Hvordan kommer det hele til at spille sammen?

Der er gang i en hel del gode og vigtige initiativer om mange spændende og relevante emner i Enhedslisten. Hovedbestyrelsens oplæg til debat om udviklingen i partiet er nok ikke det initiativ, der kalder mest på aktionslyst, men er måske snarere lidt organisations-nørderi. Set igennem mine briller er det imidlertid af stor betydning at spørge sig: Hvordan kommer det hele til at spille sammen?

Lene Falgreen Adolphsen, kontaktperson for Enhedslisten Varde

Der er linjen imellem at skabe frugtbart samarbejde med organisationer og at vække glødende aktivisme i Enhedslisten. Der er koblingen imellem aktivisme med klare, fængende budskaber og strategisk godt politisk arbejde både i forhandlinger og i valgkamp. Der er store afdelinger med dynamiske debatter og markante profiler over for små afdelinger med en notorisk nødvendig pragmatik.

Men så sad vi der, den lille håndfuld aktive medlemmer i Varde samt Billund/Grindsted afdeling og spurgte hinanden: Hvordan skulle vi en, to, måske tre, måske endda fire, der som Tordenskjolds soldater er omtrent de samme hver gang, kunne skabe en levende debat?

Så fandt vi på at spørge efter muligheden for at samarbejde om det med en af naboafdelingerne, Vejen-afdelingen. Den var med på idéen og ligefrem tog teten og arrangerede et møde, hvor Lone Degn kom og ledte debatten. Det blev en inspirerende aften, hvor mange ønsker med frugtbare perspektiver blev formuleret.

Vi kunne se et medlemssystem for os, hvor medlemmer selv registrerede sig f.eks som støttemedlemmer, aktive medlemmer eller som medlemmer, der primært er aktive i andre organisationer, som er relevante eller potentielle samarbejdspartnere. Det kunne danne base for at skabe nye muligheder for kommunikation, samarbejde og aktivisme.

Vi kunne se muligheder i at prøve på at hjælpe de allersvageste iblandt os i samfundet med at organisere sig og lave aktivisme, dem, som måske dårlig har overskud til at melde sig ind i partiet. I samme forbindelse drøftede vi, hvor hensigtsmæssig fordelingen af kontingentsatser mon er.

Vi kunne se betydningen f.eks. af, at aktivister fik adgang til et medie, hvor de folkevalgte politikere tydeligt kommunikerede, hvilke forhandlingsmæssige mål, de sætter sig, og hvilke forhandlingspositioner, de indtager, og hvor aktivister evt. kunne give feedback. Således at man fandt vej for at få aktivisme og politiske forhandlingsstrategier til at understøtte hinanden, frem for at stække hinanden.

Vi drøftede også vore små afdelingers fremtidsmuligheder og plads i partiet. De små afdelinger er naturligvis vigtige i forhold til målet om at gøre Enhedslisten landsdækkende, men fungerer anderledes, har andre udfordringer, og har mere brug for hinanden. Vi kunne nemt se for os, hvordan træf, seminarer, workshops mv. særligt målrettet små afdelinger kunne give muligheder frugtbar udveksling.