Hvad kan vi lære af EP valgkampen?

Hvad er der at sige om valgresultatet?

Finn Sørensen: Vi har al mulig grund til at glæde os over det flotte valg. Procentmæssigt, det næstbedste resultat for Enhedslisten nogensinde. Et rigtig godt udgangspunkt for vores arbejde i Parlamentet og for den videre politiske kamp herhjemme. Men vi så også den samme skævhed, som ved de seneste valg. Vores fremgang sker i de større byer, mens resten af landkortet præges af stilstand eller tilbagegang.

Lone Degn: Med Enhedslisten briller så var resultatet fint og forventeligt. Vi fik et mandat, og det er godt. På europæisk plan var valget skidt. Den yderste højrefløj går bekymrende meget frem. Den tendens bør resultere i et øget samarbejde med progressive kræfter i Europa, særligt udenfor parlamenterne.

Hvad var vores stærkeste budskab i valgkampen?

Lone Degn: På flygtningespørgsmålet skilte vi os ud. Vi holdt fast i, at vi skal modtage kvoteflygtninge, og at der ikke kan sættes et præcist tal på. Tak for det! Vi kom også igennem med budskabet om at anerkende Palæstina, men budskabet blev forstyrret af en iver efter at få våbenproduktion til Europa. Et sådant krav bør  behandles særskilt i HB, da det skiller sig voldsomt ud fra hvad vi plejer at mene.

Finn Sørensen: Det ved vi mere om, når vi får undersøgelserne af, hvorfor vælgerne stemte som de gjorde. Måske handlede valget mest af alt om at styrke SF og Enhedslisten i protest mod SVM. Mit gæt er dog at kampagnen for anerkendelse af Palæstina og budskabet om, at en stemme på Å kunne gå til A, har haft positiv betydning.

Hvad manglede vi at kommunikere?

Lone Degn: Vores udspil var svære at adskille fra andres. Ingen vil i en valgkamp sige, at de ikke arbejder for et bedre arbejdsmiljø eller klimatiltag. Derfor må man have systemkritikken med. Kritikken af EU’s udemokratiske opbygning var stort set fraværende. Kritikken af at man vægter hensynet til markedet over alt andet, manglede. Der er rigeligt med eksempler. Aktuelt har man lagt ekstra told på elbiler fra Kina, fordi hensynet til europæisk bilindustri vejer tungere end hensyn til klima. Typisk EU logik.

Finn Sørensen: Som socialister kan vi jo aldrig få nok af krav om grundlæggende forankringer. Det var også en del af planen, men det blev mest i form af generelle vendinger. Personligt havde jeg gerne set en massiv kampagne for fagbevægelsens krav om en social protokol, der sikrer at faglige rettigheder skal have forrang for den ”fri bevægelighed”. Men det er jo ikke for sent at gå i gang med den eller andre kampagner om traktatændringer som kan gavne for eks. klima og miljø.

Hvad er din overordnede oplevelse af det politiske indhold i Enhedslistens EP valgkamp?

Finn Sørensen: Der var enighed i HB om at fokusere på, hvilken politik vi vil føre i EU-parlamentet for at trække EU i rød og grøn retning – og altså ikke invitere til diskussioner om ”ud af EU”. Det lykkedes gennem en kampagne, som bød på mange konkrete politiske krav, der i sig selv rummer en kritik af den kurs EU sejler efter i dag mht. klima, omfordeling, demokrati og åbenhed. Som ventet, var det svært at trænge igennem med vores egne dagsordener, men vi var ganske synlige inden for mediernes snævre rammer.

Lone Degn: Jeg har været virkelig skuffet. Jeg oplevede opportune politikere, som på de interne linjer viser, at de har helt styr på de udemokratiske grundstrukturer i EU, men som bevidst undgår den skarpe EU kritik i medierne. Når Per Clausen i starten af valgkampen på nationalt TV siger, at vi godt vil have lidt mere EU og ikke –  slet ikke endda, vil meldes ud af EU, så udtaler han sig i modstrid med vores EU program, som siger, at vi skal fastholde perspektivet om udmeldelse – det har ingen i HB godkendt.

Jeg er ikke overrasket over, at mange EU modstandere er blevet hjemløse. Men jeg er ærgerlig over det. EU modstandere hører til hos os.

Denne artikel er alene skribenternes holdning. Hovedbestyrelsen evaluerer valgkampen d. 22-23/6, altså efter bladets deadline.