Helge Bo Jensen og Karl Vogt-Nielsen mødes til debat om debatten – nu og i fremtiden.
Lole Møller, Rød+Grøn
Vi skal give de bedste muligheder for debat mellem medlemmerne internt. I afdelinger, udvalg og netværk, men også på tværs.
Sådan lyder indledningen i et af flere punkter i en henvendelse til Enhedslistens lokalafdelinger, der bærer overskriften ’Styrk partidemokratiet i Enhedslisten’. Henvendelsen er formuleret af Helge Bo Jensen og støttet af 100 andre medlemmer.
– I årtier har alle medlemmer haft ret til få trykt debatindlæg i medlemsbladet, understreger Helge med henvisning til, at debatindlæg nu er henvist til nettet.
Ændringen skyldes, at årsmødet har besluttet at halvere antallet af Rød+Grøn-udgivelser.
– Vi skal have debat på nettet, men ikke kun der. Jeg ser en levende politisk debat som et væsentlig politisk redskab, der kan gøre folk mere engagerede og løbende få politiske uenigheder eller holdninger til den aktuelle politik frem i lyset. Medlemmernes beskedne rettigheder skal ikke bare forsvinde som en bivirkning, fordi udgivelsesfrekvensen reduceres., fortsætter Helge.
Udgivelsesfrekvens og aktualitet
Karl er helt enig i, at det er vigtigt at værne om medlemmernes ret til at komme til orde i
Enhedslistens egne medier.
– Men jeg mener ikke, at debatindlæg i et månedsblad nogensinde har levet op
til eller fremover vil leve op til reel debat. Og rammerne er ikke blevet bedre nu, hvor Rød+Grøn
kun udkommer seks gange årligt. Der er tale om en debat i slowmotion, hvor der går flere måneder mellem at indlæg kan bringes og siden kommenteres, påpeger han.
Men intentionen om at sikre et samlet sted, hvor alle Enhedslistens medlemmer har en fælles
ramme om debat er vel god nok, spørger jeg Karl.
– Helt bestemt, men der er behov for at speede op for udvekslingen af synspunkter, mener han.
– Ikke alle medlemmer er på nettet. Et trykt blad er nødvendigt, hvis vi skal nå ud til alle. Det fysiske blad betyder stadig noget for mange, fremhæver Helge.
Hvordan er debatlysten?
En optælling af debatindlæg i Rød+Grøn i både blad og på hjemmesiden i 2019 viser, at kun 0,8 procent af medlemmerne har deltaget i debatten. Måske er forestillingen om behovet for skriftlig medlemsdebat større end medlemmernes faktiske lyst til
at bidrage, spørger jeg.
– Jeg er overbevist om, at der vil komme mere gang i debatten, hvis medlemsbladet omdannes til et elektronisk nyhedsbrev, foreslår Karl med inspiration fra egen fagforening (ingeniøren).
Her udkommer der to nyhedsbreve i døgnet med artikler, der ofte afføder 50 læserindlæg.
– Vi behøver ikke nødvendigvis at udsende et sådant nyhedsbrev efter en fast plan, men efter behov. Det vil kunne rumme bidrag, som vi kender det fra bladet i dag, men også flere bidrag fra HB, udvalg, arbejdsgrupper, kommuner, regioner og lokalafdelinger, tænker Karl og uddyber:
– Og så kan det forsynes med links til pressemeddelelser og indlæg i andre medier. Alt i alt vil det give større bredde i indhold og aktualitet. Især hvis det bygges op med indholdsfortegnelse, så man kan klikke ind på indlæg, der især interesserer en.
– Jeg kan sagtens se, at en sådan omlægning vil give mulighed for at styrke informationsniveauet og bidrage til politikudvikling og hurtigere handling, medgiver Helge.
– Men det bliver næppe nogen billig omgang, selv om udgifterne til tryk og forsendelse spares. Et sådant regnestykke savnes. Hyppigere udgivelser vil kræve flere ansatte til at løse opgaven, påpeger han.
Nu er det op til den fortsatte debat!