”Frihed, lighed og broderskab” lød budskabet under Den Franske ”borgerlige” Revolution i slutningen af 1700-tallet. ”Frihed, lighed og broderskab”, er også socialismens grundlag. Broderskabet bør dog forandres til solidaritet.
Socialister betoner her ikke alene frihedsrettighederne, men også friheden fra den umyndiggørelse og tvang, det kapitalistiske økonomiske system rummer. Det handler om friheden til at arbejde og bruge efter vores anerkendte almene behov og naturens grænser, frem for at være underlagt kapitalens udbytning, lønarbejdet, arbejdsdelingen og kapitalens profit- og akkumulationstvang. Hvad, man kan kalde den formelle frihed, skal således udvikles til også at være en frihed, hvad angår de materielle betingelser, vi lever under.
Socialister betoner her ikke kun lighed i form af de samme borgerrettigheder til alle, men også lighed gennem et altomfattende demokrati og den økonomiske og sociale lighed. Den juridiske lighed skal således udvikles til også at være en materiel lighed, der vedrører alle i samfundet. Altså en social retfærdighed, der sikrer, at enhver har lige og generøse muligheder for at udfolde sig som medborger og privat menneske.
Socialister fremhæver også solidariteten i arbejderklassen og internationalt, altså broder- og søsterskabet! på tværs af grænser. En reel solidaritet, der omfatter alle i samfundet, udfoldes først med socialismens opløsning af klassesamfundet. Den reelle solidaritet er betinget af økonomisk og social lighed, materiel frihed og et altomfattende demokrati.
Socialisters trefoldige mål
Socialister mener således, at en realisering af Den Franske Revolutions trefoldige mål ikke alene kræver et politisk demokrati, en retsstat og respekt for menneskerettighederne.
En realisering af det trefoldige mål: frihed, lighed og solidaritet kræver tillige brud med det kapitalistiske produktionssystems profitstyring til fordel for idealet om uindskrænket demokratisk styring af alle samfundsanliggender – men ikke vores tilværelse og udfoldelse af livet – fra arbejdspladser og lokalområder til landets og i sidste ende klodens samlede produktion, service og investeringer samt bevarelsen af naturgrundlaget m.m. Dette er grundlaget for et radikalt, altså et gennemgribende demokrati.
En realisering af det trefoldige mål forudsætter, at non-profitvirksomhed i form af fælleseje af virksomheder, jord og andre naturressourcer bliver det dominerende. Fælleseje er ensbetydende med en demokratisk styring. Er det fælles ejede ikke demokratisk styret, så er det i realiteten andres ejendom.
Demokratisk styret fælleseje står i modsætning til privatejendomsretten, som de borgerlige revolutioner vil gøre ukrænkelig ved at placere privatejendommen uden for statsmagtens, altså styrets rækkevidde. Privat ejendomsret ophøjes på den måde til noget naturligt, altså noget fundamentalt menneskeligt i stil med menneskerettighederne.