“Jeg har mistet alt, og nu får jeg ikke en chance”

Af:

Enhedslisten går også tilvalg på en mere menneskelig politik for flygtninge og indvandrere. 28-årige Amer Alouf, der er flygtet fra Syrien, lever med de nuværende regler, der gøre hele hans fremtid usikker.

Signe Rosa Skelbæk

Det er seks år siden, den i dag 28-årige Amer Alouf begyndte sin flugt fra Damaskus til Danmark. På vejen boede han i Egypten, og turen over Middelhavet betød mange dage uden mad og drikke for ham. En tur, der kostede to på båden livet. For fire år siden havnede han i Storkøbenhavn. Her stoppede flugten.

Han har gjort, hvad han skulle. Fulgt alle regler, mødt op til alt, hvad kommunen bad ham om. Han gennemførte 10. klasse, fandt et arbejde og var kun på overførselsindkomst i seks måneder. Han behøver ikke selv at sige det, for jeg kan selv konkludere, at han på de kun fire år har lært at tale dansk på en måde, som er både let at forstå, og som på mange måder lyder som mig selv, når han med hast næsten snubler over ordene i sin iver for at fortælle.Fremtiden er usikkerAmer har masser på hjerte. Jeg spørger ind til, hvordan livet som syrisk flygtning har været, og det er ikke en historie, man fortæller på to minutter.

– Jeg har mistet alt i mit land, og jeg har ikke set mine forældre i seks år. Mine forældre er udkørte og syge, og min lillebror har brug for at blive passet på. Jeg er bange for, at han kommer ud i problemer, når han går i skole, men der er ingen hjælp at hente i Danmark, fortæller Amer, der i dag bor i Lyngby med sin danske forlovede.

Han fortæller, at risikoen for at blive slået ihjel, hvis han vender tilbage til sin hjemby, er overhængende. Derfor knokler han for at passe ind i Danmark. I dag har han et arbejde og skal snart studere på Frisørskolen. Han betragter sig selv som heldig og ser lyst på livet, men hans baggrund begrænser ham. For eksempel når han søger lærerplads som frisør og har en oplevelse af, at han bliver afvist, så snart de ser, at han er mørk i huden.

I Amers travle hverdag fylder det ikke meget, at politikerne kontant skærper reglerne for flygtninge. Han lægger planer for fremtiden og udfylder fritiden med sine mange danske venner. Alligevel lurer frygten og uvisheden i ham, for i 2020 udløber hans opholdstilladelse, og herfra er fremtiden usikker.- Der er jo stadig krig i mit land, så jeg kan ikke vende tilbage. Men jeg ved ikke, hvad der så kommer til at ske, siger Amer.

Jeg forstår godt dem, der ikke synes om osTil daglig må han høre på, at der findes et ’os og dem’. Selv genkender han ikke det billede, der tegnes af politikere og medier, hvor flygtninge ofte fremstår som dovne eller kriminelle. Tværtimod oplever han, at flygtninge bliver begrænset i integrationen.- Vi har brug for at få mulighed for at arbejde, så vi kan vise, at vi kan. Vi skal bare have en chance. Men jeg forstår godt, at hvis man som arbejdsgiver hele tiden hører politikerne og regeringen sige, at flygtninge skaber problemer og bare skal sendes hjem, at så er det klart, man ikke har lyst til at ansætte os, siger Amer Alouf og fortsætter:- Der er så mange ting, der burde bekymre politikerne. Alt fra hjemløse, der ikke har tag over hovedet, til klimakrisen. Alligevel er det som om, politikerne kun bruger tid på at gøre livet svært for os.

Til august skal han giftes med sin danske kæreste, men desværre bliver det uden besøg fra hans familie.- Jeg har min forlovede, der gør mig utrolig glad. Jeg føler, at hendes familie også er min, fordi de passer på mig. Hvis jeg ikke havde dem, så ville jeg have et utrolig svært liv i Danmark.