Foto: Sunyu, unsplash.com

Fred og grøn omstilling går hånd i hånd

Klimaforandringer kan puste til og antænde konflikter verden over. Den globale klimakrise kalder derfor på fornyet fokus på konfliktløsning og konfliktforebyggelse.

Anne Rehder, udenrigspolitisk rådgiver

En vinterdag i februar summede en af de store sale på Christiansborg af debat. Enhedslisten havde samlet forskere, NGO-folk, aktivister og andre engagerede for at blive klogere på sammenhængen mellem klima og konflikt og for sammen at udvikle en klimaansvarlig udenrigspolitisk værktøjskasse.

Hvordan styrker vi freden?
– Fem bud fra forsvarsordfører Eva Flyvholm


Meget mere klimabistand
Mange krige handler om vand og jord. Med den rette klimatilpasning kan megen smerte undgås.

Mere støtte til FN’s Fredsfond
Denne lille fond i FN gør et vigtigt stykke arbejde for at forebygge konflikter og skal have flere penge.

Center for fredsforskning
Vi har brug for et center for freds- og konfliktforskning i Danmark, der f.eks. kan uddanne fredsmæglere.

Flere aftaler om nedrustning
Vi skal f.eks. arbejde på at få genrejst atom-nedrustningsaftalen og sikre lavspænding i Arktis.

Drop kampfly-køb for milliarder
Det er vanvittigt at bruge 57 milliarder kroner på nye bombefly. Her er både penge og liv at spare.

Klimaforandringer puster til konflikter
Klimaforandringer skaber oversvømmelser, tørke og stressede økosystemer. Det kan føre til kamp om vand, mad og jord, der kan ende i sult, øget migration og konflikter mellem f.eks. vandrende kvægavlere og fastboende bønder. De mest udsatte er verdens fattigste, som rammes hårdest af klimaforandringer.

Konferencen i februar viste, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem klimaforandringer og konflikt, for klimaforandringer spiller altid ind i den lokale sociale og politiske kontekst. Eksempelvis var tørke en af mange årsager til udbruddet af krigen i Syrien. De voldsomme klimaforandringer, vi står overfor, risikerer at puste til krig og ødelæggelse globalt.

Oprustning kan aldrig blive grøn
Klimaforandringer bliver i stigende grad set som et sikkerhedspolitisk spørgsmål. Vil tørke i verdens fattigste regioner sende millioner på flugt? Udbryder der konflikt, når isen smelter ved Arktis? Vil terrorbevægelser vokse sig stærke i den armod, klimaforandringer kan skabe?

Mens verden diskuterer klimaforandringer, stiger våbensalget og udgifterne til militær globalt. Denne oprustning er helt uforenelig med en grøn fremtid. Militæret er ansvarlig for en stor del af den globale udledning af drivhusgasser. USA’s militær i sig selv udleder mere end de fleste lande, og herhjemme bruger de nye kampfly 60 pct. mere brændstof end de gamle.

Efter mange års krigsdeltagelse er Danmarks udenrigspolitiske værktøjskasse utilstrækkelig. Militæret er gearet til krig, ikke til konfliktforebyggelse og afbødning af klimaforandringer. Vi har derfor akut brug for at blive klogere på, hvordan vi sætter en ny fredelig og grøn kurs.

Fokus på konfliktforebyggelse
Klimakrisen kalder på fornyet fokus på konfliktforebyggelse i dansk udenrigspolitik og på et internationalt sigte i klimapolitikken. Det var deltagerne i Enhedslistens konference enige om. Forskning og uddannelse i freds- og konfliktløsning er desværre voldsomt nedprioriteret. I årets finanslov lykkedes det Enhedslisten at få afsat et beløb til forskning i sammenhængen mellem klima og konflikt, men der skal langt mere til.

For vi må og skal have klimapolitikken til at gå hånd i hånd med en ambitiøs og fredelig udenrigs- og udviklingspolitik. Det duer ikke at opruste med udledningstunge kampfly, der knytter os til USA’s militær – og så samtidig tage på visit i FN og stolt fortælle om vores nye klimamål. Klimaambitionerne skal afspejles i hele udenrigspolitikken, inklusiv i Danmarks klimabistand.

Klimaforandringer er globale og kræver globale svar, der er tænkt sammen med fredspolitik, handelspolitik og udviklingspolitik. Tænk, hvis Danmark i stedet for kampfly kunne sende konfliktmæglere ud i verden. Tænk, hvis vi fokuserede udenrigspolitikken på grøn omstilling frem for snævre danske interesser. Tænk, hvis alle udenrigspolitiske beslutninger blev vurderet på deres klimaaftryk. Der er nok at tage fat på!