Danmark halter efter andre vestlige lande i forhold til at gøre kollektiv trafik tilgængelig for alle. Handikaporganisationer efterspørger handling. Sarah Glerup, Rød+GrønI foråret fik jeg en besked fra en norsk bekendt: “Hei Sarah. Jeg er i København. Skulle ta buss og ble nektet av to busser på rad (med ramper) å komme ombord med rullestolen. Er dette vanlig her? Er ganske sjokkert.” Kvinden bruger elektrisk kørestol, ligesom jeg selv, og var blevet nægtet adgang til to busser i træk – selvom busserne faktisk havde ramper. Selvom bussen ikke var overfyldt. Og selvom kvinden havde en hjælper med, der kunne slå rampen ud, så buschaufføren ikke engang behøvede rejse sig fra sit sæde.
Jeg delte hendes historie på Facebook, og af kommentarerne kunne man hurtigt se, at mange danskere med handikap havde oplevet lignende afvisninger. Én endda ledsaget af begrundelsen om, at chaufføren “ikke orkede handikappede”.
Handikap, køn og etnicitet i trafikken
I Danmark har mennesker med handikap på ingen måde lige adgang til kollektiv trafik. Nogle gange handler det om fysisk indretning. Der mangler lifte, ramper eller plads mellem sæderne. Andre gange er forklaringen mindre åbenlys, som i tilfældet med min norske bekendte.
Institut for Menneskerettigheders såkaldte “handicapbarometer” måler mulighederne for at bruge bus og tog, også når der er mange passagerer med. Spørger man hvide danskere uden handikap, svarer hele 90 procent: “Ja, uden besvær”. Spørger man danskere med anden etnisk baggrund, falder andelen en smule til 86 procent. Blandt hvide danskere med selvrapporteret handikap kan kun 67 procent bruge bus og tog uden problemer. Har de samtidig anden etnisk baggrund, når andelen helt ned på 59 procent.
I undersøgelsen viser såvel handikapstatus som etnicitet sig mere afgørende end køn, når det gælder mulighederne for at benytte kollektiv trafik.
Dårlig kollektiv trafik skaber ensomhed
Formanden for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, savner politisk handling, for den dårlige tilgængelighed går direkte ud over livskvaliteten for mange med handikap:
– Det betyder, at mange bliver ensomme, besøger familie mindre og deltager i færre fritidsaktiviteter, fordi de må fravælge kollektiv transport, siger han til Rød+Grøn.
– Vi lever ikke længere i middelalderen – alle burde kunne komme rundt i samfundet. Der er brug for en langsigtet plan for at gøre f.eks. togstationer mere tilgængelige. Det skal indarbejdes i politiske aftaler på området, og når perroner alligevel fornyes eller renoveres.