Landbruget skal omlægges, så der ikke kun tænkes på profit. Der er mange andre hensyn, fx til befolkningen, naturen og de landmænd, som gerne vil tage disse hensyn. Vi skal skaffe mad på nye måder. Vi skal ændre vores landbrug.
Løsningen er ikke nye teknologier, men at vi handler anderledes, så vi ikke forurener og udrydder naturen. Naturen er til syvende og sidst vores eksistensgrundlag. Vi er kommet hertil i dag, hvor stort set alle økosystemer verden over lider under vores udnyttelse af den for at dække vores stadig stigende og tilsyneladende umættelige behov.
Hvad er landbrugets opgave?
- at producere mad primært til mennesker.
- at dyrke jorden på en måde, så der er plads til biodiversitet, økosystemer skal være i balance.
- husdyr er levende, sansende væsner, der skal kunne udfolde deres naturlige adfærd, de skal have adgang til grønne områder hver dag året rundt.
- landbruget skal være økologisk uden pesticider og kunstgødning
- mere plads til naturen i større sammenhængende områder, flere levende hegn.
- at tage vare på muldjorden, så den er levende, humus dannes i den levende jord til gavn for afgrøder og jordens evne til at holde på vand.
Hvad er forkert ved vores landbrug i dag?
I dag fylder landbruget 60 % af Danmarks areal, kun 11,7 % dyrkes økologisk, resten sprøjtes hvert år med 2000 ton gift. 80% procent af landbrugsarealet bruges til at dyrke foder og ikke til føde. Den vilde natur er voldsomt trængt. Der er kun ca. 21% tilbage til skov, sø, hede, eng og åer. Den vilde natur har brug for mere plads.
Derudover:
- De vilde dyr er truet, insekterne forsvinder, havet dør.
- Klimaændringer ødelægger landbrugsjord og høst, og der bliver derfor flere og flere klimaflygtninge!
- Der er sprøjterester i de fleste vandboringer.
- Kvælstofudledning til hav og fjord.
- Kvælstofnedfald fra luften er et problem for den sårbare natur
- Livet på landet forsvinder – Hvordan får vi livet tilbage på landet?
- Madspild
- Husdyr holdes på for lidt plads uden hensyn til deres naturlige adfærd.
Hvad skal vi gøre for at fremme en grøn omstilling af landbruget?
- Staten skal eje produktionsjord – jordbrugsbank!
- Der skal dannes en fond, som opkøber landbrugsjord
- Statslige opkøb (fond) af gældsplagede landbrug og udlejning til unge økologiske landmænd (ligesom Økologisk Jordbrug og Andelsgårde gør)
- Stop for at udlandet og danske selskaber kan opkøbe landbrugsjord
- Stop for selskaber, der køber jord op uden at have tilknytning til gården.
- Regenerativ landbrug og permakultur har svært ved at få støtte, ofte på grund af træer på deres jord, det skal laves om.
- Kødproduktion skal reduceres væsentligt, en gård skal ikke have flere dyr end jorden kan bære.
- Ingen moms på økologisk mad
- Tilskud til omstilling af økologisk landbrug uden mulighed for at stille tilbage til giftlandbrug
- Skabelsen af Grundvandsparker (f.eks. naturskov) oven på vandværkernes kildepladser og opland, således at der ikke trænger gift ned til grundvandet.
- Stor klimagas afgift (methan, CO2, lattergas etc.) direkte på giftlandbruget. CO2-afgiften går direkte i fond til statslige opkøb af giftlandbrug.
- Større sammenhængende naturområder inkl. levende hegn giver spredningskorridorer og skovlandbrug holder på fugtigheden til gavn for en righoldig plantevækst/natur, desuden optager træerne kulstof og lagrer det i jorden.
- Undervisning i moderne madlavning efter samme opskrift som COOPs GoCook i skolerne, så børn og unge lærer om sund madlavning og sunde madvaner.
Der er i dag flere landbrugstyper, hvoraf nogle er meget nye. Det er en spændende udvikling, vi har regenerativt landbrug, permakultur, biodynamisk, småskala dyrkere og økologisk landbrug, Enhedslisten vil, at al dyrkning af jorden skal foregå uden brug af pesticider og kunstgødning og husdyr skal have plads til at udfolde deres naturlige adfærd.