Er der en økonomisk superkrise på vej?

Af:

Vil en virus, der stammer fra et dyremarked i den kinesiske by Wuhan, udløse en økonomisk superkrise? Ingen ved det endnu – men kommer krisen, vil coronavirus kun være gnisten, der antænder fyrværkerilageret.

Rune Lund, finans- og skatteordfører

Finansministeriet skønner, at der vil komme et fald i bruttonationalproduktet (BNP) på mellem 3 og 6 procent i 2020. Da BNP i runde tal ligger på ca. 2.300 mia. kr. om året, svarer det til et fald på mellem ca. 70 og 140 mia. kr. Nationalbanken skønner, at faldet kan blive helt op til 10 procent af BNP, altså ca. 230 mia. kr.

Uanset størrelsen af det økonomiske tilbageslag er én ting dog sikker: Det vil ikke være coronavirussen, der er årsag til en økonomisk krise. Corona er kun gnisten. Fyrværkerilageret, der antændes, er skabt af den måde, som finanskrisen blev håndteret på for ti år siden.

Pengepolitikken har fejlet
Krisehåndteringen efter den sidste finanskrise har bestået af en farlig cocktail af stram finanspolitik og ekstremt lempelig pengepolitik. Man brugte ikke den offentlige sektor som motor for at skabe reel værdi i form af for eksempel grønne job, der ville være en investering i fremtiden. Tværtimod har vi i Europa set en nedskæringspolitik, herhjemme afspejlet i budgetloven.

Nationalbankens lave renter gjorde det billigt for virksomheder og boligejere at låne penge. Men det førte ikke i fornødent omfang til øget forbrug og investeringer. De lave renter fik i stedet investorerne til at sende penge over i aktier, der typisk giver højere afkast. Efterspørgslen fik aktiekurserne til at stige til et niveau, der ikke afspejlede deres reelle værdi. På den måde skabtes aktiebobler. De lave renter medførte også store prisstigninger på boligmarkedet pga. de lavere renteudgifter. Faldende aktie- og boligpriser fra et højt niveau vil forstærke en økonomisk nedtur. Præcis som under finanskrisen.

Rød-grøn investeringspolitik er svaret
Vi skal erstatte den lempelige pengepolitik med aktiv finanspolitik, der kan skabe stabil økonomisk udvikling baseret på sund realøkonomi frem for kunstigt høje aktie- og boligpriser.

Midlet er massive offentlige investeringer i gode, varige og grønne job. Vi skal investere i vores velfærd, og dermed skabe tusindvis af offentlige job i en usikker økonomisk situation. Og vi skal bekæmpe ulighed ved at give dem, der har mindst, noget mere. Det er der også økonomisk logik i, da folk, som har lidt, bruger de penge, de får.

Mange virksomheder vil få behov for statsstøtte for at klare skærene – også store og samfundskritiske virksomheder. Hvis og når staten griber ind for at undgå kollaps af strategisk vigtige virksomheder, skal det ske på bekostning af aktionærerne, der har fået massive gevinster før krisen. Modsat under finanskrisen, hvor staten reddede bankaktionærerne, skal staten i fremtidige indgreb sikre sig ejerskab helt eller delvist. I lande som Spanien, Italien og Frankrig har regeringerne allerede meldt sig klar til at overtage strategisk vigtige virksomheder.

I nogle lande er der også overvejelser om at sikre virksomheder mod opkøb fra udenlandske kapitalfonde, som går på jagt i blødende aktiemarkeder. Danmark bør gå samme vej.

Er der råd til klima og velfærd?
Det korte svar er: Ja. Det afhænger af, hvilken politik, der bliver ført. Under krisen for ti år siden blev regningen for krisen sendt til almindelige mennesker og folk med lave indkomster i form af forringet velfærd, mens bankerne blev belønnet med bankpakker i milliardklassen. Denne gang skal de stærkeste skuldre bære læsset.

Vi kan bl.a. rulle nogle af de skatte- afgiftslettelser tilbage, som blev aftalt under den borgerlige regering fra 2015 til 2019, og som hvert eneste år vil koste statskassen 21,7 mia. kr. Eller vi kan lukke huller i den danske skattelovgivning og sikre, at multinationale selskaber og udenlandske kapitalfonde betaler skat i Danmark.

I oktober skrev Rune Lund også om behovet for en ny finanspolitik. Den artikel, der stadig er helt aktuel, kan du læse her.