EU’s skattehul kan lukkes

For første gang i utroligt lang tid ser det ud til, at der blæser nye skattevinde i EU-systemet. Med en forandringsparat administration under Joe Biden i USA og med nyfundne stædige kræfter i EU-Parlamentet ser det ud til, at EU for første gang kan spille en positiv rolle i kampen imod skattely.

Frederik W. Kronborg, Rød+Grøn

EU er i dag en af de mest væsentlige årsager til verdens enorme problemer med skattely. Ifølge Tax Justice Network står landene inden for unionen i dag for hele 36 procent af de samlede globale midler, der er i skattely.

Det har i årevis været et kendt faktum, at EU har holdt hånden over skattely og har sikret, at egne medlemslande har kunnet agere som skattely. Men årtiers kamp for de rigeste spekulanter bliver nu udfordret.

Nye vinde i USA
Som en del af sit nye kabinet har USA’s præsident Joe Biden udnævnt den tidligere Harvard-professor i økonomi Janet Jellen som ny finansminister. Selvom amerikansk økonom og venstreorienteret politik ikke helt plejer at rime, så er det tilfældet denne gang.

Jellen har som sit første statement fastslået, at USA skal arbejde aktivt for en international fælles bund under selskabsskatten. Det kan betyde, at det arbejde, der i årevis er foregået i OECD, nu kan blive til virkelighed.

Et af de afgørende problemer med de største skattely er, at multinationale selskaber i dag kan flytte deres profit fra det land, pengene er tjent i, til et land med en meget lav selskabsskat. Med en indførelse af de regler, der ligger fra arbejdet i OECD, vil man kunne opkræve den aftalte selskabsskat i landet, pengene er tjent, hvis de flyttes med fokus på en lavere sats.

Det vil fra den ene dag til den anden kunne fjerne de multinationale selskabers mulighed for at spekulere i selskabsskat og sætte en prop i et stort skattehul.

EU-Parlamentet skifter kurs
Da det i januar lykkedes at samle et flertal i EU-Parlamentet for at anerkende, at EU-lande, der agerer som skattelylande, også skal behandles som skattelylande, var det et nybrud i systemet.

Forslaget havde været til debat i sidste valgperiode og var faldet på målstregen, fordi det nødvendige flertal ikke kunne findes. I år blev det vedtaget med flere hundrede stemmers flertal. Det er et brud med den almindelige logik i et ellers meget økonomisk højreorienteret EU-Parlament.

Det afgørende spørgsmål er nu, om det også kan lykkes at samle det nødvendige flertal for at indføre forslaget om selskabsskatten.