Enhedslistens nye klimaplan viser, hvordan vi på nationalt plan kan nå målsætningerne i aftalen fra Paris. Men fritager det den enkelte borger fra at tage et personligt klimaansvar? Det har Rød+Grøn mødt klimaordfører Søren Egge Rasmussen til en snak om.
Simon Halskov, Rød+Grøn
Vores klimaplan er blevet positivt modtaget. Alligevel møder jeg jævnligt partikammerater, der savner mere fokus på, at vi hver især kan gøre en forskel. Skal vi ikke også anvise de mange bække små i klimaspørgsmålet?
– Jo, det er også vigtigt. Nu bor jeg jo selv i et økosamfund, som jeg har været med til at opbygge siden 1992. De 300 mennesker, der bor her i andelssamfundet i Hjortshøj, har gjort sig nogle individuelle overvejelser. Vi har så bare i høj grad forsøgt at realisere dem i fællesskab.
Kan du nævne nogle af de kollektive muligheder, vi har for at styrke den grønne omstilling?
– Mange mennesker bor i en boligforening. Her er der mulighed for i fællesskab at sige: “Hvordan får vi energioptimeret vores boliger? Vi kan også påvirke, hvordan pensionskasserne investerer vores fælles pensionskassemidler. Så har vi også nogle kæmpe muligheder i kommunerne. De står for en stor del af energiforsyningen, den kollektive trafik, cyklisme, kommunale bygninger og skoledrift. Kommunerne kan sagtens lave klimaplaner, som rykker, mens vi venter på, at Christiansborg gør en masse.
Er vi ikke også, som individer, nødt til at forholde os til klimaudfordringerne – og se på, hvordan vi kan selv kan gøre vores økologiske fodaftryk mindre?
– Jo, og jeg tror sådan set også, at mange mennesker er gået i gang. Mange overvejer, om deres næste ferie kan være mindre klimabelastende, f.eks. ved at droppe flyveturen. På samme måde er der mange, der er begyndt at spise mindre kød, og der er kommet et stort fokus på genbrug. I dag ser man ikke ned på folk, hvis de kommer med en genbrugsgave til en fødselsdag. Samfundet er i bevægelse. Og det kan vi jo godt som Enhedslisten være med til at formidle gode råd til en mere bæredygtig levevis. Jeg har selv været i tvivl om, hvor meget man kan sige uden at provokere folk for meget. Men omvendt er det jo også godt at provokere folk lidt.
Hvad mener du med det?
– Vi skal passe på ikke at moralisere og fremstille den grønne omstilling som noget, der gør livet kedeligt og indebærer en masse forbud. Heldigvis behøver man jo ikke at få et dårligere liv af at flyve mindre eller spise mindre kød. Tværtimod kan det hjælpe en til at opdage nye spændende rejsemål og madretter. Jeg tror, der er en efterspørgsel efter gode råd om et mere klimabevidst liv. Jeg har lagt mærke til, at når folk på sociale medier skriver: “Jeg vil gerne have tips til en ferie, hvor jeg ikke skal flyve”, så er der straks en masse, der fortæller, hvor der ligger gode sommerhuse i Danmark og skønne naturoplevelser i Sverige. Altså gode alternativer til charterrejsen. På samme måde skal vi vinde på den gode smag, når vi skal gøre vores kost mere klimavenlig. Vi kan ikke vinde klimakampen, hvis folk skal sidde tre gange om dagen og spise noget, de synes smager forfærdeligt.
Vil verden i det hele taget være et bedre sted at leve i, når hele kloden lever bæredygtigt?
– Når vi kommer frem til at have bæredygtige samfund overalt, hvor alle mennesker lokalt har nok ressourcer til at have et godt liv, så bliver det selvfølgelig en bedre verden. Men vi står overfor nogle kæmpe udfordringer. Når udgangspunktet er, at 800 millioner mennesker spiser for lidt hver eneste dag, så har vi altså at gøre med, at den fattigste del af verdens befolkning skal have højnet deres levestandard betydeligt. Det vil kræve en helt vild omstilling – særligt i vores del af verden. Nu har Enhedslisten lavet en klimaplan, der viser vejen frem til 2030. Næste skridt bliver en plan for, hvordan Danmark bliver et nulemissionsland i 2040.