I mine år som rengøringsassistent var toilettet et rum, der skulle rengøres. I dag er det inden for praktisk hjælp blevet til wc-kummen. Men hvad med wc-brættet og håndvasken?
Som pårørende til gamle har jeg undret mig over den politik, som er blevet indført.
Jeg gik ud fra, at praktisk hjælp til personer, som har svært ved at klare sig selv, bestod i rengøring af toilettet og dermed en rengøring meget lig den, som jeg selv som ung var blevet instrueret i, da jeg gjorde rent på kontorer og hospitaler, men nej. Toilet-rummet er i afgørelsen fra kommunen blevet reduceret til toilet-kummen. Jeg ringede som pårørende til de ansvarlige.
Den private udbyder mente, at det måtte være op til den, der gjorde rent, om wc-brættet skulle rengøres. Kommunen var ikke sikker, men vendte tilbage med, at wc-brættet var en del af kummen. De gamle kan jo så håbe på, at deres rengøringshjælp også har den opfattelse. Og hvad med håndvasken? Og er det godt nok, at affaldet herunder madrester – hvis der er tid – bliver smidt ud hver 3. uge?
En halv times hjælp hver 3. uge til en 88-årig med rollator til indendørs brug. Det er hjælpen. Kommunen har i afgørelsen ikke sat tid på opgaverne.
Hvorfor SKAL private virksomheder stå for ekstra hjælp?
Du kan købe dig til mere hjælp. En regering har besluttet, at så SKAL det være hos en privat virksomhed. Der SKAL altså være nogen, der skal tjene penge på, at du har brug for hjælp.
Hos den private udbyder skulle den 88-årige underskrive en fortrolighedserklæring, så den 88-årige må ikke tale med andre om kontrakten. Der er altså ikke mulighed for åbenhed om, hvad den gamle får for pengene.
Fortrolighedserklæringer forhindrer konkurrence mellem de private udbydere, så hvis argumentet for privatisering var, at konkurrence gør ydelser bedre til prisen, så holder det ikke.
Privatiseringen af ydelser ændrer også på retssikkerheden. Det, som hørte under offentlig ret og politikernes ansvar, bliver en privatsag. Den private udbyder skriver, at tvister løses gennem et dialogmøde mellem virksomheden og kunden.
Regeringen har travlt med at vildlede
Regeringen udsendte et spørgeskema i foråret til ældre. Vi opfattede det som en undersøgelse af den person, som gjorde rent, og hun blev rost. Rengøringshjælpen gjorde det vel så godt hun kunne på den tid, som hun havde til rådighed.
I forbindelse med kommunevalget benyttede Regeringen undersøgelsen[1] til at gå i medierne med en nyhed om, at ældre er tilfredse med den hjælp de får, så alle vælgere kunne få et indtryk af, at hjælpen til gamle er god. Denne vildledning var planlagt, for den måde spørgeskemaet var udformet på, gjorde det muligt.
”Vi bliver heldigvis flere børn og ældre i de kommende år.” Det sagde finansminister og socialdemokrat Nicolai Wammen mere end 20 gange, da han var i samråd med Pelle Dragsted den 4.5.2023. Wammen supplerede med, at det får kommunerne penge til.[2] Men gør de det?
Der bruges færre penge på gamle over 80 år
I 2023 kunne Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fortælle, at velfærden var underfinansieret med 23 mia. kr. hvis den skulle være på højde med niveauet i 2015.[3]
En ny undersøgelse[4], som FOA har fået udarbejdet, viser, at:
”I 2019 var udgiften pr. ældre borger 80 år eller mere på 195.338 kr. i gennemsnit. Udgiften pr. ældre var i 2024 faldet til 175.298 kr. i gennemsnit. Dermed er der sket et fald på ca. 20.000 kr. ældre svarende til ca. 10 pct.”
”Hvis man skulle sikre samme forbrug pr. ældre i 2024 som i 2023 ville det kræve at forbruget øges med ca. 2,7 mia. kr. Hvis man vil matche niveauet i 2019, ville det kræve at forbruget øges med ca. 6,4 mia. kr.”
”De kommuner, der har haft det største fald siden 2019 er Frederikssund (-23,6 pct.), Lejre (-22,3 pct.), Struer (-21,4 pct.), Fredericia (-21,2 pct.) og Favrskov (-21,1 pct.).”
”Der er også store forskelle i 2024 på, hvor mange penge i kr., der er anvendt pr. ældre borger mellem kommunerne. Størst beløb pr. ældre er anvendt i København med 291.722 kr. Til sammenligning blev der brugt det mindste beløb pr. ældre i Hørsholm med 139.515 altså ca. 152.000 kr. mindre.”
I stedet giver regeringspartierne penge til virksomheder og rige
Regeringen mangler ikke penge. Der er råd til at give bare én minkavler 400 mio. kr.[5], Danish Crown 0,5 mia. til en virksomhed i England[6] – og der er flere eksempler. Dårligere hjælp til gamle skyldes altså ikke mangel på penge, men mangel på retfærdighed.
Politisk Økonomisk Udvalg foreslår:
De 1% rigeste skal betale en formueskat på 1%. En formueskat på 1% for formuer over 15 mio. kr. vil give 11 mia. kroner mere til fælleskassen.
49.000 danskere (1%) ejer 26% af formuen i Danmark. 15,5 mio. kr. svarer til grænsen for top 1%. [7]
[1] https://aeldremin.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2025/sep/btu
[2] https://rg.enhedslisten.dk/socialdemokratiet-fucker-med-vores-hjerner/
[3] www.ae.dk/analyse/2023-08-velfaerden-er-underfinansieret-med-23-mia-kr-siden-2015
[4] FOA 20.6.2025: https://via.ritzau.dk/data/attachments/00097/6d3c09b3-9ca3-437d-bddc-0756bbace39e.pdf
[5] https://nyheder.tv2.dk/politik/2025-10-14-tidligere-minkformand-faar-400-millioner-kroner-i-erstatning
[6] https://www.eifo.dk/viden/nyheder/eifo-sikrer-finansiering-af-danish-crown-fabrik-i-england/
[7] https://politisk-oekonomisk.enhedslisten.dk/wp-content/uploads/sites/124/2025/04/Forslag-til-mindre-ulighed-POeU-2024.pdf