Aktierne stiger, mens økonomien synker i recession. Hvad skyldes dette paradoks, og hvad kan vi reelt forvente af verdensøkonomien efter corona?
Anders Hadberg, finanspolitisk sekretær
Et tilsyneladende paradoks udspiller sig lige nu på de globale aktiemarkeder.
Skulle man tro udviklingen på aktiemarkederne verden over, er verdensøkonomien på vej tilbage mod ”business as usual”. Aktiepriserne stiger med rekordfart efter en alvorlig nedtur i februar og marts og tegner dermed billedet af virksomheder med udsigt til store overskud i de kommende år.
Det toneangivende amerikanske aktieindeks S&P 500 faldt den 14. februar 2020 fra et højdepunkt på 3386 til 2237 den 23. marts 2020 – altså et tab på godt en tredjedel af aktiernes værdi. Men siden da er det stort set kun gået opad, og den 9. juni var indekset tilbage på 3207. Samme bevægelse præger det danske C25 indeks, der 13. februar lå på 1377, nåede bunden 23. marts på 990, og som den 9. juni igen var kommet tilbage på 1334.
Investorerne lever på en fantasi
Aktieudviklingen står i kontrast til udviklingen i virksomhedernes faktisk overskud under corona-nedlukningen. Hovedparten af virksomhederne har mistet en betydelig del af overskuddet.
Samtidig spår de fleste økonomiske prognoser betydelige fald i samfundsaktiviteten i alle avancerede industrielle lande. OECD’s nyligt udgivne prognose spår således et fald i BNP på ni pct. i 2020 og 7,5 pct. for alle OECD-lande under ét. Ja, faktisk er det globale kollaps i den økonomiske aktivitet større end under finanskrisen 2008-09. Endvidere vil det ifølge OECD formentlig tage op til 5 år eller mere, før økonomierne er oppe på samme aktivitetsniveau som før corona-nedlukningen.
På den baggrund kan det virke som om, investorerne på lever i en fantasiverden på aktiemarkederne.
Troen på, at de store bliver reddet
Hvad kan forklare adfærden? Svaret er ikke entydigt. Men én oplagt forklaring kunne være, at staterne i de udviklede økonomier er trådt hurtigt til med enorme økonomiske hjælpepakker, hvoraf hovedparten er målrettet store virksomheder. Det kan lede til den konklusion, at uanset hvor slemt krisen udvikler sig, vil staten holde hånden under de store virksomheder.
En anden forklaring kunne være, at mange regeringer har forsikret om, at der vil ske en hurtig genopretning af økonomierne efter genåbning. Hvor der er brug for det, vil staterne træde til med offentlige midler til investeringer og en enorm mængde kredit til lav rente.
Begge dele giver anledning til en fantasiforestilling om, at verden vender tilbage til før-corona-nedlukningen set med investor-briller på.
Dystre udsigter for verdensøkonomien
Snarere end et retvisende billede af den reale økonomis tilstand er der tale om virkelighedsflugt.
For det første var verdensøkonomien inden corona-nedlukningen ikke i et højt vækstgear. Allerede i sommeren 2019 var der klare tegn på en aktiekrise affødt af tegn på faldende vækstrater i alle større økonomier.
For det andet står mange virksomheder med risikoen for at gå konkurs på grund af høj gældsbyrde og lav indtjening. Hvis en større konkursbølge rammer samtidig med, at virksomhedernes investeringer forbliver lave, så vil arbejdsløsheden stige mere permanent.
Læg hertil risikoen for en 2. bølge corona-pandemi i slutningen af 2020. Tilsammen tegner det et dystert billede af den internationale økonomiske situation i 2020 og 2021.