Uret tikker for EU-Kommissionens klimaplan, der skal være præsenteret inden for kommissionens første 100 dage. Men hvad er det egentlig, EU vil gøre for klimaet, og hvordan stemmer det overens med de mange grønne løfter fra valgkampen?
Frederik W. Kronborg, politisk rådgiver for Nikolaj Villumsen
I slutningen af november blev den nye EU-Kommission vedtaget med et stort flertal. Forinden præsenterede kommissionsformand Ursula von der Leyen sine overordnede ambitioner for EU’s klimaindsats. Her sagde hun stolt, at EU i 2030 skal reducere klimabelastningen med 50 procent. Det kan lyde flot – problemet er bare, at det ikke er i nærheden af, hvad klimaforskningen byder os at gøre. Hvis EU skal noget så simpelt, som at leve op til de forpligtelser, der ligger i Paris-aftalen, så skal EU have reduceret klimabelastningen med mindst 65 procent – og gerne 70 procent i 2030. Bl.a. derfor stemte Enhedslisten og hele venstrefløjsgruppen imod kommissionen under overskriften: ”Mennesker og planeten fortjener bedre”.
Et positivt udfald af det grønne arbejde i EU-Parlamentet er imidlertid, at et flertal har erklæret klimanødsituation. Det er en kæmpe sejr for de grønne bevægelser og progressive rød-grønne partier, at klimakrisen er gået op for selv EU-Parlamentet. Nu er opgaven at løfte de gode intentioner ind i den førte politik. Det vil Enhedslisten og resten af venstrefløjsgruppen kæmpe utrætteligt for. Klimaet har alvorligt brug for handling!
Klimaløfterne, der forsvandt
Vi kan desværre konstatere, at det et halvt år efter EU-valget for alvor er blevet hverdag i EU-Parlamentet. Hvor der i valgkampen ingen grænse var for, hvor grønne de øvrige partier ville være, så ser vi nu, at erklæringerne ikke helt havde hold i virkeligheden.
Alle partier undtagen DF præsenterede i EU-valgkampen klimareduktionsmål, som lå markant over von der Leyens nye mål for EU. Dette vel at mærke i en valgkamp, hvor klimaet var øverst på prioriteringslisten hos vælgerne. Så det kan jo undre, at både Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre valgte at stemme for den nye kommission – og ikke mindst virker det mærkeligt, at SF og resten af den ”Grønne gruppe” udlod at stemme.
Vi holder liv i den grønne indsats
Man må således konstatere, at når det kommer til at støbe fundamentet for de næste fem års arbejde i EU, så betyder de grønne valgløfterne ingenting for de øvrige partier.
De øvrige partiers klimahykleri betyder imidlertid ikke noget for Enhedslistens arbejde i EU. Her fortsætter vi ufortrødent kampen for, at EU skal sætte handling bag de desværre lunkne ambitioner. Von der Leyens program bliver nødt til at indeholde reelle politiske løsninger på klimaudfordringen. Vi har talt længe nok om målsætninger – nu må der komme politik på bordet.