Trumps kamp mod forskningsfriheden i USA bør minde os om, at der er mange kendte eksempler på, at forskningsfriheden i Danmark også bliver krænket. Hvad gør vi?
I et demokrati skal vi kunne tage beslutninger på et sagligt grundlag. Det er derfor vigtigt, at vi har en relevant forskning, som vi kan stole på. Jeg har i mange år registreret krænkelser af forskningsfriheden i Danmark. I 2017 skrev jeg en bog om emnet. I indledningen skrev jeg dette:
Forskningsfrihed er et samfundsanliggende af stor betydning for et oplyst demokrati. Forskningsfrihed er en forudsætning for vækst i viden med størst mulig troværdighed. Det er også en forudsætning for en åben og udogmatisk kultur. Man kan bruge mange navne: tankens frihed, retten til ubegrænset nysgerrighed, retten til at tvivle og til at fremsætte og kræve argumenter. Under alle omstændigheder: en frihed, der er en nødvendig forudsætning for fornuftig tænkning og erkendelse. (Andersen 2017: s. 9)
Udvalg af offentliggjorte krænkelser af forskningsfriheden
Nedenfor er et udvalg af sager, der er dokumenterede og har været afdækket i offentligheden. Der er uden tvivl et stort mørketal.
2003: En professor i økonomi ved Syddansk Universitet (SDU) fik beslaglagt en rapport af institutlederen, hvori han kritiserede kollegers resultater, med den begrundelse, at det ikke var forskning. . Efter klager gennem alle instanser, blev rapporten frigivet igen (Andersen 2017: 317ff).
2009-10: Indenrigsministeriet bestilte en ”Kortlægning af brugen af religiøse/kulturelle betingede hovedbeklædninger, der muliggør en umiddelbar identifikation, fx burka eller niqab”. Rapporten blev afleveret, men holdt hemmelig. Dekanen henviste til en ”hemmelighedsklausul”, Københavns Universitet havde skrevet under på. Et senere læk til pressen førte til debat og angreb på forskerne. Forskerne var afskåret fra at svare på grund af ”hemmelighedsklausulen”. https://tors.ku.dk/tabu/udgivelser/TABU-feb2010-secure.pdf
2010: Tre forskere i pædagogisk filosofi ved Aarhus Universitet blev fyret med den begrundelse, at deres forskning iflg. institutlederen ikke var ”relevant”. I en klagesag afgjorde tilsynsmyndigheden, at det var institutlederens ret suverænt at afgøre relevans. Inden klagen nåede videre i systemet, blev de tre dog genansat (Andersen 2017: 305ff).
2014: En professor i akustik ved Aalborg Universitet påviste gener med lavfrekvent støj fra store vindmøller. En direktør fra vindmølleindustrien ringede til rektor på Aalborg Universitet og forlangte professoren fyret. Professoren blev fyret (Andersen 2017: 301ff).
2016: En professor i geofysik ved Københavns Universitet blev fyret med de begrundelser, at han havde rådgivet en post.doc om, at man godt må udtrykke kritik af ledelsen i APV-undersøgelser, og at han havde brugt privat mail til arbejdsrelateret kommunikation. Fyringen blev underkendt i det arbejdsretlige system. Han fik erstatning, men blev ikke genansat, og den ulovlige fyring fik ingen konsekvenser for den ansvarlige dekan. (Andersen 2017: 311ff).
2016: Flere hundrede forskere ved mindst fem universiteter var gennem mindst 10 år blevet underlagt begrænsning af ytringsfriheden i kontrakter med styrelser og ministerier. ”Gyllegate” -sagen bidrag til, at det blev afsløret. Ministeren, Eva Kjer Hansen, havde fiflet med tal om udledninger fra landbruget, som forskere fra AU var blevet bedt om at levere. De medvirkende forskere havde uden lovhjemmel været underlagt tavshedsklausuler herunder en dobbelt mundkurvskontrakt, hvilket vil sige, at de ikke måtte sige, at de var underlagt tavshedsklausuler. Efter at jeg havde afdækket de ulovlige kontrakter, blev sagen omtalt af Orientering på P1 april-december 2016. (Andersen 2017: 189-204). Det førte til at Ombudsmanden gik ind og de ulovlige kontraktformuleringer blev ændret.
2017: Et forskningsprojekt på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, om regulering af landbrug havde en bevilling fra SEGES, der dengang var et organ under Landbrug & Fødevarer. Institutlederen havde skrevet under på en kontrakt med følgende tekst: ”Leverandørens medarbejdere skal optræde loyalt og udelukkende varetage SEGES’ interesser i relation til aftalens omfang og indhold”. Universitetet fik påtale fra tilsynsmyndigheden for ikke at have levet op til universitetslovens krav om at værne om forskningsfrihed og videnskabsetik. Institutlederen afviste kritikken: ”Det her er en købskontrakt. De har købt en reol, vi skal levere en reol”, udtalte han til Information (Andersen 2017: 346f; Forskerforum januar/februar 2018 s. 12). https://dm.dk/media/ams/36036/ff-311.pdf
2019: Landbrug & Fødevarer skrev hele afsnit i omstridt oksekødsrapport fra Aarhus Universitet, der skulle nedtone oksekøds klimabelastning. Dokumenter afslørede, at landbrugslobbyen hele tiden havde spillet en fremtrædende rolle i projektet. Rapporten måtte trækkes tilbage, og en institutleder måtte fratræde. En intern undersøgelse af samarbejdsprojekter mellem Aarhus Universitet og Landbrug & Fødevarer viste, at armslængden var krænket i 34 ud af 55 rapporter (Information 2019-2021). Du kan læse en kort oversigt her: https://omnibus.au.dk/arkiv/vis/artikel/overblik-forstaa-sagen-om-den-kritiserede-oksekoedsrapport-paa-5-minutter/ og https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/danish-crown-var-medforfatter-paa-flere-rapporter-fra-universitet
2019: Bæredygtigt Landbrug anlægger injuriesag mod professor Stiig Markager, AU, fordi han i et debatindlæg i Berlingske har skrevet: ”den mængde kvælstof, som tilføres havet, er steget 700 ton pr. år siden 2010 (data fremgår af rapporten Vandløb 2017), efter at der er korrigeret for udsving i nedbør. Stigningen er statistisk signifikant”. Bæredygtigt Landbrug taber sagen. Du kan læse mere her: https://dm.dk/akademikerbladet/magasinet/2024
2019-2022: Berlingske februar 2022: ”Københavns Universitet kritiseres for svigt i sag om parasitter i kød. Overlod styringsbeføjelser til ansatte i L&F. Et forskningsprojekt om parasitter i dansk svinekød endte i beskyldninger om tvivlsom forskning, aftalebrud og manipulation med data. Kritikere beskylder dansk landbrug for at mørklægge problemet.” Forskere ansat i Landbrug & Fødevarer deklarerede i strid med regler om god videnskabelig praksis ikke at have interessekonflikt. Alle datarettigheder blev overtaget af L&F, der nægter at give adgang til data, hvilket er et krav i regler om god videnskabelig praksis. Hovedvejlederen fra KU kunne heller ikke få adgang og valgte at fratræde. Praksisudvalget på KU afviste i 2022 at behandle klage over manglende dataadgang. Du kan læse mere her: https://dm.dk/forskerforum/magasinet/2023/sag-om-parasitter-i-svin-saar-tvivl-om-kontrollen-med-forskningsdata-paa-ku/ og her https://gylle.dk/2023/09/Praksisudvalg-zoonose-projektet-slut.pdf
2021: Til Avisen Danmark udtalte Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet: ”Jeg synes Pakistan er blevet rost lige lovligt meget taget i betragtning, at det er Pakistans skyld, at Kabul er faldet. Det er Pakistans skyld, at Danmark har mistet 44 mand i Afghanistan. Havde det ikke været for Pakistan, så havde der ikke været noget Taliban.” Udtalelsen faldt efter, at bl.a. forsvarsminister Trine Bramsen havde rost Pakistan for hjælpen i forbindelse med redningen af danskere ud fra Kabul efter tilbagetrækningen fra Afghanistan. Ifølge anonyme kilder i ministeriet, refereret af bl.a. Weekendavisen, fik Peter Viggo Jakobsen at vide, at Bramsen havde udtrykt et ønske om, at han fandt sig et andet job eller nedtonede sin offentlige profil. Alternativt kunne Forsvarsakademiet risikere en omstrukturering med uheldige konsekvenser for Institut for Strategi og Krigsstudier, hvor lektoren er ansat. Du kan læse mere her: https://www.weekendavisen.dk/2021-38/samfund/manden-der-ikke-blev-fyret?
2021-22: Professorer blev bedt om at fjerne en konklusion om potentielt livsfarlige altaner fra en ingeniørrapport fra AAU om altannedstyrt, bestilt af Bolig- og Planstyrelsen. Konklusionen blev fjernet. Universitetet havde i kontrakten desuden givet styrelsen ret til at bestemme, hvornår rapporten måtte offentliggøres (Ing.dk 25. maj).
2021: På et møde den 6.10.2021 mellem folketingsmedlem Henrik Dahl fra Liberal Alliance og en prorektor på KU talte de om en rådgivende rapport fra Roskilde Universitet til Udlændinge og integrationsministeriet. Ifølge et fortroligt referat fra mødet har Henrik Dahl sagt følgende: ”Vi er nødt til at slå hårdt ned på den slags, udemokratisk, heldigvis tog Tesfaye sagen alvorligt.” Jeg opfatter det som enten en truende bemærkning eller en opfordring fra et folketingsmedlem til en højt placeret universitetsleder om at »slå hårdt ned« på bestemte typer af forskning (eller begge dele). Jeg skrev om det i en kronik i Berlingske, og Henrik Dahl har ikke benægtet at have sagt som refereret. (Berlingske 12. aug. 2022).
2023: ”På Jyllands-Posten har vi fredag besluttet at deklarere alle udsagn af Sune Haugbølle som værende Israelkritiske” (JP 22. okt. 2023). DR traf en lignende beslutning. Det er et angreb på en forskers ytringsfrihed, hvis man stempler forskerens faglige ytringer som udtryk for en bestemt politisk holdning, uden at det i øvrigt har basis i hans forskningsresultater. Det svækker forskerens troværdighed og mistænkeliggør ham, mener jeg. Henrik Dahl fra Liberal Alliance har også forsøgt at stoppe TV 2 News brug af Sune Haugbølle. Du kan læse mere her: https://journalisten.dk/politiker-anfaegter-forskers-rolle-som-ekspert-i-medierne/ og her https://dm.dk/akademikerbladet/udskaeldt-mellemoestforsker-svarer-igen-det-er-graenseskridende-og-ogsaa-helt-vanvittigt-naar-jeg-bliver-beskyldt-for-antisemitisme/
2023: Rapport om svinekød fra AU. Citat fra mail fra Danish Crown til samarbejdspartner på AU, som jeg har set: ” DC’S FORVENTNINGER OM UDKOMMET: Helt overordnet har vi ønsket at få gennemført denne sammenlignende livscyklusvurdering for at kunne anvende det i markedsføringen. Inspirationen hertil var hentet fra oksekødsprojektet fra 2015”. Danish Crown leverede en række data, og en miljøchef fra Danish Crown fik lov af få indført adskillige rettelser i rapporten før publicering (DanWatch 3. november og Politiken). Rapporten blev brugt i en reklamekampagne, og der blev ført retssag om vildledende markedsføring. Højesteret afgjorde i juli 2024, at der var tale i om vildledende markedsføring (Ritzau). Jeg har set rapporten. Rapporten er ikke trukket tilbage.
2024. Kandidatreformen. Hans Hertel, næstformand for DM Universitet skriver: ”Kandidatudvalget, der skal udarbejde implementeringsplanen, er støvsuget for forskere og undervisere. Vi universitetsansatte er efterladt på kajen, mens Kandidatudvalget driver rundt på åbent hav.” Forskerforum 16. februar. Politiken d. 17. februar: Mundkurv til rektorer: ”Politiken har set interne notater fra ministeriet, hvor det over for medlemmerne af Kandidatudvalget [herunder landets otte universitetsrektorer] bliver indskærpet, at arbejdet i udvalget er fortroligt, og at medlemmerne kun må dele dokumenter med »visse, særligt udvalgte kollegaer« og såfremt det kan begrundes sagligt. I notatet er det også beskrevet, hvordan medlemmerne skal gemme deres e-mails i særskilte mapper og kalde dem bestemte titler i emnefeltet for at undgå, at journalister kan søge aktindsigt.”
9. april 2024: Novo-sager afdækket af Frihedsbrevet: ”Tre toplæger fra Hvidovre Hospital var – sammen med Novo Nordisk – afsendere på et studie, der kom frem til, at overvægtige kostede samfundet et tocifret milliardbeløb. Derfor burde der gøres mere for at sætte ind mod overvægt, lød konklusionen. Interne dokumenter afslører, at Novo Nordisk påvirkede studiets konklusion, og at en af toplægerne fra hospitalet advarede mod at bruge metoden bag studiet.”
10. april 2024: Endnu en historie i Frihedsbrevet: ”En toplæge fra Amager og Hvidovre Hospital stod bag et fedmestudie, der var favorabelt for Novo Nordisk og ifølge eksperter byggede på en tvivlsom metode. Dokumenter viser, at overlægen ikke fortalte om sine forbindelser til Novo Nordisk, der i samme periode aflønnede ham og samtidig delte fortrolige informationer om medicinalgigantens forsøg på at opnå statsligt tilskud til slankemidlet Wegovy. Han har brudt de videnskabsetiske regler, vurderer en ekspert.” Ud over disse udvalgte findes en række sager og undersøgelser, der viser, at især yngre forskere får krænket deres rettigheder til frit at råde over deres data og ret til at publicere ved at vejledere og ældre forskerkolleger forlanger at komme med som forfattere. Dette bliver behandlet i en særskilt artikel.
Hvad forklarer de mange krænkelser af forskningsfriheden?
De mange krænkelser af forskningsfriheden skal ikke forklares ved blot nogle brådne kar. Internationale undersøgelser har vist, at Danmark ligger tæt ved bunden, sammenlignet med EU-lande, når det angår akademisk frihed. Der er tre væsentlige årsager til at det står så sløjt til. De peger alle tre i retning af, at forskerne står i en svag position, både i forhold til pengestærke interessenter ude fra og i forhold til ledelsen:
1) Finansieringen af forskningen kommer i vid udstrækning i form af kortsigtede bevillinger fra eksterne bevillingsgivere. Omkring halvdelen af omkostningerne skal dækkes af sådanne eksterne tidsbegrænsede bevillinger. Forskerne skal derfor hele tide søge om penge ude fra, og det giver en meget stor afhængighed, hvor forskerne er den svage part.
2) De kortsigtede, tidsbegrænsede bevillinger medfører, at en meget stor andel af forskerne er ansat på tidsbegrænsede kontrakter. Hvis en bevilling fx gælder for tre år, bliver forskere til projektet ansat for disse tre år. Op mod to tredjedele af forskerne er ansat midlertidigt. Det svækker friheden og styrke til at modstå pres.
3) universitetsloven giver ledelsen meget stor magt i forhold til de ansatte. Der er ikke kollegialt selvstyre, som ellers er en grundpille i forskningsfrihed. Ledelsen er hverken kontrolleret ude fra eller inde fra. Derfor står forskerne meget svagt, både overfor ledelse og eksterne magtinteresser, hvis forskningsfriheden udsættes for pres.
Denne artikel bygger videre på Forskeren: Hver 4. forsker frygter politikerne | Djøfbladet 2024
Du kan hente disse to bøger på UBVA.dk: Heine Andersen, Bent Ole Gram Mortensen og Morten Rosenmeier (red.): Forskningsfrihed – hvad med juraen? Djøf Forlag 2022 https://www.ubva.dk/wp-content/uploads/2023/06/Forskningsfrihedx.pdf
Heine Andersen (2017): Forskningsfrihed. Idealer og virkelighed. Hans Reitzels Forlag, 2018 https://ubva.dk/wp-content/uploads/2020/01/forskningsfrihed_mat_2opl_high.pdf
Du kan også følge med på https://www.forskerbevaegelsen.dk/