Enhedslisten skal kæmpe for forandring i EU, ikke sidde udenfor med armene over kors

Enhedslisten er en magtfaktor, ikke længere et lille protestparti. Vi skal sidde med ved bordet i EU og kæmpe for forandring i stedet for at hyle og skrige om, at vi ikke vil være med.

Af Jonas Schmidt, Enhedslisten Faaborg-Midtfyn

Enhedslisten har ved vores årsmødet vedtaget at ændre vores standpunkt omkring Danmarks EU-medlemskab. Flertallet har talt, og mindretallet er oprørte. Facebook og Instagram har flere kommentarer om, at nu vil folk ikke længere stemme på liste Ø, da vi ikke arbejder aktivt for at forlade EU. Tårerne triller, og skrigene lyder. Men så stop dog det teatralske hyleri! Absolut intet er forandret i praksis. Det har aldrig været aktuelt, at Danmark skulle meldes ud af EU. Så hvorfor er det vigtigt, at vi leger, det er en seriøs mulighed? Har de grædende få slet ikke lært noget af brexit? Storbritanniens økonomi er vingeskudt, de mangler arbejdskraft, massevis af varer, og deres landbrug er tæt på et kollaps. Og så er de ovenikøbet stadig dybt afhængige af EU.

Forandringer sker ved bordet

Enhedslisten er ikke længere et lille protestparti, vi er en politisk magtfaktor. Vi forandrer både Danmark og Europa i en socialistisk retning, og det skal vi være stolte af! Det virker måske skræmmende for nogen, at vi nu virker som en del af etablissementet. Men vi er vel i politik for at forandre noget? Ikke for at sidde i en trommecirkel og holde hinanden i hånden, mens vi visualiserer en bedre verden. Intet er nogensinde blevet forandret af, at nogen har siddet uden for døren med armene over kors. Forandringerne sker indenfor ved bordet. Så spørgsmålet er vel, om vi blot ønsker at drømme om en socialistisk verden, eller om vi vil arbejde pragmatisk for at skabe den.

Nikolaj Villumsen og hans samarbejdspartnere i den stærke europæiske venstrefløj, har sammen skabt forandringer for millioner af arbejdere i hele Europa. Nu passer vores partis ordlyd til det, vi rent faktisk gør. EU-kritikken er vigtig, men arbejdet for arbejderne er vigtigere.