Foto: HOFOR

Ingen lyttede til nødråbene fra Amagerværkets arbejdere

I månedsvis udsatte HOFOR arbejderne på Amagerværkets nye kraftværksblok BIO4 for giftige dampe – selvom der burde være offentlig kontrol med selskabet, og Arbejdstilsynet var kontaktet. Rød+Grøn har talt med rørlæggerne Karsten Clausen og Jacob Neumann.

Simon Halskov og Sarah Glerup, Rød+Grøn

For knapt et år siden blev Karsen Clausen og Jacob Neumann kaldt til møde af HOFOR, som de byggede den nye kraftvarmeblok BIO4 for. Blokken var næsten færdig, så HOFOR ville rense rørene ved ”steam blow” med 600 grader varm damp. Det frigiver giftige dampe kaldet isocyanater.

Social dumping og pseudo-tilsyn
I de senere år er der skåret ned på Arbejdstilsynet, så arbejdsgivere fører i stigende grad tilsyn med sig selv. HOFOR lovede at måle giftmængderne og informere per sms, hvis grænseværdien blev overskredet. Metoden holdt bare ikke en meter, forklarer Karsten:

Det gør Enhedslisten i sagen

Arbejdsmiljøordfører Christian Juhl er gået meget aktivt ind i HOFOR-sagen. Han har stillet i alt 15 skriftlige spørgsmål og haft beskæftigelsesministeren i samråd. Her indrømmede ministeren, at Arbejdstilsynet burde have grebet ind langt tidligere.

– Virksomheden og underentreprenørerne har svigtet på en stribe områder, og Arbejdstilsynet har svigtet i deres tilsynspligt. Adskillige nødråb er blevet overhørt. Sagen viser tydeligt, at arbejdsmiljørepræsentanterne skal have langt større indflydelse på arbejdets udførelse. Ikke mindst skal de have ret til at stoppe arbejdet, når ansattes helbred er på spil, fastslår Christian Juhl.

– Der var mange udenlandske arbejdere, som hverken havde mobiltelefoner eller værnemidler. De blev skrækslagne, når de så os med åndedrætsværn på, mens de intet havde fået at vide og bare skulle arbejde videre. Der foregår en form for social dumping, hvor udenlandske firmaer kan underbyde os andre, når de ikke overholder gældende arbejdsmiljølove. De udenlandske folk tør intet gøre, for de er ansat på helt andre vilkår end os.

– Da HOFOR fortalte os om isocyanaterne, spurgte vi: “Hvor har I grænseværdierne fra?” Dem havde de selv fastsat, og vi kunne jo bare lugte os frem til, om de var i luften, fortæller Jacob.
– Først efter syv måneder, hvor værdierne var overskredet i over 700 tilfælde, af og til med over 100 gange den fastsatte grænseværdi, kom Arbejdstilsynet omsider ind i sagen. HOFOR fik strakspåbud om at overholde en nulgrænseværdi frem for deres egne grænseværdier.

Politisk styring giver falsk tryghed
Trods strakspåbud anmeldte Arbejdstilsynet ikke HOFOR til politiet, så det måtte fagforeningen Blik & Rør gøre.

– Vi har fået en mundtlig, uofficiel melding om, at det er berettiget at anmelde HOFOR, men at Arbejdstilsynet ikke ville stå for det. Samtidig har det vist sig, at arbejdsmiljøchefen

hos HOFOR er kommet direkte fra et job i Arbejdstilsynet. Vi kan ikke dokumentere det, for alle involverede har tavshedspligt, men det virker pissehamrende uldent! mener Jacob.

HOFOR er faktisk offentligt kontrolleret og har Enhedslistens Karina Vestergård Madsen i bestyrelsen. Hun har forsøgt at hjælpe, men er også underlagt tavshedspligt.

– Den har vi opfordret til at bryde. I sidste ende er det jo HOFOR’s bestyrelse, der har ansvaret for, at vi er blevet udsat for giftige dampe. Hvis man som politisk valgt ikke kan åbne munden i sådan en situation, ender man som tavs i den bestyrelse, som nu er politianmeldt af mine kolleger og jeg, slutter Karsten.