I en tid hvor verdens fremtid er truet af overdrevent ressourceforbrug, naturødelæggelse og klimaforandringer er det indlysende at forbinde modeller om den økonomiske udvikling med de forventede klima- og miljømæssige forandringer, om de så skyldes politiske tiltag eller grundlæggende udviklinger.
Professor Peter Birch-Sørensen (PBS) fremlagde for nylig sin miljø- og klimaøkonomiske GreenREFORM model på et seminar i Netøk. Den kan fungere som submodel eller tilbygning til Finansministeriets nye MAKRO model. GreenREFORM har 60 nationale sektorer og 11 forskellige forurenende stoffer. Skatter, subsidier og andre politikinstrumenter modelleres og fremtidig teknologi integreres. Priser bestemmes som en vis procentdel over omkostningerne, og lønninger justeres langsomt i forhold til beskæftigelsen med en vis grad a strukturel arbejdsløshed osv.
Baggrundsdata indeholder materialeforbruget, der i Danmark er faldet i forhold til BNP, men steget i absolutte tal. Danmarks genbrugsrate og ressourceproduktivitet ligger i midten af EU-feltet.
PBS gennemgik modelleringen af den politiske aftale om industriens CO2 afgift, anslået til 747 kr. per ton CO2. Den vil føre til færre investeringer, men beregningen viser, at beskæftigelsen forbliver konstant, mens lønningerne vil falde. Planer går ud på at modellere anvendelsen af jord og biodiversitetstab og den cirkulære økonomi.
Første kritiker var RUC-lektor Louison Cahen-Fourot (LCF), der gjorde opmærksom på, at også ’grønne’ modeller er politiske instrumenter, og at de typisk lider af samme fejl som de rent økonomiske modeller ved at ignorere sociale relationer og udelukkende måle i penge – ikke at de af den grund har noget begreb om finanssektorens virkemåde. ’Grøn’ er ikke nogen videnskabelig kategori, og der er i øvrigt også ikke-grønne komponenter i elbiler. Modellerne afpolitiserer omstillingen og ignorerer indkomst- og formuefordelingen, samt at byrden kan forskubbes over på de lavere indkomster. Strukturelle effekter eller ændringer indtænkes ikke.
LCF omtalte en postkeynesiansk model udviklet på Aalborg Universitet med færre sektorer, men til gengæld indeholdende finansielle virksomheder. Virkningen af en CO2 skat beregnes også i Aalborg-modellen, men her er den kun på 350 kr. per ton CO2. Ikke overraskende falder CO2 udslippet lidt mere med GreenREFORM-modellen.
Professor emerita Inge Røpke (IR) var sidste kritiker. De planetære grænser bør være en målramme for arbejdet med økologisk økonomi, hvorimod generelle ligevægtsmodeller som MAKRO og GreenREFORM søger balance mellem udbud og efterspørgsel. Kriser og politiske ’stød’ behandles som udefrakommende inputs, som derefter køres igennem modellens data, ligninger og struktur. GreenREFORM og MAKRO repræsenterer den eksisterende økonomi gennem en masse ligninger, MAKRO alene med mere end 1 million. Det gør dem uigennemsigtige og svære at fortolke, samt vanskelige at bruge til at træffe politiske beslutninger. En submodel som GreenREFORM gør det ikke nemmere.
IR kritiserede videre, at GreenREFORM kun i begrænset omfang har energi med. Dens økonomiske kriterier er også tvivlsomme. Er priser i det hele taget en god målestok for virkemidler og effekter? Men værre: omkostningerne ved den grønne omstilling baseres på uændrede magtforhold, væksten kan fortsætte, der er ingen grund til at spare ressourcer. Som MAKRO registrerer den derudover ikke positive effekter af offentlige ydelser.
Endelig kan modellen ikke bruges som svar på reelle udfordringer som udbygning af infrastruktur, international konkurrence, nye teknologier som brint og tilhørende infrastruktur, planlægning af Power-to-X. Grønne modeller bør være mindre og mere transparente mht. mekanismer og teorier og med indikatorer, der fokuserer på miljø- og social ansvarlighed.
Hvad kan grønne modeller bruges til?
Grønne modeller kan være fejlagtige, de kan anvendes forkert, slet ikke bruges, eller misforstås med vilje. Modellernes beregninger vil være præget af deres teoretiske apparat, mainstream økonomi, postkeynesiansk eller baseret på de planetære grænser. GreenREFORM kan få en vis lydhørhed – når resultatet passer ind i beslutningstagerne og de finansministerielle teknokraters kram.
Måske rammer forudsigelserne ikke helt ved siden af, men resultaterne kunne også opnås med enklere antagelser. Den teknokratiske drøm om at modellere alt i én maskine falder på sine egne lerfødder af antagelser, som ikke har noget med virkeligheden at gøre alligevel.
Lad mig tilføje, at GreenREFORM lader til at have alt for negative effekter i forhold til indførelsen af en CO2-skat, fordi de effekter af positiv art skatten vil have, undervurderes. Måske vil skatten ikke spille så stor en rolle.
Alligevel er det velkomment, at forsøgene gøres og diskuteres. Sympatisk nok håber alle forskerne at bidrage til en verden i biofysisk balance.
Hermed et link til præsentationerne: https://
Illustrationen er fra Peter Birch Sørensens oplæg