Fagligt Landsudvalg har på sit møde den 19. januar vedtaget følgende bidrag til debatten om Enhedslistens udvikling.
FLU takker for Hovedbestyrelsens oplæg. Det er en vigtig og nødvendig debat, og et godt tidspunkt at tage den på.
Vi er enige i, at Enhedslisten har gjort det godt, og at vi skal videre i vores udvikling. Målet er, at vi bliver det største arbejderparti, med samme formål som i dag: Nemlig at sætte opgøret med kapitalismen på dagsordenen.
De sidste valg tyder på, at vi bevæger os i den forkerte retning. Vi går tilbage i landdistrikter og blandt dele af arbejderklassen. Vælger- og medlemssammensætningen er helt skæv, med en alt for lille vægt af unge, og mennesker med kort, eller ingen uddannelse.
Hvad skal der til, for at ændre dette?
Vi skal i langt højere grad henvende os til arbejderklassen, dvs. flertallet af befolkningen, og gøre klart, at Enhedslisten er partiet for dem.
Vi skal sende et klart signal om, at det er flertallets interesser vi varetager, og at vi går efter magt og indflydelse, men ikke for magtens skyld og ikke for enhver pris. Derfor skal vi fastholde princippet om, at vi ikke medvirker til forringelser af vilkårene for den brede befolkning og trække denne forskel til resten af partierne skarpt op.
Vi skal selvfølgelig også fastholde princippet om at medvirke til de små forbedringer, hvis andet ikke er muligt, men vi skal igen og igen pege på, at der er råd til at gennemføre grundlæggende sociale, miljø- og klimamæssige forbedringer, og meget konkret udpege den 1 % og de 10 % af befolkningen, som skal betale hovedparten af gildet.
Visionen om det gode arbejdsliv skal være en langt mere markant del af partiets profil. Det handler om reel indflydelse på arbejdspladsen. Det handler om arbejdsmiljø og lønarbejdernes tryghed ved arbejdsløshed, sygdom og alderdom. Det handler om uddannelsesmuligheder og velfærd.
Vi skal tage diskussionen med de dele af arbejderklassen der mener, at hvis bare vi kommer af med ”de fremmede” så bliver alt godt. Vi skal pege på, at de eneste der har gavn af splittelse på baggrund af religiøse og etniske forhold, og forskelsbehandling af udlændinge og indvandrere er arbejdsgiverne og de reaktionære partier. Derfor skal vi fremhæve nødvendigheden af at udlændinge og indvandrere organiseres i de rigtige fagforeninger.
Og så skal vi sørge for, at arbejderklassen engagerer sig langt mere i klimakampen. Det sker kun, hvis vi fastholder princippet om, at det er de rige der skal betale gildet, og vi samtidig sikrer den tryghed ved arbejdsløshed, sygdom og alderdom, som lønarbejderne har brug for, hvis de skal have overskuddet til at engagere sig i det afgørende spørgsmål om klodens fremtid.
Først og sidst skal vi gøre det klart, at politik er for vigtig til at overlade til politikerne. Grundlæggende forbedringer kommer ikke uden at arbejderne selv organiserer sig og bliver synlige i det politiske liv og i samfundsdebatten. Overalt hvor medlemmer af Enhedslisten befinder sig og er aktive, skal vi gå i spidsen for at organisere denne kamp.
Hvilke organisatoriske ændringer skal der til?
Vi skal styrke de dele af vores parti, der er tættest på de mennesker, vi gerne vil have i tale og organisere: Det vil sige medlemmer som er aktive i folkelige bevægelser, lokalafdelingerne, vores lokalvalgte repræsentanter, samt udvalg, og faglige og politiske netværk som arbejder udadvendt.
Det kræver at partiets ressourcer fokuseres på følgende:
- Politisk uddannelse af aktivister, organisatorer, lokal- og tillidsvalgte
- Fremstød for at sætte Enhedslisten på landkortet i de dele af landet, hvor vi står svagest.
- Central opbakning til gennemførelse af udadvendte aktiviteter lokalt og i de folkelige bevægelser.
Vi skal i 2020-2021 gennemføre en medlemshvervekampagne, der er målrettet de mange aktive i fagforeninger, lejerforeninger, elev- lærlinge og studenterorganisationer og forskellige enkeltsagsbevægelser, som sympatiserer med Enhedslisten. Budskabet skal være, at et stærkere Enhedslisten er en af forudsætningerne for at opnå grundlæggende samfundsforandringer.
Vi skal ændre partiets mødekultur på alle niveauer, så vi prioriterer konkret analyse og politisk handling højst. Det gælder lokalafdelinger, udvalgs- og netværksarbejde, og ledelsen af partiet. Det gælder også årsmøderne.
En politisk og organisatorisk offensiv koster penge. De skal skaffes ved at investere nuværende midler, ved at øge kontingentindtægterne, således at de mange vellønnede i vores parti bidrager mere, hvorimod vi skal sænke kontingentet for de laveste indtægter.