Siden briterne stemte for at forlade EU, har den europæiske venstrefløj diskuteret betydningen af Brexit. Var det et højrenationalistisk nej til EU, der bør vække bekymring, eller en gylden mulighed for et venstreorienteret brud med unionen? Rød+Grøn har spurgt Enhedslistens Pelle Dragsted og Christian Juhl.
Simon Halskov, Rød+Grøn
Pelle Dragsted: Brexit stiller nye krav til vores EU-politikBrexit har på flere måder forrykket debatten om EU og stiller nye krav til vores analyse af og kommunikation om EU. Vi må konstatere, at Brexit blev den højreorienterede, nationalistiske EU-modstands store gennembrud. Selvom bevæggrundene for Brexit var mangfoldige og ikke kan reduceres til nationalisme og fremmedhad, så er det et faktum, at den britiske højrefløj stod i spidsen for kampagnen. Vi ser også nu, hvordan andre nationalkonservative kræfter i f.eks. Frankrig arbejder for et opgør med EU på et nationalistisk og højreorienteret grundlag.
Brexit har desværre fået mange venstreorienterede til at gå i den modsatte grøft og blive mindre EU-kritiske, fordi de ser de nationalistiske kræfter som en større trussel end EU. Det er en forståelig men også farlig position, fordi den ser bort fra, at netop EU’s udemokratiske karaktér og nedskæringspolitik nærer de nationalistiske højrekræfter.
Derfor er det mere vigtigt end nogensinde, at ingen er i tvivl om, at vores EU-modstand er af en helt anden karaktér end højrefløjens. At vi faktisk ønsker et stærkt og forpligtende europæisk samarbejde på et socialt og demokratisk grundlag. Og at vi aktivt arbejder for dette sammen med venstrekræfter i Europa.Vi er også nødt til at blive skarpere på, at der er forskel på udmeldelser af EU. En udmeldelse, der bæres frem af progressive kræfter, der kræver en mere solidarisk politik end den, EU pålægger os, er noget ganske andet end en udmeldelse, der er båret frem af højrekræfter på en nationalistisk anti-migrationsagenda. Derfor kan vi ikke bare snakke om udmeldelse uden at snakke om, hvilken generel politisk udvikling, udmeldelsen er en del af.
Christian Juhl: Brexit viser vejen – men også venstrefløjens svaghed
Brexit var godt nyt for alle, der ønsker et opgør med EU’s centraliserede, topstyrede og nyliberalistiske funktion. At briterne turde sige nej viser, at folkelig modstand nytter, at det er muligt at ruske i systemet.
Højrefløjens dominans understreger det meget negative faktum, at de nationalistiske kræfter vinder større og større opbakning i landene. De fremmedfjendske kræfter vil have lukket grænserne. Vi vil det modsatte, nemlig demokrati, åbenhed og solidariske løsninger.
Den højreorienterede offensiv må ikke få os til at krybe i skjul og svække EU-modstanden – tværtimod. Nationalismen gror ud af frustrationen over EU’s manglende evne til at sikre fælles og bæredygtige løsninger.
Brexit understregede, at venstrefløjen og de folkelige organisationer, der kærer sig om samarbejdet i Europa, er for svage og fragmenterede. Vores samarbejde i European Left slår slet ikke til – ja det er måske endda hæmmende. Mest fordi der ikke lægges kræfter i fælles analyser og løsninger på væsentlige problemer. Helt aktuelt er EU’s økonomiske diktater til Grækenland under krisen og EU’s manglende evner til at løse flygtningeopgaven.
Heldigvis spirer nye tiltag, bl.a. Plan B, samarbejdet mod TTIP og CETA og det voksende faglige samarbejde. Og ikke mindst det tiltagende samarbejde blandt partierne i Norden.
Brexit bør også skubbe til debatten om Enhedslistens mangeårige underprioritering af det internationale og europæiske opbygningsarbejde. Her er meget at hente.