Ideologisk set: Et levende socialistisk parti og bevægelserne

Et levende socialistisk parti eksisterer ikke for medlemmernes skyld alene. Det eksisterer for arbejderklassen og andre grupper i befolkningen, der har en interesse i et samfund, hvor frihed, solidaritet, lige vilkår for alle og hensynet til naturen er sat i centrum – altså et socialistisk samfund.

Af: Per Bregengaard, Blågård afdeling

At lægge sine kræfter i et parti handler ikke kun om at fortolke verden. Hvad det kommer an på, er at forandre verden, for at bruge et lettere omskrevet Marx-citat fra hans tese 11 om Feuerbach. Partiet skal være et redskab til at få indflydelse på min, vores og verdens skæbne.

Det bliver derfor også partiet og dets medlemmers opgave at bære vore diskussioner og konklusioner ud i det samfund, vi alle er en del af, og indgå i en dialog med det. Det handler altså ikke om at opdrage på den uvidende masse.

Dialogen

Dialogen sker ved at deltage i den løbende debat i offentligheden. Den kan også have form af kampagner og gadeaktiviteter. Provokerende øjenåbnere f.eks. i form af såkaldt civil ulydighed, som husbesættelser og trafikaktioner, kan være en del af det. Men dialogen foregår først og fremmest i de sammenhænge, hvor vi i øvrigt er aktive.

Det handler om familie og venner, arbejdspladsen, de lokale sammenhænge og ikke mindst bevægelserne. Det handler om fagbevægelsen, forældreorganisationer, elev- og studenterbevægelserne, boligbevægelsen, klima-, miljø- og forbrugerbevægelser, den internationale solidaritet og meget mere. Bevægelserne er spirerne til nogle af de demokratiske organisationsformer og beslutningscentre, et fremtidigt socialistisk samfund og dets forskellige former for fællesejendom vil bygge på, og en demokratisk reformvej kan understøtte.

Aktiviteten i bevægelserne er for partimedlemmer som andre aktive særlig intens under protest- og strejkebølger. Et parti kan aktivitetsmæssigt, økonomisk og gennem parlamentariske aktiviteter støtte og styrke disse efter en konkret politisk vurdering. Partimedlemmer kan koordinere deres arbejde, skabe kontakter til ligesindede og skabe støtte- og alliancemuligheder gennem det netværk, et parti udgør.

Parti og bevægelse

Det springende punkt opstår, når et parti vil lede eller ”sætte sig på bevægelsen”, som det hedder. Et parti skal være ledende i kraft af, at dets politiske dagsordner og perspektiver vinder genklang i bevægelsen og befolkningen, og ikke i kraft af, hvordan man ved taktisk manøvre og kammerateri kan sætte sig på forskellige poster. I diskussionerne skal der ske en reel afprøvning af forskellige synspunkter.

Det er ufrugtbart at afgøre en bevægelses politiske diskussioner i et partis lukkede cirkler, hvor arbejdet i bevægelsen reduceres til propaganda for den rette politik. Det gør partiet utroværdigt og bidrager ikke til medlemmernes troværdighed. Troværdighed og ledende positioner opnår medlemmerne ikke ved at være partirobotter, men i kraft af deres personlighed som individuelt handlende politiske mennesker.

Det indebærer ikke, at man skal være en anden i bevægelsen end i partiet. Det er naturligt, at de holdninger, man har, og som har ført til, at man er medlem af et politisk parti, også bæres med i bevægelsesarbejdet. Partiet og dets medlemmer skal være åbne om, at de diskuterer bevægelserne – og hvad de diskuterer.

Et politisk parti arbejder med ideer og forslag til reformer for at skabe et bedre samfund. Det gør mange bevægelser i øvrigt også. Et parti kan således være et godt og nyttigt redskab til forandring, men det er og skal være bevægelserne, som bærer dem igennem og repræsenterer forandringen.

Vinde for derefter at forsvinde

Bevægelserne har forrang for partiet eller partierne. Arbejderbevægelsens partier skal ”vinde” for derefter at forsvinde. Under et socialistisk demokrati bør de visne i takt med, at en folkelig deltagelse vinder frem i såvel parlamentariske forsamlinger som i forskellige råd. Det svigter Den Russiske Revolution og det unge Sovjetunionen med skæbnesvangre konsekvenser til følge. Sovjetunionen får aldrig opbygget et råds- eller sovjetdemokrati med de frihedsrettigheder, som er ethvert demokratis grundlag. Partiet bliver basis for magten, og ikke engang partiet kommer til at fungere demokratisk.