Gå under jorden og mød frihedskæmperne og besættelsestiden

Af:

I en bemærkelsesværdig rund bunkerlignende bygning i Churchillparken i København kan du gå to etager under jorden og finde Danmarks nye Frihedsmuseum. Præcis som modstandskampen fra 1940 til 1945 er Frihedsmuseet symbolsk gået fra over til under jorden.  

Lars Hostrup Hansen, Rød+Grøn

Det nye Frihedsmuseum er vokset ud af asken fra det gamle. En dramatisk aprilnat i 2013 kunne der ses mange blå blink i Churchillparken. Til manges store forskrækkelse stod det gamle Frihedsmuseum i flammer efter en påsat brand. Det er aldrig blevet opklaret, hvem der stod bag branden, men Danmark havde mistet sit Frihedsmuseum. Alene det, at det lykkedes brandfolk og medarbejdere ved Frihedsmuseet at redde hele museumssamlingen, var et mindre mirakel i sig selv, de enorme skader fra ild og vand taget i betragtning.

I starten af juli 2020 genåbnede Frihedsmuseet igen. Rød+Grøn har besøgt og taget temperaturen på Danmarks nye Frihedsmuseum.

Knæk koden og lyt til Musse
Med en udleveret ”audioguide” i hånden bliver gæsten sendt direkte ind i den kronologisk opbyggede udstilling, der starter den 9. april, besættelsens første dag. Straks går det også op for gæsten, hvad den omtalte audioguide skal bruges til. Det nye Frihedsmuseum er bygget op omkring fortællerbaserede udstillinger. Det betyder, at der ved alle dele af udstillingerne er lyd, du kan scanne med din audioguide. Lyden er så en personlig fortælling fra en af de virkelige personer, der følges igennem hele udstillingen. En af dem, du møder, er Musse Hartig. Musse er kommunist og modstandskvinde og hendes tanker om besættelsen følges, ligesom de øvrige skikkelser, kronologisk igennem museets snoede gange. Af andre skikkelser følger gæsten blandt andet også nazisten Henning Brøndum, jøden Abraham Steinbock og den unge ingeniørstuderende modstandsmand, Thorkild Lund-Jensen. De personlige fortællinger lykkedes med at komme bredt omkring de forskellige tilgange og giver et mangfoldigt indblik i holdninger og handlinger under besættelsen.

Ikke alene kan du komme tæt på de historiske skikkelser. De fysiske udstillinger er gennemtænkte og formår at komme rundt om stort set alle aspekter af besættelsen. Savner den besøgende viden, hvad enten det måtte være om jødernes flugt over sundet, sabotage, samarbejdspolitikken eller folkestrejken i 1944, så formidler Frihedsmuseet stort set alle skelsættende begivenheder under besættelsen. Den brede tilgang til besættelsen er både en styrke og en svaghed for museet. Det kommer vi tilbage senere.

Frihedsmuseet er dog også andet end lyd og flotte udstillinger. Du kan som gæst også roligt tage familien med, da der er aktiviteter for selv de mindre størrelser og andre, der er mere til aktivt museumsliv. Det er fysisk muligt at prøve forskellige ting i relation til efterretnings – og modstandsarbejde. Så er du til at knække koder, har du en drøm om at udgive illegale blade eller vil du allerhelst sende morsekoder til nedkastningsfly med våben, så kan du prøve det hele på Frihedsmuseet, der også har formået at gennemtænke den del på museet.

Når historien bliver for simpel
Nogle gange kan historien formidles så bredt, at vigtige og nødvendige detaljer går tabt. Det sker desværre for Frihedsmuseet enkelte steder i udstillingerne. Hvor det gamle Frihedsmuseum havde flere genstande udstillet og havde mere tekst ved sine udstillinger, ligner det, at det nye Frihedsmuseum bevidst har satset skarpt på den fortællerbaserede formidlingsstrategi. Det skarpe fokus på den nye formidlingsform betyder dog også, at der ved visse af udstillingerne kan mangle lidt nuancer i de overskriftslignende forklarende tekster. For folk med interesse i venstrefløjens og Danmarks Kommunistiske Partis (DKP) historie samt partiets rolle under besættelsen vil det bemærkes, når du besøger Frihedsmuseet. Det selvom Frihedsmuseet overordnet set formår at redegøre både redeligt og kritisk om DKP og partiets indsats under besættelsen. Selvom de flotte udstillinger er en styrke, kommer det skarpe fokus på lyd og bredde til at koste lidt på andre formidlingsfronter. Derfor bliver den nye form både museets styrke og svaghed.

Men det er skønhedsfejl. I det store billede er Frihedsmuseet et besøg værd for både kendere og ikke-kendere af besættelsen og modstandskampen. Selv eksperter vil få en ny museumsoplevelse og et personligt indblik i mange medrivende dramaer under besættelsen. Begivenhederne og udstillingerne kommer nærværende tæt på og sætter tanker i gang hos den besøgende. Det kommer f.eks. til udtryk, når du går forbi Flammens (Bent Faurschou-Hviid) gamle pistol eller når du passerer de tre tavse pæle fra Ryvangen i København, hvor nazisterne henrettede modstandsfolk. Det er svært ikke at blive rørt eller vred.

For Rød+Grøns udsendte var det en positiv oplevelse at besøge det nye Frihedsmuseum. Der er tænkt nyt, samtidig med at museet er lykkedes fint med at respektere den arv og ånd, som var fra det gamle Frihedsmuseum. Med indlevelse får du indblik i modstandsarbejdet og dets konsekvenser samt en bred viden om besættelsen, når du besøger Frihedsmuseet – så gør det.

Besøg Frihedsmuseet online her.