Peter Engberg, Roskilde
Vi har det sidste år oplevet, at de unge har forstået nødvendigheden af, at der bliver handlet for at sikre vores fremtid her på jorden. Nu er det på tide at der kommer konkrete forslag til løsninger, som inddrager alle generationer i kampen – vi kan ikke længere vente på politikerne.
Store forandringer i samfundets udvikling kræver
initiativ nedefra.
Med andelsbevægelsen i slutningen af 1800-tallet og den
lokalt baserede vindmøllebevægelse
i 1970’erne og 80 ’erne som inspiration, er der nu behov for en lignende
folkelig bevægelse for at bekæmpe klimaforandringer, som truer vores fælles fremtid.
COP 25 viser med
tydelighed, at politikerne ikke magter at nå frem til beslutninger, der kan
igangsætte det nødvendige gennembrud i
den grønne omstilling; derfor er det nødvendigt at befolkningen i de enkelte
lande, nu sætter gang i udviklingen ved at anvise tiltag der kan fremme
klimavenlige initiativer. Selv i den nye hjemlige finanslov er der ikke afsat
midler nok til de nødvendige grønne initiativer. Derfor må borgerne til
lommerne.
En model kunne være at oprette en klimafond, hvor man kan købe en eller flere andele / folkeaktier af f.eks. 1000 kr. Denne klimafond skal gå til grønne forskningsprojekter, lokale klimatiltag og opkøb af landbrugsjorde langs randzoner til åer og søer. Aktierne skal ikke tjene som spekulationsobjekter med årligt afkast, men kan måske trækkes fra i skat det år de købes, da investeringen går til et alment formål. Det sidste kunne måske også få virksomheder til at købe en større aktiepost og dermed polstre klimafonden yderligere.
Fordelen ved denne metode er at den siddende regering ikke skal bringes i en situation, hvor valget står mellem klimainvesteringer eller velfærd som børnehaver, plejehjem mv. En anden fordel er, at en sådan fond får befolkningen til at tage ansvar og ejerskab til de nødvendige klimatiltag i stedet for at resignere over for den store klimaudfordring.