Enhedslistens lokalafdeling i Gladsaxe har succes med at sætte afdelingsarbejdet i system. Over halvdelen af medlemmerne er aktive ved valgene, og mange nye medlemmer bliver en aktiv del af afdelingen.
Nina Ericsson, Rød+Grøn
Den korte version er, at det er ressourcekrævende at få flere til at blive aktive i Enhedslisten. Men det er også sjovt, fortæller kontaktperson Kirsten Jacobsen, da jeg spørger hende, hvordan de gør.
– Det er nok lidt tilfældigt, når det kan lade sig gøre. Jeg kom på efterløn, stillede op til bestyrelsen og har været kontaktperson et lille års tid, starter hun.
Man skal vide, hvad man siger ja til
Kirsten og de andre i afdelingen prøver at være meget bevidste om ikke kun at henvende os til Tordenskjolds soldater.
– Man kommer så let til at tale på en indforstået måde, så vi bestræber os på at forklare, hvad det er, vi beder folk om, når der er brug for aktivister, fortæller hun og uddyber:
– Vi beskriver bl.a., hvad det vil sige at være tilforordnet. At det er et borgerligt ombud, at man ofte får fri fra arbejde, at Enhedslisten samler penge ind via partiskat osv. Og ikke mindst, at det er rigtig hyggeligt. Når folk ved, hvad opgaven består i, bliver det lettere at sige ja, forklarer hun.
Det er i dén grad lykkedes Gladsaxe-afdelingen at skaffe tilforordnede. Enhedslisten har kunnet udfylde alle de pladser, som kommunen havde tildelt partiet – og lidt til. 47 tilforordnede blev det til – i en afdeling, der før valget havde omkring 150 medlemmer!
Synlige i gadebilledet
Afdelingen har sit eget medlemsblad, “Ø-nyt”, som kommer på mail i begyndelsen af hver måned. Det printes og leveres af et par medlemmer uden for bestyrelsen til de fem-seks medlemmer, der ikke har mail.
– Vores møder ligger fast anden torsdag i måneden. Vi tilstræber at være synlige i gadebilledet på en eller anden måde hver anden måned. Vi har f.eks. haft et offentligt møde om miljø – med temaer som klima, økologi, workshop med upcycling af brugt tøj og den kommende letbane, fortæller Kirsten og fortsætter:
– Her havde vi BRIO-tog med til børnene, så de kunne bygge deres egen letbane, mens de voksne hørte oplæg. Vi har også haft ølsmagning og folkekøkkener.
Men hvordan overkommer de dog alt det, undrer jeg mig.
– Det handler meget om at kunne uddelegere til folk uden for bestyrelsen. Folk kan jo bidrage med alt muligt. Et par medlemmer, bl.a. et tidligere postbud, har lavet ruteplanerne til husstandsomdeling af valgmaterialer. Hver rute tager en times tid, og allerede i januar ringede vi rundt til alle medlemmer og spurgte, hvad de kunne bidrage med, når valget blev udskrevet. Så blev ruterne fordelt og materialerne lagt klar til afhentning med folks navn på, da vi fik dem fra landskontoret.
Bestyrelsen bruger Ø-nyt aktivt til at skabe engagement.
– Vi skriver i bladet, at nu har så og så mange meldt sig som tilforordnede, og vi skal bruge så og så mange flere. Så kan folk følge udviklingen og se, at vi rykker.
Får nye medlemmer godt med
Det sociale betyder meget for, om nye medlemmer kommer til at føle sig godt tilpas i afdelingen. Det ved de i Gladsaxe, og derfor bliver alle nye medlemmer ringet op og inviteret til de kommende aktiviteter.
Til afdelingsmøderne er det en fast kultur, at man har en navnerunde, hvor hver person fortæller lidt om sig selv, så man lettere kan lære folk at kende. De garvede medlemmer sørger også altid for, at de nye ikke er overladt til sig selv i pauserne.
– Og det ser ud til at bære frugt: Omkring tolv af de tyve nye medlemmer har foreløbig været aktive i afdelingen, smiler Kirsten, som nu kan glæde sig over ca. 170 medlemmer i Gladsaxe.