I de borgerlige demokratier er parlamentarisk arbejde pr. tradition en integreret del af et levende socialistisk partis arbejde, fordi Folketingets, regionernes og kommunalbestyrelsernes beslutninger påvirker og har indflydelse på folks og særligt udsatte gruppers hverdag. I arbejderbevægelsens spæde start fremstod bevægelse og parti i højere grad som en integreret helhed.
En forbedring af hverdagen kan både handle om at have midler, få indflydelse og opnå gennemsigtighed. Et parti kan kun være tillidsvækkende, hvis det meget konkret interesserer sig for hverdagen og praktiserer solidaritet.
Det betyder, at partiet skal komme med politiske forslag og deltage seriøst i politiske forhandlinger, der skaber forbedringer og peger fremad. At partiet går ind for selv den mindste forbedring og imod selv den mindste forringelse af arbejderklassens og de kommende generationers leve- og eksistensvilkår, kan være en udmærket rettesnor, men man slipper ikke i sin stillingtagen for en konkret vurdering af en reform og et budget eller de aktuelle styrkeforhold mellem klasser og grupper i samfundet.
Og partiet slipper heller ikke for at prioritere. For heller ikke under socialismen er midlerne ubegrænsede.
I dialog med bevægelserne
Det er vigtigt, at partiet i sin vurdering af situation, reformer og forslag er i dialog med bevægelserne og har fingeren på befolkningens puls. Målgruppen skal kunne genkende sig selv, deres behov og ønsker for fremtiden i partiets reformkrav, forslag og kompromisser, men det er også vigtigt, at de kan ses som en del af en helhed, der i sidste ende handler om frihed og socialisme. Det er på den måde, parlamenterne kan anvendes som talerstol for visionerne, for alternativerne til den herskende (u)orden, for magtskiftet og til afsløringen af de nuværende magthavere.
Vi skal udnytte vores kendskab til målgruppen i prioriteringen af vores indsats og i formulering af kravene. Det drejer sig ikke altid om medløb, men også om at sejle op mod populistiske og reaktionære strømninger. I respekt for bevægelserne og i erkendelsen af, at bevægelserne er den væsentligste samfundsforandrende kraft, er et ”vi støtter” dog tit et bedre signal, når partiet udtaler sig, end ”vi opfordrer til”.
Det er vigtigt, at bevægelser og parti – bl.a. gennem dets parlamentariske arbejde – i fællesskab opnår resultater og sejre. Og de kan ikke opnås ved et forhandlingsbord alene. Gode eller ringe resultater er altid et resultat af kampe, pres og påvirkning i form af kritik, protester eller tilslutning udefra. Et flertal i Københavns Borgerrepræsentation ville således aldrig have besluttet at etablere en afløser for ungdomshuset ”Jagtvej 69” uden et markant og aktivistisk pres fra ungdomshusbevægelsen.
Rotation
Det er vigtigt, at partiet bliver en givtig og troværdig kanal ind til det, der foregår bag de parlamentariske institutioners tykke mure. Parlamentsgruppen må ikke isolere sig fra parti og bevægelse og blive en del af det minisamfund, der let udvikler sig på rådhusene og Christiansborg.
Det er en væsentlig årsag til, at det er vigtigt for partier at have rotationsregler og loft over, hvor mange år man uafbrudt kan beklæde en tillidspost. Vi skal være borgere eller partimedlemmer, der på skift varetager de politiske hverv. Vi skal ikke have professionelle politikere, der uvægerlig kommer til at adskille sig fra deres basis og vil klamre sig til magten.