EU vil bruge milliarder på krudt og kugler

Af:

EU lægger op til at støtte europæiske våbenproducenter med 60 milliarder kroner. Det skal danskerne ikke betale for, mener Søren Søndergaard, der kræver forsvarsforbeholdet udvidet.

Tobias Clausen, EU- og udenrigspolitisk sekretær

EU’s militære dimension er i disse år under opbygning. EU-Kommissionen taler om at udbygge en egentlig forsvarsunion inden 2025 og har senest fremlagt et forslag til EU’s budget for 2021-2027. Her foreslås en stigning i militære udgifter 1.552 pct.(!) sammenlignet med den nuværende budgetperiode. Læg dertil, at en række af regeringsledere og topfolk i EU-systemet nu åbent taler om oprettelsen af, hvad de kalder en “ægte EU-hær”.

Angrebshelikoptere, droner og artillerisystemer
De første grundsten til en EU-hær er allerede lagt, senest med etableringen af det såkaldte Pesco-samarbejde. Det er et permanent og struktureret militært samarbejde, som har til formål at styrke den militære koordinering mellem EU-landene. Med tiden skal det muliggøre udførelsen af mere komplekse militære operationer under EU-flag.

Der er allerede igangsat over fyrre militærprojekter under Pesco. De omfatter bl.a. fælles EU-standarder for militærøvelser, så EU-landenes militær i højere grad sammenflettes, ensretning af de nationale militære uddannelser og oprettelsen af en EU-specialstyrkeenhed.

Projekterne omfatter også udvikling af nye våben som f.eks. angrebshelikoptere, droner og artillerisystemer. Som en del af samarbejdet forpligter EU-landene sig desuden til at øge sine militære udgifter og løbende indgå i evalueringer af samme. Danmark er som et af få EU-lande ikke omfattet af disse forpligtelser på grund af vores forsvarsforbehold.

Danske skattekroner til våbenindustrien
EU har imidlertid også taget initiativ til at oprette en forsvarsfond, som de kommende år skal støtte den europæiske våbenindustri direkte med 60 milliarder kroner. Den danske del af finansieringen kan beløbe sig til 1,2 milliarder kroner over de kommende år.

Det er en regning, som et flertal i Folketinget mener, at de danske skatteborgere skal bidrage til trods vores forsvarsforbehold. Forklaringen er, at fondens ikke er oprettet med udgangspunkt i EU-traktatens bestemmelser om militært samarbejde. Udgangspunktet er derimod bestemmelserne om at styrke konkurrenceevnen i EU. På den måde kryber uden om forsvarsforbeholdet.  

Forsvarsforbeholdet skal styrkes
Det møder kritik fra EU-ordfører Søren Søndergaard. Han kalder manøvren for kreativt juristeri og kræver forsvarsforbeholdet udvidet.
– Verden har ikke brug for flere militære supermagter, men for et forstærket samarbejde i FN. Derfor skal Danmark heller ikke bidrage til at opbygge en stor militær-industri i EU, som både er skadelig og hamrende dyr. Ergo bør forsvarsforbeholdet udvides til også at omfatte økonomisk støtte til europæiske våbenproducenter via EU-budgettet, forklarer han.

Ordføreren mener, at de mange skattekroner kunne gøre meget mere gavn andre steder.
– Pengene i statskassen bør bruges på velfærd og grøn omstilling – ikke på milliongaver til europæiske våbenproducenter.