Problemet med at finde billige boliger, som hjemløse har råd til at betale, er massiv i København.
Og problemet er kun blevet større, efter at regeringen kontanthjælpsreform er blevet til virkelighed. Så selvom regeringen taler højt om en værdighedsreform, så er det svært at få øje på værdigheden i regeringens politik.
I København har vi en altoverskyggende forhindring i arbejdet med at kunne hjælpe
hjemløse med at få et hjem: Manglen på billige boliger.
I september sidste år stod 300 hjemløse københavnere på venteliste til at få en bolig. Det
er hjemløse, hvor det er blevet vurderet, at det er det helt rigtige for dem at prøve at bo i
egen lejlighed. De opfylder alle krav, men boliger, de har råd til at bo i, mangler.
Og desværre går det lige nu den helt forkerte vej, når det handler om at bygge flere billige
boliger.
Hvert år udarbejder Københavns Kommune en rapport med fakta om udviklingen af det
københavnske boligmarked. Sidste års rapport viste mere eller mindre, at byggeriet af
billige boliger målrettet de mest udsatte mennesker i vores by er gået i stå. Kun omkring
hver tiende nye bolig, der er blevet opført de sidste ti år, har været almen.
Samtidig er huslejeniveauet i København nu så højt, at selv små boliger er alt for dyre til,
at mennesker på førtidspension eller kontanthjælp har råd til at bo i dem.
Kontanthjælpsreformen spænder ben
Oven i den håbløse situation har regeringen realiseret den ekstremt ulighedsskabende
kontanthjælpsreform, der var fuldt indfaset den 1. juli i år. Det er politik af værste skuffe,
der direkte modarbejder ambitionen om at få flere hjemløse væk fra gaden og i egen bolig.
For med reformen afskaffede regeringen muligheden for, at man kan tildele en særlig
støtte til kontakthjælpsmodtagere med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde. Det er
en støtte, der har sikret, at rigtig mange tidligere hjemløse og mennesker på grænsen til
hjemløshed – som netop ofte er på kontanthjælp – kunne få nøglerne til deres egen bolig.
Det er endnu for tidligt at sige, hvad de konkrete konsekvenser bliver, men det ser ikke
godt ud. Vi ved nemlig, at det i Københavns Kommune anslås, at den særlige støtte indgår
i budgettet for 75 procent af de borgere, der indstilles til en bolig. Vi ved også, at i hvert fald 275 københavnere – herunder tidligere hjemløse – vil miste op til 6.000 kr. om måneden.
De fleste af os ville skulle lave nogle ret markante ændringer i vores husholdning, hvis vi
skulle undvære 2.000, 3.000 eller 6.000 kr. om måneden. Men for mennesker, der i
forvejen kæmper for at få enderne til at mødes, er det en katastrofal ændring i deres
økonomi.
Kort sagt kommer kontanthjælpsreformen til at betyde, at endnu flere vil blive fastholdt i
ufrivillig hjemløshed – og langt flere vil komme til at stå på venteliste i årevis.
Som socialborgmester er jeg meget bekymret, og jeg frygter, at vi i løbet af efteråret og foråret
kommer til at se en tsunami af nye hjemløse i gaderne i København og i andre store byer. Så selvom regeringen ønsker en værdighedsreform, bliver jeg nødt til at spørge: Hvor blev værdigheden af?
For udspillet til reformen har ingen løsninger på manglen på billige boliger til mennesker, der lever i hjemløshed. Samtidig ser vi en regering, der aktivt skubber flere sårbare mennesker ud i hjemløshed og yderligere udsathed. Mere end nogensinde er der brug for, at vi står sammen om at kæmpe for de allermest udsatte i vores samfund, for regeringen nægter gang på gang at afsætte de nødvendige penge til
socialområdet. Det er ikke værdigt – det er uværdigt.