De seneste års udvikling i EU stiller gode kræfter overfor nye udfordringer, og har fremprovokeret en debat om alternativer og strategier – hvordan kan vi kræve forandringer af EU? Og hvad gør vi, hvis det ikke lykkes? Også i Enhedslisten diskuterer vi. I november samles Europas venstrefløj i København for at bringe debatten videre.
Pernille Skipper, politisk ordfører
Da grækerne i 2015 valgte en venstreorienteret regering med en anden økonomisk politik, end den der i årerne efter krisen havde væltet regningen over på sociale ydelser, pensioner og helt almindelige lønmodtagere, blev befolkningen tromlet af EU. Grækenland blev tvunget til at gennemføre nedskæringspolitik til fordel for de rigeste, selvom befolkningen havde valgt noget andet.
Det fik flere venstrefløjspartier rundt i Europa til at stoppe op – der er brug for alternativer og strategier, som kan forhindre en gentagelse. Med sommerens Brexit er dette behov blevet endnu mere presserende, og behovet for en Plan B, hvis det ikke lykkes at forandre EU indefra, er mere aktuelt end nogensinde.
Enhedslistens ønske om udmeldelse af EU har vi ikke altid været enige med vores venner i Sydeuropa om. Men udviklingen betyder, at de klassiske positioner forandres og diskussionerne tages på ny.
Store dele af den europæiske venstrefløj tænker efter EU’s afpresning af Syriza, at vi bliver nødt til at operere med muligheden for nationale udmeldelser af Euroen. Ellers vil EU-institutionerne altid kunne trumfe en befolknings ønske om at vælge en anden vej end EU’s nedskæringspolitik. Noget som er nyt for mange. Og Brexit viser os, at vi i Enhedslisten skal huske, at national udmeldelse ikke er en mirakelkur, og at det langtfra er ligegyldigt, hvordan en udmeldelse sker – selvom det kan virke som en selvfølgelighed.
Nedskæringer rammer alle
I Enhedslisten er vi internationalister. Vi ved, at miljøforbedringer, sociale kampe og kravet om rettigheder går på tværs af landegrænser. Derfor handler vores kritik af EU ikke om at lukke Danmark inde bag grænsekontrol og høje hegn – vores EU-modstand har som mål at få et stærkt, solidarisk og demokratisk internationalt samarbejde.
Men udviklingen i EU peger i en retning, hvor det vil være obligatorisk for de enkelte medlemslande at føre en økonomisk politik med nedskæringer, mere ulighed og angreb på sociale rettigheder. Med andre ord vil de krydser vi sætter til folketingsvalg betyde mindre for den økonomiske politik. Det påvirker os alle i EU: i syd og nord, i EU-medlemslande og ikke-medlemslande. Og derfor går Enhedslisten i spidsen for bedre og tættere samarbejde.
Hvad er alternativerne?
Den 19.-20. november inviterer Enhedslisten og Vänsterpartiet, med støtte fra GUE/NGL og EU-nævnet, derfor repræsentanter for venstrefløjspartier, fagforeninger og sociale bevægelser til København til den anden Plan B-konference.
Plan B handler om at udvikle konkrete løsninger, og diskutere nye og fælles strategier. Den europæiske venstrefløj kan ikke se til, mens EU udvikler sig mere og mere udemokratisk og tvinger nedskæringspolitik ned over befolkningerne, og derfor skal vi udvikle konkrete alternativer og finde ud af, hvilke strategiske områder, venstrefløjen i Europa kan samles omkring i de kommende år.
I denne måneds tema kan du læse om nogle af de kampe, vi på venstrefløjen skal tage med EU i den kommende tid. Du finder også nogle af Enhedslistens modsvar til EU, og du kan høre, hvad kammerater i andre europæiske venstrefløjspartier mener. God læselyst!