I år er det 50 år siden Israel besatte Vestbredden, Østjerusalem og Gaza. Lad os sammen arbejde for: Frihed og lige rettigheder til de to folk.
Karen Henriksen og Bodil Heinø, Palæstina-udvalget
Militæret kommer bragende om natten. Med maskinpistolerne fremme buldrer de på døren, braser ind i huset, smider de voksne udenfor. Barnet bliver hevet ud af sengen omgivet af seks-otte soldater, der råber og peger på barnet med maskingevær. Barnet får håndjern på, bind for øjnene, bliver trukket med udenfor og smidt i bunden af en jeep. Forældrene får ingen besked på, hvorfor eller hvorhen de tager deres barn. Her er ingen stævning, intet papir.
Siden besættelsen af Vestbredden i 1967 har 750.000 palæstinensere – overvejende mænd – været fængslet i længere eller kortere tid. De senere år er det især børnene, man går efter. Siden 2007 er omkring 7000 børn – mest drenge i alderen 12-17 år – blevet arresteret, retsforfulgt og fængslet. FN’s organisation for børn, UNICEF konkluderer, at mishandlingen af palæstinensiske børn i det militære detentionssystem er udbredt, systematisk og institutionaliseret. Det israelske militær gennemfører stort set anholdelsesraids hver nat. Ifølge en opgørelse fra FN drejer det sig pt. om 100 natlige raids på Vestbredden pr. uge.
Tyveri og fordrivelse
FN’s delingsplan i 1947 tildelte palæstinenserne knap halvdelen af deres oprindelige område. Den jødiske befolkning afventede ikke delingen, men udråbte ensidigt den israelske stat den 15. maj 1948. Seksdageskrigen i juni 1948 efterlod palæstinenserne med 22 procent af området. 750.000 palæstinensere blev fordrevet og 369 landsbyer jævnet med jorden. Mere end fem mio. palæstinensere lever i dag som statsløse flygtninge i flygtningelejre i Gaza og i nærområderne under ubeskriveligt dårlige vilkår.
Efter den israelske besættelse i 1967 har palæstinenserne i realiteten kun 11 procent tilbage af det gamle Palæstina. Fordrivelse og tyveri af palæstinensisk jord fortsætter – nu lovliggjort i det israelske parlament. På den stjålne jord bygges i stadig større hast bosætterbyer, nu med 600.000 indbyggere.
Gaza bliver ubeboeligt
De sidste to krige mod Gaza var totalt ødelæggende. Mange bor stadig i ruinerne af deres huse. Kloakeringen er ødelagt. Der er mangel på alt. Befolkningen holdes på sultegrænsen, der mangler medicin, vandet er udrikkeligt. Der er kun adgang til elektricitet til madlavning og varme i få timer om dagen. Gaza vil være ubeboeligt i løbet af ganske få år.
Der er næsten dagligt israelske angreb på Gaza, både fra søsiden og fra Israel. Tungt israelsk militær skyder mod palæstinensiske fiskere, der arbejder i den tildelte fiskerizone, og mod bønder, der nærmer sig den bufferzone, som Israel har oprettet på 40 procent af den bedste landbrugsjord langs muren mellem Israel og Gaza.
I Enhedslisten ønsker vi en løsning med lige rettigheder for palæstinensere og israelere. Det bliver ikke nemt. Den tolerance blandt almindelige jøder og palæstinensere, som i en vis grad var til stede før 1967, eksisterer ikke mere. De palæstinensiske unge vokser op i frygt, angst og vrede. Det kan blive svært at overvinde.
Begyndelsen til et Storisrael?
Det har altid været de israelske højrekræfter og zionisters mål at skabe et Storisrael. Mottoet har været: “Et land uden folk til et folk uden land”, og man hører stadig oftere: “Der eksisterer ingen palæstinensere.”
For at nå sit mål har det været en del af Israels strategi at splitte det palæstinensiske folk. Osloaftalen i 1963, som blev lanceret som en fredsaftale, opdelte Vestbredden. I dag fungerer selvstyret reelt som en samarbejdsregering, og de palæstinensiske sikkerhedsstyrker, som samarbejder med Israel, uddannes af USA.
Ved valget i 2006 vandt Hamas, som Israel tidligere har begunstiget, men fik kun regeringsmagt i Gaza. De venstreorienterede partier står svagt og har svært ved at finde fodslag. I Israel forfølges og intimideres fredsfolket.
Efter valget af præsident Trump må vi frygte udviklingen. Det ser ud til, at Israel pønser på at annektere hele Vestbredden og oprette en egentlig jødisk apartheid-stat. Israel vil formodentlig forsøge at undgå at få Gaza med i købet. Kan man forestille sig en to-statsløsning, hvor Palæstina er lig med Gaza? Kan de arabiske stater acceptere det? Kan vi?