I 2017 blev en ny aftale, som forbyder atomvåben, vedtaget af et stort flertal i FN. Men den danske regering udeblev fra afstemningen. Den ville ikke tiltræde den nye FN-traktat. Men regeringen bør komme til fornuft.
For 79 års siden kastede USA 2 atombomber over Japan (6. august over Hiroshima og 9. august over Nagaski). Hundrede-tusindvis af mennesker blev dræbt, og mange tusinde mennesker pådrog sig varige skader, som de aldrig er kommet sig over. Dermed startede kapløbet mellem en række af verdens lande, der ved at udvikle atombomber følte sig sikker på at have del i verdensherredømmet. De katastrofale følger af bombningerne i 1945 blev fulgt op af internationale regler om kontrol med atomvåben – men ikke et egentlig forbud. Siden da har alle været bange for den situation, der måtte udløse en altødelæggende atomkrig, som vil kunne gøre kloden ubeboelig, – ikke mindst i disse år, hvor sikkerhedssituationen er ustabil, og hvor krige truer sikkerheden.
I 2017 blev en ny aftale, som forbyder atomvåben, vedtaget af et stort flertal i FN. 122 af FN’s 193 medlemslandeverdenssamfundet tog her et nyt vigtigt skridt i retning af atomnedrustning. Lande som ratificerer aftalen, forpligter sig til ikke at deltage i aktiviteter, der kan fremme brugen eller udviklingen af atomvåben. Den nye FN-aftalen forbyder udvikling, test, produktion, lagring, overførsel, brug eller trussel om brug af atomvåben. Den danske regering boykottede forhandlingerne og udeblev fra afstemningen. Den danske regering vil ikke tiltræde den nye FN-traktat. De mener, at oprustning er vejen til tryghed. De mener at en fortsat udvikling af atomvåben gør verden sikrere. Intet er mere forkert. Det kan nytte at tage det første skridt. Vi har erfaringer med forbud mod andre våbentyper. Forbuddene mod klyngebomber og landminer er lykkedes, fordi flere og flere lande stillede sig bag kravet.
Regeringen bør komme til fornuft og støtte FNs krav om et reelt forbud mod atomvåben.