Hvis vi vil engagere flere unge i Enhedslisten, må vi tage fat i partikulturen.
Marianne Pacarada, regional organisationskoordinator i Syddanmark
“Vi mangler flere og unge kræfter” er en af de problemstillinger, der ofte bliver fremført under afdelingstræf, kurser og andre arrangementer i Enhedsliste-regi. Det gælder både i større og mindre afdelinger.
Dalende ungdomsengagement i politiske spørgsmål er et generelt problem. Hvis vi vil analysere det nærmere, kunne udgangspunktet være FN’s rapport om emnet. Eller vi kunne vælge at se det som et strukturelt problem, der handler om, at især mindre afdelinger ofte ligger i mindre byer, hvor der er færre unge i det hele taget. Endelig kunne vi rette blikket derind, hvor det gør ondt: Vi kunne se på, hvordan vi tager imod unge og nye medlemmer.
På lige fod i partidemokratietRose Bach Christiansen på 18 år fra Svendborg, Nina Maegaard Sharar på 29 år fra Nordvest, Jeppe Studtmund Andersen på 19 år fra Skanderborg og Frederik Julius Dahler på 20 år fra Nordvest er alle unge og forholdsvis nye i vores parti. Og så har de det til fælles, at de næsten med det samme blev meget aktive i det politiske og aktivistiske arbejde.- I stedet for at synes, at alt var for galt, måtte jeg prøve at være med og få en fornemmelse indefra, fortæller Nina, som har været aktiv siden sin indmeldelse.Hun vægter, ligesom de andre tre, oplevelsen af at blive taget godt imod i sin respektive afdeling; at blive mødt med tillid og frihed til at lave det, man brænder for som ung.
En anden vigtig faktor for de fire unges engagement er, at de har fået mulighed for at deltage i kurser og arrangementer – og at de bliver opstillet som kandidater og til tillidsposter. Nina fungerer for eksempel som kontaktperson, og både Jeppe og Rose har været opstillet til kommunalvalget:- Det var stort for mig, og det gjorde, at jeg følte mig forpligtet til en opgave. Jeg får lov til at deltage i partidemokratiet på lige fod med alle andre.
Gammel partikulturMidt i oplevelsen af at blive taget seriøst af garvede medlemmer opstår der imidlertid også problemer med partikulturen. Alle nævner, at det er svært at følge med, når bølgerne går højt og gamle konflikter kommer op til overfladen. Som Rose siger:- Alle kender hinanden, og mange samtalereferencer går laaaangt tilbage…
At Enhedslisten består af store historier og traditioner udmønter sig også i, at vi kan have svært ved at rykke os fra den måde, vi mødes på.- Jeg tror, der skal arbejdes med en mere inkluderende mødekultur, mener Jeppe og tilføjer, at vi skal mere ud af mødelokalerne og ud på gaden, hvis vi skal have aktiveret ungdommen. Han blev selv fan af Enhedslisten, da han i fjernsynet så Johanne Schmidt-Nielsen jonglere med spaghetti på Folketingets trappe.
Engagér folk, hvor de erDet er en strategi, som Frederik bakker helt op om:- Min generation finder ikke de røde faner frem, fordi de snubler over nogle bøger på biblioteket. Næh, hvis vi skal have de unge med, så må vi løfte blikket fra bøgerne og gå ud og engagere folk, hvor de er!
Og der er måske den største hurdle: at det er sværere at tage godt imod ændringsforslag til det, “vi plejer”, end at tage imod nye kræfter. Det er svært at respektere partiets store historier – uden at vi lukker os om os selv. Det er ligeledes svært, når det handler om at inddrage medlemmer uden populisme.
Men måske det er værd at prøve at balancere i processen med at overdrage det politiske arbejde til yngre kræfter. Revolutionen er jo desværre ikke lige rundt om hjørnet, så det er nok de nye generationer, der kommer til at føre den.