I april udbrød der demonstrationer i Nicaragua, og mange er blevet dræbt. Demonstranterne kræver præsident Daniel Ortegas afgang. Rød+Grøn har bedt Julie Wetterslev, Thure Hastrup og Hans Aalborg, der alle er med i Enhedslistens Latinamerika-gruppe, om at fortælle, hvad der sker i det mellemamerikanske land.
Mikael Hertoft, Rød+Grøn
Hvad var det, der skete i april?
Thure: Der gik hul på den utilfredshed, der var med regeringen. Det startede med en dårlig håndtering af en skovbrand. Så udviklede protesterne sig pga. et ensidigt regeringsindgreb i social- og pensionskassen INSS. Regeringen hævede bidragene og sænkede udbetalingerne. Den 18.-21. april var der studenterdemonstrationer, og der blev dræbt omkring 40 mennesker. Regeringen tog hurtigt den sociale reform af bordet, men demonstranterne fortsatte med at kræve retfærdighed, demokrati og præsidentparrets afgang. Der blev slået hårdt ned på demonstrationerne. Demonstrationerne førte til, at også Ortegas tidligere allierede, arbejdsgiverorganisationen og kirken, har brudt med ham.
Julie: Ja, det har udviklet sig meget voldeligt og væbnet. Der er store diskussioner om, hvad der sker. Måske starter historien før opstanden. Da hævede regeringen mindstelønnen med 10 procent, og erhvervslivet protesterede. Kort tid efter startede der en meget professionel modkampagne på sociale medier. Mht. INSS, så var det arbejdsgiverne, der skulle spytte mest i kassen.
Hans: Ja, reformen af INSS kan også ses som et forsøg på at omgå de krav, som IMF har stillet til landet.
Men I er enige i, at regeringen slog meget voldeligt ned på demonstrationerne?
Julie: På de sociale medier har jeg set en hel del eksempler på, at demonstrationerne ikke har været rent fredelige. Men der er nok ingen tvivl om, at der er blevet slået ret voldsomt ned på demonstrationerne. Ved indkaldelsen til den nationale dialog den 18. maj læste studenterbevægelsen navnene op på 60, der var blevet dræbt. Der var der flest demonstranter, men også sandinister, politifolk og forbipasserende blev talt med som ofre. Det har siden vist sig, at der var folk med på listerne, som var levende.
Hans: Der har været maskerede og bevæbnede folk på begge sider. Der har ellers været en fredelig udvikling i Nicaragua i mange år. Politiet har nydt respekt i befolkningen – i modsætning til nabolande som Costa Rica.
Thure: Ifølge rapporten fra menneskerettighedskommissionen i “Organisationen af Amerikanske Stater” var 21 ud af de 317, der er blevet dræbt, politifolk. Politiet har ledsaget paramilitære grupper, som også blev kørt rundt i politiets køretøjer. Det er politiet og de paramilitære, der har dræbt hovedparten. Der er brugt snigskytter mod demonstranterne. Efter rydningen af barrikaderne har der været fængslinger af studenterledere og bondeledere.
Julie: Regeringen hævder, at det er folk, der står bag vold, som er blevet anholdt. Det er vigtigt at efterforske volden, og det er vigtigt at følge med i de sager.
Thure: Regeringen har fralagt sig alt ansvar, og det er Ortega og hans kone, der kontrollerer retssystemet. Men jeg er enig i, at det skal efterforskes, og at vores første opgave er at følge med i, hvad der sker.
Hans: Ja, der er en voldsom propagandakrig, som vi ikke skal blive en del af.
Hvordan har udviklingen i Nicaragua været, siden Ortega kom til magten igen i 2007?
Hans: Perioden har været præget af fred og stabilitet – i modsætning til tidligere og i modsætning til nabolandene. Ortega har lavet en umage alliance med arbejdsgiverne og med kirken. Der har været økonomisk fremgang, og befolkningen har fået en del velfærdsgoder.
Julie: I 1990-2006 var der liberale regeringer, som udplyndrede landet og privatiserede al velfærd, så Ortega overtog et land i dyb økonomisk krise og med alvorlig fattigdom. Den udvikling er blevet vendt, men det er samtidigt en udviklingsmodel, der bygger på at tiltrække udenlandske investeringer og på udvinding af naturressourcer, på kvægavl og træhugst. Og som en del af alliancen med kirken har Ortegas parti, FSLN, gennemført et totalt abortforbud, hvilket er blevet mødt af kritik fra feminister i Nicaragua og rundt omkring i verden.
Thure: Ja, der har været en vis vækst. Men den neoliberale økonomiske politik er blevet videreført under Ortega. Han har haft en korporativ alliance med arbejdsgiverne, med kirken og med USA. Nicaragua er med i frihandelsaftalen mellem Mellemamerika og USA. En vigtig forklaring på fremgangen har også været den alliance, Nicaragua har haft med Venezuela, som har givet Nicaragua 4,5 milliarder dollars i lån. Der har været en vis reduktion af fattigdommen men også en vækst i uligheden. Nu er der 210 multimillionærer i Nicaragua, hvor den rigeste ejer 2,4 milliarder dollars. Der er også en erhvervsfraktion i sandinisterne, som akkumulerer en voldsom rigdom. Samtidig er magten blevet centraliseret, og det kommunale demokrati er blevet udhulet. Der er i realiteten blevet etableret et etpartisystem. Derfor kan utilfredsheden ikke komme til udtryk i det politiske system, og det er en del af forklaringen på oprøret.
Julie: Nogle af NGO’erne har fået penge fra USA – og det er de ikke blevet trukket i en socialistisk retning af. USA har sin egen økonomiske dagsorden i Nicaragua. Og hvad er det for et samfund, studenterne foreslår? Det hører man meget lidt om. Det er en meget nationalistisk bevægelse, finansieret af arbejdsgiverne og den katolske kirke.
Thure: Studenterbevægelsen er bred. Den er spontan, og den er ikke særlig koordineret fra universitet til universitet. Nogle er højreorienterede, andre er forvirrede. Det er ikke bare en højreorienteret opposition, støttet af USA.
Hans: Men du undervurderer betydningen af USA. NED – National Endowment for Democracy – er et redskab, USA skabte, da CIA’s hemmelige operationer vakte for meget modstand efter Iran-Contra-skandalen. Man fremmer de samme mål, men i det åbne rum. USA har været pissesure over, at Ortega fortsatte samarbejdet med Venezuela. I Guatemala har vi set, hvordan folkelige demonstrationer væltede en præsident og hans vicepræsident. Men det lykkedes for USA at tage røven på demonstranterne og få valgt en ultra-højrepræsident. Der er ikke nogen grænser for, hvor højreorienteret et regime, USA vil støtte. Så spørgsmålet er, hvordan vi bekæmper USA’s offensiv og magt i Latinamerika i dag.
Julie: Krav om folks medbestemmelse og magt over egne livsmuligheder er fornuftige. Det kan være, der er progressive elementer i oprøret. Men indtil videre har jeg ikke set meget, der peger fremad. Der har været vold fra begge sider, drab fra begge sider. 53 kommunale bygninger er blevet brændt ned, og økonomien er nærmest ødelagt som følge af uroen. Vi ser en voldsom manipulation fra begge sider og en konflikt i civilbefolkningen, der kan blive langvarig.
Thure: Ortega klynger sig til magten og indgår ikke i den nationale dialog. Han dæmoniserer modstanderen. Vi skal støtte kravet om at fremskynde valg, og at de skal være frie og demokratiske.