Kan du huske hvordan den offentlige debat foregik, før vi havde sociale medier? Det var noget med at skrive læserbreve, og se andre debattere på TV. I dag har vi alle sammen en adgangsbillet til at deltage i politiske debatter via Twitter, Facebook og andre mainstream sociale medier.
Maia Kahlke Lorentzen
Det har et enormt demokratisk potentiale, at adgangsbarrieren, som de traditionelle medier før var gatekeepere på, nu er forsvundet, så alle borgere i princippet kan gå i direkte dialog med magthaverne – og med hinanden.
Alligevel viser en undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder, at over 50 procent af danskerne ikke har lyst til at deltage i den offentlige samtale på sociale medier. De mener nemlig, at tonen er for hård. Samme undersøgelse viser, at det er mænd i alderen 40-50 år, der dominerer debatlandskabet på sociale medier. Andre grupper, særligt unge og folk med etnisk minoritetsbaggrund, er stærkt underrepræsenterede i debatten.
Er man kvinde eller en del af en minoritetsgruppe risikerer man desuden at modtage ubehagelige kommentarer, der går på ens køn, etnicitet eller seksualitet. Det har en afkølende effekt på samtalen: Dem, det går ud over, ender ofte med at trække sig, og det gør størstedelen af ’tilskuerne’ også.
Retningslinjer
Hvis man virkelig vil frigive det potentiale, sociale medier har som en platform for demokratisk deltagelse for alle typer mennesker, er man nødt til at gøre en aktiv indsats for at skabe et konstruktivt debatrum med plads til alle – ikke kun dem, der råber højest og skriver hurtigst.
Hvis man har en debatgruppe eller et forum, er det for det første vigtigt at have et sæt helt grundlæggende retningslinjer for, hvordan man forventer, at folk opfører sig. Retningslinjer kan være alt fra en enkelt paragraf om, at man ikke tolererer grimt sprog, til meget detaljerede regler for ord, udtryk og debatformer, man ikke tolererer, og bestemte emner, man ikke vil have op, fordi de er for betændte. Det vigtigste er, at retningslinjerne er tydelige, og at de passer til gruppens formål. Derudover er det vigtigt at gøre det tydeligt, hvad der sker, hvis man ikke overholder dem: F.eks. at man bliver smidt ud af en gruppe eller bliver blokeret, hvis man opfører sig grænseoverskridende, truende eller chikanerende.
Aktiv moderation
For at rammerne om debatten skal overholdes, er det desuden helt essentielt at have tilstedeværende og aktive moderatorer, der kan sætte rammer for debatten og gribe ind, hvis debatten kører af sporet.
Journalist Nadia Nikolaevna har skrevet den lille guide ’Ansvar for feedet’, der er baseret på praktisk erfaring med moderation af mediers Facebook-sider. Hendes anbefaling er, at moderatorer er meget synlige og til stede i debatten. Hvis en bruger skriver en kommentar, der er grov og over stregen, skal man bede personen om at omformulere sig. Hun anbefaler også, at man begrænser antallet af opslag per dag, så moderatorerne reelt har tid til at være til stede. Det kan selvfølgelig være svært i et debatforum eller en gruppe med flad struktur, men det er værd at overveje, om man skal sætte et loft på antal emner, der sættes til diskussion per dag, så både brugere og moderatorer har mulighed for at følge med.
Sæt klare rammer
Hvis man gerne vil være vært for en konstruktiv debat, hvor alle kan komme til orde, hvad end det er i en gruppe eller en tråd på en profil, er det vigtigt at sætte klare rammer for debatten.
Vil du gerne udvikle nye idéer, er det for eksempel vigtigt at sætte en ramme for, hvordan man tager imod folks forslag. Det er ikke specielt motiverende for idéudvikling med mavesure kommentarer som ’Det har vi prøvet før’, især ikke hvis man gerne vil have, at folk, der normalt er tilbageholdende, deltager. Her er et eksempel på rammesætning at skrive: ’Husk, at vi går ind i lange diskussioner af hinandens forslag, men på nuværende tidspunkt kun stiller uddybende spørgsmål og bygger videre på dem.’
Vil man gerne have, at folk deler erfaringer, er det vigtigt at sætte grænser for, hvad der er til debat. Én af de ting, der rigtig ofte går galt i internetdebatter, er, at folk har vidt forskellige indgangsvinkler til debatten. Jeg oplevede selv en gruppe på Facebook nedsmelte under en debat om samtykkelov, fordi nogle deltagere var der for at dele stærkt traumatiske erfaringer om seksuelle overgreb og havde et ønske om at blive mødt med forståelse og sympati; andre ville diskutere juridisk hjemmel for samtykkeloven og havde et ønske om at indgå i kritisk debat. Det er en skidt kombination at prøve at gøre begge ting på én gang. Her er rammesætning og aktiv moderation af en debat central. Man kan lave én tråd til deling af erfaringer, hvor de ikke debatteres, og en anden, der er en juridisk og principiel diskussion af samtykkeloven, og så være meget firkantet med, hvad der hører til hvor.
Vil man derimod gerne have en debat, hvor der diskuteres for og imod bestemte forslag, er det vigtigt at sætte vide rammer og rumme uenighed, men stille nogle krav til debatform. Retoriske kneb og hånlige formuleringer er gift for en reel, åbensindet debat. Det kan være en god idé at give nogle eksempler på den debatstil, man ikke ønsker, og at have nogle generelle snakke om acceptable debatteknikker og hvordan man undgår de såkaldte hersketeknikker, der ofte er på spil i debatter. På den måde kan deltagerne lære at genkende dem og sige fra – både hos andre og sig selv.
Maia Kahlke Lorentzen er rådgiver og forfatter til bogen ”Kan Trold Tæmmes”, der handler om digital debatkultur.