Kaos og politisk dødvande i Israel

Af:

Israelerne har været til parlamentsvalg to gange i år, senest i september. Og der er chance for et tredje valg. Rød+Grøn har mødt palæstinaordfører Christian Juhl til en snak om forholdene i landet.

Mikael Hertoft, Rød+Grøn

Er Israel et demokratisk land?
– Nej. Et land, der besætter naboerne, er ikke et demokratisk land. Et land, der bomber Gaza og isolerer beboerne fuldstændigt, er ikke demokratisk. Et land, der giver en gruppe statsborgere – jøderne – forret er ikke demokratisk. Regeringen er ikke demokratisk. Der er politiske fanger i fængsler – og også børn.

Hvordan er situationen i Israel i øjeblikket?
– Den er mere skærpet, end den har været længe. Forholdene i Gaza er totalt kaotiske. 70 procent af de unge er arbejdsløse. Israel har lukket for fiskeriet og lukket for adgangen. Jeg har aldrig kunnet komme ind i Gaza, og forrige år blev Udenrigspolitisk Udvalg fra Folketinget også nægtet adgang af Israel.  Der bor to millioner mennesker i ”verdens største fængsel”. Folk bliver desperate; enten flygter de, eller også kan de næsten ikke undgå at handle ekstremt, fordi de ikke har nogle muligheder for at udtrykke sig demokratisk.

Der har været to valg i Israel i 2019, og der kommer måske et tredje. Hvorfor?
– Ved valget i april fik Netanyahu ikke et flertal bag sig. Derfor udskrev han et nyt valg. Han er helt desperat for at blive siddende, for ellers kommer han for retten og måske i fængsel, dømt for svindel og korruption. Han har kørt en ekstremt højreorienteret valgkamp for at vinde ekstreme stemmer – og han har fuld opbakning fra Donald Trump. Under valgkampen sagde han, at Israel skulle inddrage store dele af Vestbredden. Området er meget frugtbart, fordi det ligger langs med Jordanfloden. Der er vand, varme og god jord – og israelerne kontrollerer vandet og jorden. Du skal have licens for at få vand, og derfor er de fleste gartnerier på israelske hænder.

Venstrefløjen fik 13 pladser i Knesset ud af 120. Det er vel ikke så dårligt?
– Nej. Men vi mangler hele midten og det gamle arbejderparti, som nu fører en reaktionær politik. Det er nede på fem procent af stemmerne.