Holstebro demonstrerede for det kurdiske folk

Af:

Lørdag den 14. oktober havde Enhedslisten Holstebro/Struer/Lemvig arrangeret en demonstration i Holstebro til fordel for det kurdiske folk. Det lykkedes os sammen med vores lokale kurdiske kontakter at få lavet en god demonstration med godt 150 deltagere.

Leon Lauritsen, bestyrelsesmedlem i Enhedslisten Holstebro/Struer/Lemvig

Formålet med demonstrationen var at gøre omverdenen opmærksom på de forhold, som de nordsyriske kurdere pludselig befinder sig i, efter Trumps erklæring om at trække de amerikanske tropper ud af det område, de bevogtede sammen med Kurderne, og overlade dem til Tyrkiets præsident Erdogans nåde.

Vi gik gennem byen med bannere og slagsange, og på torvet var der taler af Salaheddin Mesto fra kurderne, Julie Frederiksen fra SF og Frederik Madsen fra Enhedslisten. Derudover var der kurdisk musik, og vi sluttede af med åben mikrofon, hvor man kunne komme af med sine frustrationer.

Frederik Madsen fra Enhedslisten.