I kommissionsformand Ursula von der Leyens indsættelsestale præsenterede hun projektet om en europæisk mindsteløn. I forbindelse med høringerne af de enkelte af fagkommissærer er dette nået et skridt længere.
Frederik Kronborg, Rød+Grøn
I høringerne fik venstrefløjsgruppen (GUE/NGL) kun to spørgsmål til hver kommissær. Den 1. oktober var der høring med den udpegede job-kommissær, Nicolas Schmit fra Luxemburg, i arbejdsmarkedsudvalget. Her fik Enhedslistens medlem af EU-Parlamentet et af venstrefløjsgruppens to spørgsmål. Det brugte han til at spørge ind til mindsteløn og den nordiske model.
Nikolaj Villumsen spurgte ind til den generelle plan for en europæisk mindsteløn og om Schmit ville give en garanti for, at der vil blive givet undtagelser til lande, der har en forhandlingsmodel for deres arbejdsmarked. Denne garanti gav Schmit i sit svar.
Djævlen er i detaljen
Dette er naturligvis gode nyheder for den nordiske arbejdsmarkedsmodel. Men som med alt andet EU-politik så findes de store djævle i de mindste detaljer. Lovgivningsarbejdet må følges tæt, når EU-Kommissionen senere præsenterer dets arbejdsprogram og ikke mindst det egentlige lovforslag om mindsteløn.
Schmits garanti er samtidig ikke alene positiv for det nordiske arbejdsmarked, den kan faktisk også blive det for de lande, der ikke har en forhandlingsmodel. Her vil der være mulighed for at skabe en progressiv front, som trækker lønnen op. Her står venstrefløjsgruppen formentlig allerede på spring, og man kan håbe, at også Socialdemokratiet og SF’s grupper vil være med i en positiv udvikling.