Vejen fra gæld til social deroute er blevet kortere, og vi gør for lidt for at hjælpe folk på fode. Det mener advokat Line Barfod, der er specialist i gældrådgivning.
Sarah Glerup, Rød+Grøn
I de snart 30 år, Line Barfod har ydet gældsrådgivning, er uligheden steget i Danmark. Det spiller en rolle, når mennesker havner i gældsspiraler.
– Du skal have en masse
materielle ting for at være med. Der er et kæmpe pres fra eksempelvis sociale
medier i forhold til, hvornår du er vellykket som menneske eller bare normal,
påpeger hun.
– Samtidig er det er blevet nemmere at låne, også i bankerne. Før i tiden var kontokortene
problemet. Nu er der kommet sms-lån og kviklån oveni. Når det er nemmere at
låne, forsøger folk oftere at lappe økonomien med lån i stedet for at søge
hjælp i tide.
Alle kan ende i gæld
Den del af uligheden, der handler om, at lave overførselsindkomster har givet os flere fattige, fører selvsagt gæld med sig. Men middelklassen er på ingen måde fredet.
– Jeg var på en konference forrige år, hvor nogle forskere viste, at en af de største risikofaktorer for komme i økonomiske problemer var lav fødselsvægt. Den holder nok ikke! pointerer Line.
– Det er klart, at du som fattig er i større risiko for komme i gæld, du ikke kan betale. Men risikoen findes også for folk med pæne indkomster. Der er mange, som har styr på det, men så sker der noget uventet i deres liv. De bliver arbejdsløse, syge, skilt. Og så bliver de ved med at betale, for de har den her moralske opfattelse af, at det skal man. Når pengene ikke rækker, så låner de. Og til sidst sidder de nærmest og trækker lod blandt girokortene om, hvad de skal betale denne måned. På et tidspunkt kommer de faste udgifter med i lodtrækningen. A-kasse, elregning, husleje. Så kan den sociale deroute gå stærkt.
Væk med skammen
Line Barfod mener, at politikerne skal sikre bedre adgang til gældsrådgivning og stille faglige krav til rådgiverne. Men der ligger også et stort oplysningsarbejde forude.
– Rådet for Socialt Udsatte lavede for nogle år siden en rapport, der viste, at en uhyggelig stor del af befolkningen stadig tror, man kommer i fængsel, hvis man ikke betaler sin gæld. Men siden vi vedtog Retsplejeloven i 1916, har det været et princip i Danmark, at du ikke skal betale, hvis du ikke kan. De her ting er der altså brug for kampagner om! Også for at fjerne den skam, der afholder folk fra at søge hjælp. Jeg har haft klienter, som åbent berettede om incest, vold og misbrug, mens der gik et år, før de fortalte mig om deres sidste gældsposter. Det er et kæmpe tabu ikke at have styr på økonomien, og det skal vi bryde.