelige skænderier. Eksempelvis i forbindelse med ghettopakken, som SF stemte for. ”Jamen, Eva, på den måde fik vi jo reddet X antal boliger – det er bedre at være med inde i processen”. ”Nej!”, siger jeg, ”ghettopakken skal ikke forskønnes, den skal afvises i sin helhed, fordi den er udtryk for en udemokratisk forskelsbehandling”.
Brug for andre løsninger
Nogle gange kan Enhedslistens manglende lyst til at deltage for enhver pris have store omkostninger. Men i forhold til forsvars- og udenrigspolitik er det helt afgørende for mig, at partiet taler og handler efter overbevisning.
Har partiets nuværende politikere virkelig ikke et andet bud på at løse en militær krise end at bringe våben til den ene part?
Kan flertallet i partiets hovedbestyrelse ikke se det helt vanvittige i at lade USA få baser med soldater i Danmark? Soldater, som vil være uden for dansk lovgivning. Baser, hvor der kan opbevares hvad som helst, og hvor soldaternes handlemuligheder ikke begrænses af andre end amerikanerne selv?
Har de andre partiers ”realisme” slået rod i Enhedslisten i en sådan grad, at der ikke længere kan tænkes nye løsninger og visioner?