Historiske klimaforhandlinger forude

Af:

Hele fem kerneområder er i spil, når der i efteråret skal forhandles om klimapolitik: nordsøolien, biodiversiteten, landbruget, transportsektoren – og endelig spørgsmålet om, hvem der skal betale for den grønne omstilling.

Sarah Glerup, Rød+Grøn

– Det bliver det vildeste klimaefterår nogensinde.
Så klart lyder det fra klimaordfører Mai Villadsen. Selvom foråret også bød på krævende forhandlinger, kan man ikke høre det af hendes begejstrede taletempo.
– I Enhedslisten har vi i 25 år kæmpet imod udvinding af olie fra Nordsøen, og til efteråret har vi en reel chance for at sejre. Efteråret bliver også første gang, vi skal have store forhandlinger om biodiversitet med det udgangspunkt, at mennesker skal give naturen plads. Det bliver historisk, siger hun.

Samtidig kommer de sværeste kapitler af klimaforhandlingerne, spår Mai Villadsen.

– Klimaloven har vi fået på plads. Med den som ramme skal vi indgå de aftaler, der fører til handling. I foråret gjaldt det energi og industri, og nu når turen til landbrug og transport. Det bliver lige så udfordrende, som det bliver afgørende.

Grøn og rød – ikke grøn og blå
Udfordringen består især i at enes om finansieringen af den grønne omstilling. For Enhedslisten er det her, det røde og det grønne mødes.
– Vi arbejder på at få indført en CO2-afgift, der ikke får uligheden til at stige. Vi tør godt bede de rigeste, der i årevis har fået skattelettelser, om at betale mest til klimaet. Derfor vil vi styrke den grønne check, så dem, der har mindst, kompenseres for afgifterne. Det er den socialt retfærdige vej, forklarer Mai Villadsen og fortsætter:
– Over for dét står en højrefløj, inklusiv de Radikale, som vil bruge pengene fra en CO2-afgift på selskabsskattelettelser.

Her er der ifølge Enhedslistens klimaordfører to grunde til at være på vagt: Dels bliver incitamentet til grøn omstilling mindre, hvis CO2-afgiften følges af en kæmpe skattegave. Dels vil indtægterne fra CO2-afgiften falde i takt med, at virksomhederne bliver grønnere.

– En skattelettelse er derimod permanent. Så på et tidspunkt vil CO2-afgiften ikke længere kunne finansiere skattelettelsen, og så ryger pengene fra velfærden. Det, højrefløjen og Radikale gør, er altså at luske blå skattepolitik ind ad bagdøren, konstaterer Mai Villadsen.

Omstillingen vil koste job – og skabe nye
Enhedslisten afviser, at en CO2-afgift vil tvinge arbejdspladser ud af landet.
– Den trussel har højrefløjen råbt i hovedet på socialister i årevis, men der er mange andre grunde til at drive virksomhed i Danmark end lige afgifter. Derfor bekymrer det mig, at socialdemokraterne køber højrefløjens logik, når Mette Frederiksen går ud og freder Aalborg Portland. Lige præcis Aalborg Portland, der har et trecifret millionoverskud årligt, kan sagtens kan bære en CO2-afgift.
Desuden kan vi indrette afgiften på en måde, så sorte job erstattes af nye og grønne, mener hun.
– I Enhedslisten foreslår vi, at en del af indtægterne fra en CO2-afgift føres tilbage til virksomhederne som tilskud til grøn omstilling. Selvfølgelig er det utopisk at tænke sig en omstilling, hvor slet ingen arbejdspladser lukker – men vi kan sikre, at nye åbner i stedet.

Brug for pres udefra
Det er i det hele taget utopisk at tro, at vi kan gøre og forbruge som hidtil, hvis vi skal nå klimamålene. Derfor har Mai Villadsen en bøn til Enhedslistens medlemmer.

– Vi har kort tid at løbe på, og der er et ønske om brede politiske aftaler. Hvis vi skal tage hensyn til f.eks. Liberal Alliances ønsker, kan ambitionsniveauet blive for lavt. Derfor har vi brug for de kræfter, der sikrede en stærk klimalov. For skoleeleverne, Bedsteforældrenes Klimaaktion, NOAH, Greenpeace, den grønne studenterbevægelse… alle de borgere, der har skrevet læserbreve, gået på gaden og krævet handling. Uden jer var vi ildestedt, og til efteråret bliver I uundværlige!