Socialismen er allerede begyndt, er en af Pelle Dragsteds konstateringer i hans bog: ”Nordisk Socialisme” (2022). Om udsagnet er rigtigt eller fejlagtigt afhænger igen af, hvordan man definerer og tillader sig at gradbøje begrebet.
Et argument for, at samfundet allerede har bevæget sig et stykke ad vejen ind i socialismen, er, at privatejendomsretten ikke er absolut, men begrænset. Forskellige former for privatejede goder og virksomheder er i vores nuværende samfund i begrænset omfang demokratisk styret gennem lovgivningen og på den måde optræder de – i en eller anden udstrækning – som fælles ejede. Der lovgives om virksomheders drift og økonomiske forhold. Og sådan har det faktisk være lige siden kapitalismens spæde begyndelse.
Demokratisk vedtagne loves begrænsninger
Lovgivning sikrer formelt set, at privatejede virksomheder er en del af samfundet og bidrager til opfyldelsen af fælles planer og mål. Det gælder f.eks. klima- og miljøplaner, hvor et af principperne er, at forureneren betaler.
Dette sker dog sjældent, da staten på forskellig vis gennem anden lovgivning servicerer og beskytter kapitalen. F.eks. kan en kapital på lovlig vis oprette formelt, men ikke reelt selvstændige underselskaber, som ejeren kan tømme og lade gå konkurs, hvis de er truede af økonomiske krav.
Det så vi i forbindelse med Nordic Waste-skandalen i 2024. Nordic Waste var reelt ejet af mangemilliardæren Torben Østergaard-Nielsen. Han unddrog sig behændigt at betale for at afværge jordskred og forhindre forurening, da jordhåndteringen gik galt.
Torben Østergaard-Nielsen udtrykker sig meget klart:
”Naturkatastrofen i Ølst er større end os, og vi er som koncern nødsaget til, helt i overensstemmelse med selskabslovgivningens regler, at begrænse vores hæftelse i Nordic Waste til aktiekapitalen og dermed at tage ansvar for de øvrige selskaber og medarbejdere i USTCkoncernen”.
Socialistiske kim kan spire under kapitalismen
Der er forskel på, at noget er socialisme eller har et socialistisk perspektiv, altså rummer kim til socialisme.
Pelle Dragsted ødsler efter min opfattelse med begrebet socialisme, når han kalder den offentlige sektor og alle andelsvirksomheder for socialistiske, fordi de er demokratiske i en eller anden forstand.
Man kunne f.eks. nøjes med at kalde dem socialistiske kim – eller potentielle brudflader inden for kapitalismen, – og man kunne f.eks. undtage landbrugets store koncerner for socialismeforbindelsen, da de reelt er en integreret del af det store landbrugs kapitalistiske virksomheder. Det samme gælder andre andelsforetagender med ren profit som eneste mål.
Socialistiske kim definerer jeg som forhold, der har et socialistisk præg eller perspektiv. Kim kan spire med kvaliteten af demokratiet og modificeret arbejdsdeling, udbytning, lønarbejde og konkurrencens tvang.
En vej for de spirende kim er at skabe alternativer til konkurrencens tvang ved at udvikle samarbejdsrelationer f.eks. i form af samarbejdsaftaler mellem producerende kooperativer og forbrugerkooperativer.
Socialistiske kim kan også vokse i samarbejdsrelationerne mellem den offentlige sektor og nogle typer af andelseje.
Socialistiske kim kan frem for alt vokse nedefra og med udgangspunkt i civilsamfundet. Det handler blandt andet om familien, vennegrupper, naborelationer og dele af foreningslivet.
Man kan ødsle med begrebet socialisme, men man kan også være så nærig, at begrebet får et uvirkelighedens skær og fortoner sig i. Men det er en anden historie.