Lige nu er EU ved at afgøre hvordan EU-borgere i fremtiden har ret til danske dagpenge. Disse forhandlinger kan ende med som en bombe under vores system. Vi tager her et kig på, hvad EU har af planer, og hvad der måske stadig kan gøres.
Frederik W. Kronborg, politisk rådgiver for Nikolaj Villumsen
I dag fungerer dagpengene sådan, at medlemmerne af A-kasserne indbetaler løbende og dermed har pengene som sikkerhed i tilfælde af arbejdsløshed. Dette princip er EU nu ved at blande sig i.
Siden 2004 har EU haft lovgivning, der i mindre grad regulerer sociale sikkerhedsydelser. I Bruxelles-tale er denne kendt som forordning 883. Forordning 883 koordinerer i dag overordnet, hvordan man på tværs af medlemslandene i EU og blandt EØS-landene skal indrette sine ordninger for arbejdsløse.
Standardisering og centralisering
Igennem længere tid har der været et ønske i EU om at standardisere adgangen til ydelserne. Denne standardisering kom faktisk så langt, at der lå en aftale klar inden valget til EU-Parlamentet. Men aftalen blev ikke endeligt vedtaget, formegentligt fordi der bl.a. var frygt for, hvordan den nye standardisering kunne have indflydelse på valgresultaterne.
Standardiseringen vil betyde, at EU på tværs af alle medlemslandene slår adgangen til arbejdsløshedsydelser sammen. Det nye forslag tager ikke hensyn til fx det danske system, hvor vi har to forskellige ydelser: dagpenge og kontanthjælp. EU vil med det nye system sidestille polsk kontanthjælp med danske dagpenge, og helt ignorere af fx de danske dagpenge er en ordning A-kasse medlemmerne indbetaler til. Dette er helt uden for nummer og viser, at EU hellere ser standardisering og centralisering end hensyn til medlemslandenes måde at indrette deres arbejdsmarkeder på.
Parlamentet holdes udenfor
Efter valget til EU-Parlamentet forsøgte Nikolaj Villumsen i arbejdsmarkedsudvalgets koordinatorudvalg at få genåbnet forhandlingerne. Han påpegede, at det nyvalgte EU-Parlament havde en demokratisk ret til at tage stilling til forhandlingerne. Dette var der imidlertid ikke flertal for, så parlamentet holdes uden for indflydelse.
Forslaget, der nu ligger på bordet i de igangværende trilogforhandlinger i EU, vil betyde, at EU-borgere har ret til danske dagpenge efter en måneds arbejde i Danmark, og med indbetaling i et års arbejde sammenlagt i EU og et års medlemskab af en eller anden forsikringsordning i hjemlandet. Det er i total modstrid med reglerne i dag, hvor en EU eller EØS borger skal arbejde 3 måneder i Danmark. Og ikke mindst undergraver det hele modellen for hvordan dem der i forvejen er på det danske arbejdsmarked selv indbetaler til A-kasserne. Samtidig vil EU-borgere også kunne tage dagpengene med til et andet EU-land i op til seks måneder.
Et andet benspænd for forhandlingerne er, at forhandleren for EU-Parlamentet mener, at kompromisset om en måneds optjening er forkert og stadig arbejder for, at dette skal være en enkelt dags arbejde.
De sidste stopklodser
Efter koordinatorerne i arbejdsmarkedsudvalget nægtede at give EU-Parlamentet indflydelse i de videre forhandlingsmandater, er der to muligheder for at stoppe undergravningen af dagpengene: Enten skal den danske beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard, finde et flertal for en anden løsning i ministerrådet, eller også skal han finde medlemsstater nok til at danne et blokerende mindretal.
Hvis Hummelgaard ikke lykkes med dette, så er sidste stop den endelige afstemning i EU-Parlamentet. Her hviler der et afgørende ansvar på skuldrene af de danske medlemmer. For her skal de overbevise nok medlemmer af deres politiske grupper om, at de skal stemme imod. Spørgsmålet er, om de øvrige medlemmer er klar på at løse denne opgave.