Det bliver op til Østre Landsret at fælde den endelige dom. Det kan tage lang tid, før det sker. Enhedslistens medlemmer i byråd og beboerforeninger bør bruge tiden på at sætte spørgsmålstegn ved det ansvarlige i at fortsætte med salg og nedrivninger af almene boliger.
Den 18. december kom EU-dommen i den såkaldte Ghetto-sag. Sagen drejer sig om lovligheden af den diskriminerende lov, som Folketinget vedtog i 2018. En lov, som har medført, at i tusindvis af beboere er blevet fordrevet fra deres almene boliger. I alt er det 17 almene boligområder landet over, der er ramt med tvangsflytninger af beboere i forbindelse med salg og/eller nedrivninger af boliger.
EU-domstolen i Luxembourg skulle tage stilling til om, den danske Ghetto-lov er i strid med et EU-direktiv mod diskrimination fra år 2000. EU-domstolen overlader det dog til en dansk domstol selv at fælde den endelige dom, men argumenterer selv klart og tydeligt for, at der er tale om både direkte og indirekte diskrimination i den danske lovgivning.
Den danske lov gælder kun for almene boliger og opstiller fire sociale kriterier for boligområderne. Falder et sådant boligområde for to af disse kriterier er de i farezonen, men kun et femte diskriminerende kriterie er det udløsende, nemlig at der i boligområdet skal bo mere end 50 % af ikke-vestlig herkomst. Det er lige meget, om tilflyttere har fået dansk statsborgerskab efterfølgende. Deres børn kan også regnes for ikke-vestlige, selvom de er født i Danmark. Afgørende er deres forældres statsborgerskab.
Landene i EU, EØS og USA, Canada, Australien og New Zealand regnes som vestlige. Øvrige lande er ikke-vestlige. Det betyder bl.a., at ukrainske flygtninge regnes for værende ikke-vestlige.
Med mindre staten smider håndklædet og indrømmer, at den danske lov er diskriminerende, så bliver det i første omgang op til Østre Landsret at tage stilling til loven. Det kan tage lang tid, måske mere end et år, før den dom kommer.
Søren Egge Rasmussen (EL) har dog bedt om et åbent samråd i Folketingets Boligudvalg. Det bliver afholdt torsdag d. 22. januar kl. 10.15. Spørgsmålet til samrådet lyder:
” Vil ministeren redegøre for, hvordan EU-Domstolens dom 164/25 (af 18. december 2025 i sag C-417/23) påvirker retstillingen og muligheden for erstatning for beboere i almene boligområder, der efter den 18. december 2025 opsiges, genhuses eller får deres bolig nedrevet som følge af lovgivningen om almene boliger og såkaldte parallelsamfund, herunder om staten risikerer erstatningsansvar ved fortsat anvendelse af lovgivningen?”
Social- og Boligminister Sophie Hæstorp Andersen får derved lejlighed til at erkende, at den danske lovgivning er diskriminerende og i strid med EU-lovgivningen og dermed ulovlig. Det sker dog næppe. Derfor skal der politisk følges op på sagen.
Boligforeninger og kommuner, der blindt kører videre efter devisen, at lov er lov indtil den ikke er det mere, risikerer et ansvar for at følge en ulovlig lov. Derfor bør Enhedslistens medlemmer i byråd og boligforeninger udfordre spørgsmålet om det er ansvarligt at fortsætte med salg og/eller nedrivninger efter EU-dommen af 18. december.
Hvis du vil læse dommen, så kontakt udvalget.