I de fleste vesteuropæiske lande fik kvinder adgang til fri abort i løbet af 1960’erne og 1970’erne. I Irland har det imidlertid aldrig været muligt for kvinder at få en legal abort. Derfor var det en milepæl, at et markant flertal den 25. maj ved en folkeafstemning stemte for fri adgang til abort i sundhedsvæsenet i Irland.
Anne Overgaard, Rød+Grøn
Mens kvinderne i mange europæiske lande fik muligheden for en lovlig abort for et halvt århundrede siden, har den katolske kirkes stærke indflydelse i Irland afholdt politikerne fra at gøre det muligt at afbryde en uønsket graviditet på lovlig vis.
– Efter en folkeafstemning i 1983 blev kvindens og det ufødte fosters liv sidestillet i den irske forfatning. Dermed var det ikke muligt at lovgive om abort, forklarer Sara Dybris McQuaid, der er lektor ved Aarhus Universitet og centerleder for The Centre for Irish Studies in Aarhus (CISA).
– I sjældne tilfælde, hvor en læge vurderede, at kvindens liv var i fare, kunne hun få en abort. I 1992 blev det lovligt for kvinder at rejse ud af Irland for at få en abort – de skulle dog selv dække alle udgifter, forklarer hun.
Små ja’er
Den strenge irske abortlovgivning fik en brat ende den 25. maj, da 64,13 procent af den irske befolkning gik til stemmeurnerne. Hele 66,4 procent af dem stemte ja til fri adgang til abort i op til 12. uge.
Selvom valgresultatet ikke som sådan udtrykte folks støtte til fri abort, så var det til gengæld et klart ja til, at kvinder selv må vælge, hvad de finder moralsk og etisk forsvarligt, hvis de står i en hvilken som helst form for krisegraviditet.
Samtidig har mange vælgere har afgivet det, man kan kalde små ja’er, påpeger Sara Dybris McQuaid og uddyber:
– Det er ikke nødvendigvis et uforbeholdent ’ja’ til hele den foreslåede nye abortlovgivning. Mange har stemt ’ja’ fordi de synes det skal være muligt at få abort i de tilfælde, hvor kvinder er blevet uønsket gravide pga. en voldtægt, eller hvor kvinders liv og helbred er i fare, hvis der ikke foretages en abort.
Aborthistorier åbnede øjne
En anden væsentlig årsag til valgresultatet var, at irske kvinder siden 2012 har samlet og delt beretninger om deres aborter. Disse historier har tydeliggjort, at abort langt fra har været ualmindeligt i Irland, på trods af den restriktive lovgivning.
Nogle NGO’er skønner, at der er bliver foretaget 12 aborter om dagen i Irland; ni ved at kvinder rejser til et hospital i Storbritannien, tre ved at kvinder ulovligt køber abortpiller på nettet i udlandet og foretager en ulovlig medicinsk abort hjemme.
– Beretningerne om, hvorfor og hvordan kvinder fik aborter, medvirkede til at fjerne stigmatiseringen og belyste de talrige årsager, kvinder har haft til at vælge en abort, siger Sara Dybris McQuaid.
Flere af beretningerne handlede om ofte traumatiske rejser til Storbritannien, hvor kvinder måtte tage alene af sted og bruge op mod 2000 euro på at få foretaget en abort. I alt vurderes det, at omkring 170.000 kvinder har taget denne tur siden 1980.
– Antallet af og bredden i gruppen af kvinder, der fik foretaget abort, gjorde indtryk på den irske befolkning. De mange personlige beretninger betød, at abortspørgsmålet ikke længere bare kom til at handle om jura, medicin og katolsk moral, men om hvordan den manglende adgang til abort griber direkte og voldsomt ind i mange kvinders liv, påpeger Sara Dybris McQuaid.
Et par særligt grufulde sager har også virket mobiliserende; som da en 14-årige pige i 1992 først blev nægtet udrejse til Storbritannien for at få en abort, efter hun var blevet gravid som resultat af en voldtægt, og da en indisk kvinde bosat i Irland i 2012 led en tragisk død af septisk chok, fordi lægerne ikke ville foretage en abort, mens fosteret stadig havde hjertelyd.
En naturlig del af kvinders ligestilling
Endnu en vigtig årsag til valgresultatet var ifølge Sara Dybris McQuaid, at spørgsmålet om retten til abort blev sammenkoblet med kvinders rettigheder generelt, især i forhold til helbredsspørgsmål, og ikke set som en isoleret sag.
– Kvinder har været ekstremt fastlåste i Irland og skulle tidligere helst hellige sig et traditionelt liv som hjemmegående ægtefæller. Fra slutningen af 1900-tallet og frem til nu har de dog langsomt opnået flere reproduktive rettigheder og mere ligestilling i forhold til mænd. F.eks. blev prævention tilladt i 1980 (for gifte par, på recept). I 1990 blev det ulovligt for en mand at voldtage sin hustru, og i 1995 blev det muligt at blive skilt. Derfor virkede det som en naturlig bevægelse på vejen mod reel kropslig autonomi og ligestilling, at kvinder nu skulle have mulighed for at vælge en abort til, fortæller hun.
– Desuden har mange kvinder i de yngre generationer været ude og studere og arbejde i udlandet. De er kommet hjem med et mere moderne syn på, hvad en stat skal tilbyde sine borgere i form af rettigheder og beskyttelse. Der var også en stor trafik af kvinder og mænd, der vendte hjem til Irland i dagene op til valget for at stemme ja.
Grundig forberedelse gav saglig debat
Forløbet op til afstemningen er også bemærkelsesværdigt, mener Sara Dybris McQuaid. I 2016 blev der nedsat en borgerforsamling bestående af 99 gennemsnitlige irere, som skulle diskutere den gældende abortlovgivning – og om hvorvidt den skulle gøres tidssvarende.
– Deres diskussioner mundede ud i en rapport, hvor et flertal af dem anbefalede at afskaffe forfatningsforbuddet og indføre fri abort op til 12 uge. Rapporten blev fremstillet og diskuteret i det irske parlament, hvor et anseligt flertal stemte for, at forbuddet skulle til folkeafstemning. Forarbejdet i borgerforsamlingen gav en saglig og grundig folkelig debat op til valget.
Når det tog så lang tid at få fri abort i Irland, mener Sara Dybris McQuaid, at det skyldes en kombination af politisk konservatisme og den katolske kirkes massive indflydelse på sociale spørgsmål, der først langsomt er blevet svækket og udfordret – ikke mindst som et resultat af de talrige skandaler om misbrug af børn i kirkens varetægt og institutionens systematiske skjul af disse overgreb.
– Men selv om mange irere stadig bekender sig som katolikker, har de i praksis ofte skilt deres tro fra den katolske kirkes doktriner. Derfor så mange katolikker heller ikke nogen konflikt i at stemme ja til frit abortvalg, for de lader ikke længere en dobbeltmoralsk kirke diktere individuel moral, slutter hun.