Den totale beskæftigelse steg med ca. 383.000 fuldtidspersoner fra 1.kvartal 2012 til 2.kvartal 2024. Ud af denne stigning tegnede den private beskæftigelse sig for de ca. 340.000 svarende til ca. 89 pct. De ekstra 41.000 offentlige ansatte svarede således til 11 pct. af den samlede stigning i beskæftigelsen.
Gang på gang kan man høre borgerlige politikere og debattører synge den samme gamle vise. Der har aldrig været så mange offentligt ansatte i Danmark som nu.
I efteråret forsøgte de borgerlige med Liberal Alliance og Berlingske Tidende i spidsen nok en gang at sætte en skræk i livet på folk med grafer, der viste en nærmest eksplosiv udvikling i den offentlige beskæftigelse. Over 40.000 ekstra offentligt ansatte fra 2012 til 2024. Danmark var simpelthen ved at sande til i offentligt ansatte. Og det var rigtigt, der var sket en stigning i antallet af offentligt ansatte. Men kradsede man i overfladen i ti minutter kunne man nok en gang se, at Berlingske Tidende og Liberal Alliance var ude i endnu et sørgeligt forsøg på at forurene den offentlige debat med misvisende tal og halve sandheder. For det første, så må man se den offentlige beskæftigelse i relation til den samlede udvikling i beskæftigelsen. Og her er det rigtigt, at den offentlige beskæftigelse er steget. Men det er den samlede beskæftigelse også, og især den private beskæftigelse.
Næsten 400.000 flere fuldtidsstillinger i det private, men kun 41.000 flere i det offentlige
Den totale beskæftigelse steg med ca. 383.000 fuldtidspersoner fra 1.kvartal 2012 til 2.kvartal 2024. Ud af denne stigning tegnede den private beskæftigelse sig for de ca. 340.000 svarende til ca. 89 pct. De ekstra 41.000 offentlige ansatte svarede således til 11 pct. af den samlede stigning i beskæftigelsen. Det glemte de borgerlige ideologer lige at nævne, da de skulle lave skræmme billeder. Faktum er at i den periode, hvor man raser over stigningen i den offentlige beskæftigelse, er den offentlige beskæftigelse som andel af den samlede beskæftigelse faldet.
Befolkningen er vokset med 381.000, så der er flere opgaver, der skal løses
En anden og meget væsentlig ting de borgerlige har ”glemt” at medtage i deres skræmmebillede, er, at man også må se antallet af offentligt ansatte i relation til antallet af brugere af den offentlige service.
I den samme periode fra 2012-2024 er befolkningen som helhed vokset med ca. 381.000 personer, herunder ca. 90.000 personer med en alder på 80 eller derover, som for manges vedkommende kræver pleje og omsorg.
I stedet for en ærlig talt stupid optælling, hvor enhver ny offentlig ansat betyder ”ny rekord i antallet af offentligt ansatte”, må man naturligvis sætte det i relation til antallet af brugere af velfærden, altså offentligt ansat pr. borger. Og også her viser fem minutters kig på tallene, at de borgerlige har en virkelig dårlig sag.
Analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser således at den offentlige beskæftigelse ikke er fulgt med befolkningsudviklingen. Om man ser på de offentlige arbejdstimer pr. borger eller pr. bruger af velfærd, gør ingen forskel. Sammenligner man med 2008, så er begge dele faldet med 5 pct.
Der er således ikke noget at rafle om. Den offentlige beskæftigelse fylder mindre i den samlede beskæftigelse end før; og pr. borger såvel som pr. bruger er den offentlige beskæftigelse også faldet.
Men vi skal diskutere prioriteringerne i den offentlige sektor – kun 3000 flere i kommunerne
Når det så er sagt, så er det dog ikke sådan, at vi aldrig må diskutere prioriteringen af den offentlige beskæftigelse. Hvis man kigger i den offentlige beskæftigelses fordeling mellem staten, regionerne og kommunerne finder man således også opsigtsvækkende tal.
I perioden 1. kvartal 2012 til 1.kvartal 2024 kan man se, at ca. 20.000 blev ansat i staten. Ca. 16.000 blev ansat på regionerne, dvs. altovervejende sygehusvæsenet. Kun knap 3.000 blev ansat i kommunerne, som trods alt driver langt det meste af den borgernære velfærd. Det tal er alarmerende lavt.
Her skal det siges, at der også er sket en politisk bestemt opgaveflytning til private leverandører på en række velfærdsområder, som fx ældrepleje. Men det alene kan simpelthen ikke forklare, at man på 12 år kun er blevet 3.000 flere offentligt ansatte i hele den kommunale sektor. Set i den sammenhæng virker prioriteringen mellem fx 20.000 ekstra statsansatte og kun 3.000 ekstra ansatte i kommunerne, skæv.
Dette betyder ikke, at regeringens seneste blinde besparelser på statslig administration er fair. Det er stadig en dårlig idé at spare på fx arbejdstilsynet. Men den skæve prioritering mellem staten og kommunerne er ikke desto mindre et område, der også kræver Enhedslistens fokus, for borgerne, der bruger velfærden lokalt skal også kunne mærke, når der ansattes flere offentligt ansatte.