At styre produktion, service og økonomi efter behov er kernen i forståelsen af den socialistiske produktionsmåde og en socialistisk politik.
At imødekomme vores behov kan formuleres som retten til et gode og sikkerhed for…
At styre produktionen efter behov forudsætter, at vi almengør og definerer begrebet behov og politisk fastlægger, hvad der er anerkendte almene behov.
Behov viser sig gennem en tilstand af at mangle. De grundlæggende fysiske behov drejer sig traditionelt om materielle goder som føde, tøj og bolig af ordentlig kvalitet. Derefter er materielle behov historisk bestemte af levevilkårene i et samfund. Det handler f.eks. om behovet for en iPhone, som i dag er gjort nærmest uundværlig.
Langt de fleste af vores behov er tæt knyttet til den tilværelse, vi hver især har. Det er derfor dybest set umuligt at almengøre behov, men et stykke ad vejen er vi nødt til at gøre det, hvis vi skal styre produktion, service og økonomi efter dem.
Et stykke ad vejen er ikke hele strækningen. Der skal således være et individuelt spillerum for at imødekomme de individuelle behov, man har eller føler, at man har, for at få den bedst mulige tilværelse. Og vi skal skabe plads til, at vores individuelle og fælles tilværelse og dermed vores behov forandrer sig. Mange behov vil være og defineres helt anderledes i et socialistisk samfund, for et socialistisk samfund vil indramme en anden tilværelse.
Anerkendte almene behov
Ideen om fordrejede eller falske behov knytter sig til, hvad man i daglig tale kalder unødvendig luksus og overdrevne materielle goder og er således en normativ betragtning vedrørende det, som anses som overflødigt.
Vores indsnævrede behovsbegreb dækker ikke luksus og overflødige materielle goder, men hvad man kan kalde anerkendte almene såvel materielle som immaterielle behov (behov for tryghed, anerkendelse og udfoldelse). Hvad, der nærmere bestemt falder ind under dette behovsbegreb, står naturligvis til diskussion og bliver et emne for politisk beslutning, når vi skal styre produktionen og samfund efter den form for behov.
Behovet for en privatbil i en storby med god kollektiv trafik, flextrafik og gode vilkår for at cykle kan betragtes som overdreven luksus. Mens dette behov i tyndt befolkede landdistrikter med ringe kollektiv trafik kan defineres som et anerkendt alment behov. Behovet har et materielt aspekt i form af køretøjet og et immaterielt. Det immaterielle handler om, at mobilitet er en af betingelserne for at kunne arbejde, for sociale relationer og at kunne udfolde sig.
Frihed kan også karakteriseres som et immaterielt behov. Det handler både om de traditionelle frihedsrettigheder og friheden fra den umyndiggørelse og tvang, det kapitalistiske økonomiske system og dets statsmagt rummer.
Endelig kan man tale om behov med klare kollektive aspekter f.eks. behovet for naturmæssig og klimatisk bæredygtighed, behovet for en sikker forsyning med vigtige varer og goder og et behov for at sikre samfundet mod overgreb. Man kan i den forbindelse også nævne behovet for en industrialisering af svagt industrialiserede samfund med henblik på i fremtiden at kunne dække anerkendte almene behov.
Formuleres i form af rettigheder
Behovsbegrebet har mange aspekter. Jeg vil ikke her give mig i kast med en nærmere definition af, hvad der bør være anerkendte almene behov i det eksisterende samfund, og hvordan man i praksis bliver nødt til at nuancere det gennem gradbøjninger af f.eks., hvor frit tilgængeligt og dyrt et gode skal være.
For socialister er det afgørende, at en behovsstyret økonomi udformes således, at den rummer et reelt socialistisk perspektiv ved at bryde med eller i det mindste fortrænge kapitalismen og dens samfundsskabte problemer.
Behov opfyldes ikke nødvendigvis af, hvad man vil eller på markedet. At opfylde et behov hænger snarere sammen med retten til… og må derfor formuleres i form af rettigheder.