Allan Krautwald, Svendborg
Resultatet af Folketingsvalget i juni var en skuffelse for Enhedslisten! Selvom vi konstant i forrige valgperiode ifølge målingerne stod stærkere end ved valget i 2015 og ved valgets udskrivelse i maj i Berlingske Barometer stod til 9,9%, var slutresultatet 4 uger senere 6,9%.
Vi gik ind i valgkampen på ryggen af en række stærke og gennemarbejdede udspil, som burde have givet os stor fremgang.
Vores klimaudspil blev rost af DTU som det bedste. Når valget i høj grad var et klimavalg, burde vi have høstet stort her. Klimakampen er langt fra slut. Vi må i de kommende år gøre det endnu mere klart, at vi er Danmarks klima parti nr. 1.
Trods vores humanistiske flygtninge- og integrationspolitik og modstand mod den såkaldte “ghettoplan”, kunne vi konstatere, at De Radikale løb med denne dagsorden i flere af de udsatte områder. Var vi for tilbageholdende, fordi vi ikke ville kunne rykke meget efter et valg? Af frygt for “folkestemningen”?
SF løb med vores mærkesag minimumsnormeringer. Hver gang en SF’er åbnede munden, kom ordet ud af munden. Kunne vi have været klarere? Var vi for utydelige i valgkampen? Både ja og nej. Selvom vi havde stærke kandidater og udspil, mener jeg, at vi skulle have reserveret flere større og mindre udspil til selve valgkampen. Moderne valgkamp føres gennem medierne, og det kunne have hjulpet os til at sætte dagsordenen.
Det var opmuntrende, at vi fik sat gode aftryk på det “såkaldte” forståelsespapir. Vi står over for en række store opgaver, når indholdet skal gøres til konkret politik. Vi skal kæmpe bravt for at få så meget af vores politik som muligt igennem, men heller ikke glemme at komme med en række egne udspil. Så ikke alt drukner i skænderier med S. Og endelig må HB lave en grundig analyse af den netop overståede valgkamp.