Efter det ekstraordinære årsmøde 14. december 2024 bør vi spørge os selv, om det årsmøde er et forbillede for den måde, vi ønsker at træffe beslutninger på fremover i Enhedslisten og i samfundet?
Lighed og ingen dobbeltstandarder var jo et af temaerne for det ekstraordinære årsmøde, men levede årsmødet selv op til det?
Indkaldelsen til mødet blev udsendt til alle medlemmer og var en udtalelse med en anklage mod en forening og nogle medlemmer for partiskadelig virksomhed og indirekte for støtte til vold mod civile og krigsforbrydelser. Dertil nogle vedtægtsændringsforslag.
Der var ikke plads til svar fra de anklagede. Partshøring er ellers et princip, som vi går ind for.
Eller er det også et princip, vi vil afskaffe i samfundet generelt?
Der var heller ikke plads til kommentarer fra det mindretal i Hovedbestyrelsen, der ikke var enige i at indkalde til det ekstraordinære årsmøde.
Man kunne ikke stille forslag til årsmødet, kun ændringsforslag. De 62 siders indsendte ændringsforslag kom ud onsdag aften før årsmødet lørdag middag, og kun til de delegerede.
På selve årsmødet var der tid til en tale fra folketingsgruppens politiske ordfører og til oplæg til hvert af de to punkter fra de eneste forslagsstillere, nemlig Hovedbestyrelsens flertal.
Alle andre havde højest 75 sekunder, de fleste kun 60 sekunder. I debatten om udtalelsen var der nogle, der af tekniske grunde ikke nåede at komme på talerlisten, selv om de forsøgte, mens tilmeldingen var åben.
I debatten om vedtægtsændringsforslagene røg de vist nok 20 sidst tilmeldte ud af talerlisten undervejs, på grund af en fejl i systemet. De kom aldrig tilbage på talerlisten og fik aldrig ordet.
Er det ekstraordinære årsmøde vores måde at være den forandring, vi ønsker at skabe i verden?
Jeg glæder mig til debatten om netop det.