Er kampen ikke allerede tabt? Nej, den skal med i valgkampen.
De vil sætte farten op, men det er stadig muligt at stoppe det, og dermed spare milliarder og atter milliarder af kroner og mindske belastningen af miljøet, klimaet og drikkevandet.
Deltag i mødet om Lynetteholm torsdag den 23/10, Støberiet, Blågårds Plads 5, Nørrebro
Anlægsarbejdet til den 2,8 km2 store halvø er ikke kommet meget langt. Man har anlagt omkredsen til Fase 1, som er den lille del af halvøen, der udgør måske 1/20-del af den færdige ø. I dette begrænsede felt er man i gang med at hælde jord i hullet. Man er i gang med at anlægge ”Den Store Perimeter” (omkreds), der til sidst skal omringe det helt store felt. Østsiden ud mod Sundet er ved at være færdig. Man er i gang med at anlægge vestsiden ind mod Trekroner. Hele den lange nordside, som også peger ud mod Øresund og over mod Nordhavn mangler. Den forventes færdiggjort i 2026.
Om et års tid er man med andre ord færdige med omkredsen af den nye halvø. Det skal så fyldes med i alt 80 millioner tons overskudsjord i det meget store hul. Et arbejde, man kun lige akkurat er gået i gang med i Fase 1-hullet. Den årlige ”produktion” af overskudsjord i Storkøbenhavn ligger på cirka 2,5 mio. tons, og det vil tage 30-40 år med 350 fyldte daglige lastvognslæs gennem København og tomme vogne retur. Det står ikke klart, om der overhovedet er jord nok.
Men man har allerede gjort stor skade
Med anlægsarbejdet indtil videre har man fået bygget den dæmning, der ødelægger Kongedybet, skader havmiljøet i Øresund og spærrer for livsvigtigt saltvand til Østersøen. Beboere i København og især dele af Amager lever med en enorm mængde ny tung trafik på tværs af skolevejene.
Man har stoppet andre projekter, selvom de allerede havde kostet en del
Man valgte at stoppe de planlagte energi-øer i Vesterhavet og ud for Bornholm. Det kostede også et par milliarder at lægge kursen om, men det kan give mening i nogle tilfælde. Det vil ikke være alle pengene, der er spildt, hvis man stopper Lynetteholm nu. Næsten alt materialet kan genbruges til de nødvendige og påtrængende kystsikring.
Det gratis anlæg vil oparbejde en gæld på ikke under 100 milliarder kr.
Indtil færdiggørelsen af omkredsen vil projektet have kostet cirka 5 milliarder kr. til et projekt, der blev kaldt ”selvfinansierende”. De 5 milliarder kr. er dog relativt småpenge i forhold til hvad resten af projektet vil koste. Prognoser peger på at der vil blive oparbejdet en gæld på ikke under 100 milliarder kr. i forbindelse med det gratis Kinderæg. Så valget er svært: skal man kaste flere gode penge efter de dårlige, der er givet ud?
Få politikere og mange med økonomiske interesser driver projektet
Den samlede beslutningsproces om Lynetteholm er bogstaveligt talt foregået bag lukkede døre. Lige fra den første offentliggørelse af ”den gode idé” til forarbejde og vedtagelse af anlægsloven i 2021 og samtlige efterfølgende lappe-aftaler, der skulle rette op på fejl, der blev begået. Senest forhandlede regeringen en ny Lynetteholm-aftale på plads i marts 2025 med flertalspartierne på Københavns Rådhus. Uden iagttagelse af nogen som helst form for offentlighed.
Formelt set udgøres beslutningstagerne af politikere fra S, V, K, LA, Radikale, SF og DF. De er repræsenteret af partilederne og enkelte ordførere. De menige medlemmer i Folketing og Borgerrepræsentation er i det store hele uinformerede og udenfor indflydelse.
Uformelt set drives projektet frem af ambitiøse politikere i netværk med store spillere i byggebranchen som Rambøll, Cowi, Aarsleff og kapitalstærke fonde, ejendomsudviklere og desværre også visse pensionskasser. De er alle sammen muligvis engagerede af idealistiske grunde. Men de har helt sikkert enorme indtjeninger i sigte. Det tror de i hvert fald.
Den offentligt ejede By & Havn arbejder i hemmelighed og er dyr i drift
Midt i det hele står den udførende organisation By & Havn, der skal sørge for, at det hele udføres. By & Havn ejes af Københavns Kommune (95%) og Staten, repræsenteret af Transportministeriet. By & Havn fungerer helt tillukket på grundlag af en overenskomst mellem staten og kommunen. Det er hemmeligt hvornår By & Havns bestyrelse mødes. Dagsordnerne og referaterne er hemmelige og bestyrelsesmedlemmerne har tavshedspligt. Direktøren oppebærer til gengæld en løn på godt 2,6 mio. kr. Udover 130-140 medarbejdere kommanderer selskabet store budgetter til PR og kommunikation og har noget, der ligner en fri trækningsret i Nationalbanken.
Konstruktionen bliver kaldt ”Bermudatrekanten”. Ansvaret flyttes konstant rundt mellem By & Havn, Københavns Kommune og Transportministeriet efter hvad der forekommer belejligt. Ministerspørgsmål besvares direkte fra By & Havn og hverken Transportministeriet eller Miljøministeriet, der faktisk også er vigtigt, har styr på noget. Og aberne sendes på rundtur, når nogen udefra vil vide noget.
Hele dette apparat har fra dag 1 været optaget af at forklare offentligheden, at vi for længst har passeret point of no return. Det har ikke været rigtig tidligere, og det er fortsat ikke rigtigt. Det er stadig et politisk spørgsmål om man vælger at fastholde projektet eller ej.
Mange kan se, at kursen er helt forket, men forligsparterne vil derfor sætte farten op
Alle hundekunsterne til trods, så er det ikke lykkedes at revidere projektet til noget, der giver mening. Tværtimod. Lynetteholm-modstanderne og hundredvis af fagfolk indenfor byggeri, arkitektur, ingeniørkunst, kystlandskaber og oceanografi har forsøgt at råde beslutningstagerne til at lægge kursen om. Til at tænke sig om. Forskellige konkrete alternativer for byudviklingen, trafikplanlægningen og stormflodssikringen er blevet præsenteret.
Alle finalisterne i Arkitektforeningens stort anlagte Fingerplan 2.0-konkurrence havde udarbejdet deres forslag om hovedstadens udvikling de næste 50 år uden at tegne Lynetteholm ind. Fordi fagfolk godt ved at det er en gigantisk fejl.
I stedet for a tage imod de mange hjælpende hænder valgte forligspartierne i marts i år at offentliggøre en ny aftale om Lynetteholm, som lader til at være skabt ud fra en strategi om, at hvis vi ”Trykker på speederen og forstørrer det hele, så skal det nok lykkes, og så kan vi lukke kæften på disse irriterende kritikere. For vi vil ikke høre noget om det i kommunalvalgkampen”.
80 000 ekstra mennesker vil trække store mængder af trafik igennem København
Deres nye plan medfører at der skal bo 50.000 mennesker på Lynetteholm. I stedet for de 35.000, der oprindeligt var planen. Sammen med byggeri på Refshaleøen Kløverparken og det lille område Quintus skal der om 45 år bo i alt 80.000 mennesker ud mod det hastigt stigende Øresund. Til sammenligning bor der 72.000 i Danmarks 5’te største by Esbjerg.
De 80.000 mennesker skal trafikbetjenes af i alt seks vejbaner, én metrolinje og et par cykelstier. Fordi halvøen er omgivet af vand, er mulighederne for mere infrastruktur stærkt begrænsede. Til sammenligning er Ørestaden med sine 27.000 indbyggere og lidt større grundareal forsynet med 28 vejbaner, fire højklassede togforbindelser, fem buslinjer og mange cykelstier. Lynetteholm bliver ikke en central bydel på linje med brokvartererne. Det bliver en forstad, som det vil blive vanskeligt at komme frem og tilbage fra.
Desuden vil 80.000 mennesker tiltrække en masse ekstra trafik til København. I sommers blev vi præsenteret for en begejstret rapport fra Sund & Bælt, der fortalte at hvis man bygger den lille stump havnetunnel, der skal føre ud til Lynetteholm, så vil trafikken over Knippelsbro i midten af København falde med 25%. De glemte bare i præsentationen at fortælle, at det var 25% af en trafikmængde, der er meget større, end den er i dag. Som nogen siger: Man skal ikke stole på en statistik, man ikke selv har forfalsket. Anlægget af Lynetteholm vil øge trængsel og trafik i København i høj grad.
At anlægge Lynetteholmen og havnetunnelen belaster med 3 millioner ton CO2 og PFAS
Den ekstra klimabelastning ved at anlægge byggegrunde i et stigende hav er en historie i sig selv. Kort fortalt vil projektet inklusive den lille stump havnetunnel, metro derud og byudvikling belaste klimaet med omkring 3 millioner tons CO2. Det er 2% af den samlede mængde CO2, som Danmark som nation har til ”rådighed” frem til 2050, hvor vi skal være CO2-neutrale. Er det en klog prioritering? Samtidig skades havmiljøet, og der sker en udsivning af ukendt omfang fra jordopfyldningen. Lynetteholm er det eneste sted i Danmark, hvor man modtager PFAS-forurenet jord.
Forligsparterne ‘glemmer’ mange af udgifterne og giver en kæmpe gæld til københavnerne
Ifølge den nye aftale koster projektet 33 milliarder kr. i udgifter til havnetunnel og metro. Man tæller ikke længere hvad det koster at anlægge selve øen, og man har ikke beregnet udgifterne til byggemodning. Flytningen af renseanlægget Lynetten har man også belejligt valgt at glemme. Det vil koste 10-15 milliarder kr.
Men alene den nye gæld på 33 milliarder kr. lægger sig oveni den eksisterende gæld i København på cirka 52 milliarder kr. Der er foreskrevet en årlig rente på 4%. Så vi runder hurtigt en gæld på 100 milliarder kr., som skatteyderne i sidste ende hæfter for. Men selvfølgelig først om mange år.
Regnskabet er afhængigt af at By & Havn på 45 år evner at tjene netto 21 milliarder kr. på grundsalg. På de 15 år fra 2007-2022 tjente man netto 2,6 milliarder. Regnskabet er også afhængigt af at hverken metroen eller havnetunnelen bliver dyrere, end man nu har budgetteret med. Men vi har jo heller aldrig set et byggeprojekt gå over budget.
Hvordan kan en sejr se ud?
Det er muligt at projektet slår sig selv ihjel. Men jo længere tid det får lov til at køre, desto større bliver spildet.
Den kloge løsning nu og her er at man stopper op og for alvor gennemtænker de alternativer, der er blevet foreslået. At man på den baggrund flytter dæmningen/(perimeteren længere ind mod Trekroner, slipper saltvandet frit gennem Kongedybet og forvandler dæmningen til et kortere dige mellem Refshaleøen og Nordhavn. Et dige med en sluse, som større skibe også kan gå igennem. Således at man får konstrueret sin stormflodssikring hurtigt.
I samme omgang dropper man enhver idé om byudvikling på Lynetteholm, og derfor undlader også at bygge havnetunnelen, som der ikke længere er brug for. Man fører heller ikke den planlagte metro hele vejen derud.
Kan vi alligevel vinde?
Dette kommunalvalg er måske det ”sidste skud i bøssen” i forhold til at gøre op med projektet nu.
Lige nu har vi også en bred alliance ALLIANCEN SÆT LYNETTEHOLM PÅ PAUSE, der består af Dansk Naturfredningsforening, Klimabevægelsen, Den Grønne Ungdomsbevægelse, Byen for Borgerne, Extinction Rebellion, Byggestopbevægelsen og Bedste forældrenes Klimaaktion. Måske kan denne bevægelse skabe noget debat om Lynetteholm op til kommunalvalget.
Kom til aktiviststormøde om Lynetteholm
Enhedslisten Nørrebro afholder aktivist-stormøde om Lynetteholm torsdag den 23/10. Der vil være oplæg om status og snak om hvordan Enhedslisten stiller sig til projektet, og hvad vi gør fremover.
Alle er velkomne. Mødet afholdes i Støberiet, Blågårds Plads 5, 2200 København N.
“Aftale om byudvikling og infrastruktur til Lynetteholm” fra den 28/3-2025: https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2025/marts/regeringen-og-koebenhavns-kommune-indgaar-aftale-om-lynetteholm/
https://www.hofor.dk/nyhed/ny-analyse-vi-kan-loebe-toer-for-vand/